• Opdateret 21/09/2017 kl. 11:46
Erhverv

Risiko for nye aflysninger: Ryanair-piloter afviser at opgive ferie for at arbejde

I et brev til ledelsen afviser Ryanair-piloter at afgive deres ferie mod en stor bonus. Dermed er hundredvis af flyrejser i fare for at blive aflyst. Ryanair overvejer nu at tvinge piloterne.

Artiklens øverste billede
Der er ikke nok piloter til at varetage alle Ryanairs afgange i efteråret. Derfor har selskabet tilbudt sine piloter en bonus for at aflyse deres ferie. Det har piloterne afvist.

Mange tusinde danskere risikerer at få deres flyrejse aflyst, hvis rejsen er booket hos Ryanair. Der er ikke nok piloter til at varetage alle rejserne. Derfor har flyselskabet forsøgt en nødlanding i form af bonusser til Ryanair-piloter, der vil opgive ferie.

Tilbuddet ser dog ud til at blive afvist af piloterne. Det skriver den engelske avis The Guardian.

Avisen er kommet i besiddelse af et udkast til et brev underskrevet af Ryanair-piloter fra hele Europa. Her fremgår det, at piloterne afviser tilbuddet, og at de fra nu af vil arbejde »fuldstændigt efter reglerne.« Dermed afviser piloterne at arbejde udover det, de er forpligtiget til ifølge deres kontrakt: Altså er det slut med at arbejde på fridage, møde tidligt og besvare arbejdsrelaterede opkald i fritiden.

Lavprisselskabet Ryanair overvejer nu, at tvinge 500 af selskabets piloter til at ændre ferieplaner for at undgå flere aflysninger. Det siger selskabets topchef, Michael O’Leary, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ryanair har indtil videre måttet aflyse op mod 2.100 afgange i efteråret. Det sker, fordi piloterne i selskabet mangler at få afviklet ferie. Efterfølgende har Ryanair tilbudt piloter 12.000 britiske pund (cirka 100.000 kr.) skattefrit, hvis de vil opgive nogle ugers ferie. Flyselskabet har advaret mod, at en afvisning fra piloterne vil medføre flere aflysninger.

I brevet afviser piloterne tilbuddet af seks grunde.

En af grundene er, at tilbuddet kun gælder de piloter, der har fløjet 800 timer i løbet af et år. Ifølge piloternes logbøger er der rigtig mange piloter, der aldrig har fløjet så mange timer på et år.

Ifølge The Guardian diskuterer piloterne på flyselskabets baser rundt om i Europa, om de skal putte deres navne på brevet. Flere har dog allerede gjort det.

Af selskabets 4.200 piloter er mange ansat på agentaftale igennem et agentur. Disse har ikke en overenskomst og risikerer at blive fyret.

Ryanairs indtil videre 2.100 aflysninger betyder, at op mod 400.000 passagerer, der har købt billet, vil få at vide, at deres fly er aflyst. Omkring 10.000 af disse er danskere.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.