Erhverv

Letbanedirektør: Jeg har ikke sovet i tre dage - det er helt ad helvede til

Direktør for Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj, forventede til det sidste, at man kunne finde en løsning på problemerne.

Direktør for Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj. Foto: Jens Dresling

Gospelsangere, kransekage og skåltaler.

Der var gjort klar til den helt store åbningsfest, når Aarhus Letbane lørdag ved middagstid skulle åbne med sin første officielle tur. Men de planer er nu aflyst, fordi Trafikstyrelsen ikke er klar til at godkende projektet.

Aarhus Letbane meddelte fredag aften, at Trafikstyrelsen har afvist at efterfølge en uvildig assessors vurdering af, at Aarhus Letbane lever op til kravene om fremtidige vedligehold. Derudover er styrelsen ikke tilfreds med dokumentationen af det sikkerhedsarbejde, som letbanens operatør, Keolis, har udført.

»Det er helt ad helvedes til. Jeg har det virkelig skidt. Jeg havde glædet mig fuldstændigt vanvittigt til i morgen. Jeg har 30 kollegaer, som har bygget en letbane, der er second to none. De har leveret kvalitet og løsninger på rekordtid, og på deres vegne er jeg sønderknust, for det her fortjener de ikke. Godkendelsesarbejdet har stået på, siden vi startede. I fem år. Vi må bare op på hesten, så i morgen starter vi igen. Så må vi få lagt en plan og finde ud af, hvad udfordringerne er, og hvordan får vi løst dem, så vi kan få letbanen ud og køre,« lyder det fra direktør for Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj.

Hvorfor går I ud med nyheden kun før timer før premieren?

»Vi er af den overbevisning, at Aarhus Letbane er færdig og gennemtestet. Jeg har en uafhængig assessorrapport fra et internationalt anerkendt, akkrediteret firma, der siger, at systemet er i orden, og jeg har ingen forbehold på mit tekniske anlæg. Så har jeg en udfordring med min operatør, Keolis, men jeg havde en forventning om, at det kunne vi finde nogle løsninger på. Det har jeg fået at vide i dag, at vi ikke kan. Når min operatør har fået afslag på sit certifikat, og min assessorrapport efter Trafikstyrelsens holdning ikke kan lægges til grund, så kan jeg jo ikke køre.«

Hvornår fik I det først at vide?

»Vi fik meldingen om, at vi ikke kunne få de nødvendige godkendelser for tre dage siden. Jeg har ikke sovet i tre dage, mens vi har knoklet på at prøve at skabe grundlag for at kunne få lov at køre. Det er et system, der er helt nyt i Danmark. Alt er lavet fra bunden: De tekniske regler, vores uddannelser, vores tog er helt nye, vores system er helt nyt. Intet af dette her er prøvet før i Danmark, så det er helt naturligt og forventeligt, at der nede i et så kæmpemæssigt kompleks er fejl og mangler. Der er ikke noget, jeg mener, har en karakter, der gør, at vi ikke burde kunne køre, men det har Trafikstyrelsen en anden holdning til, og det tager jeg til efterretning.«

Hvorfor sagde I det ikke for tre dage siden?

»Jeg havde en forventning om, at vi kunne finde en model, så vi kunne få lov at køre med nogle skærpede vilkår. Vi er fuldstændig klar over – og har også anerkendt over for Trafikstyrelsen - at der er fejl og mangler i dette her system – altså ikke i det tekniske system derude, men i vores dokumentationsmæssige grundlag for, hvordan vi skal arbejde. Det er der ikke noget overraskende i. Det er fuldstændig normalt i sådan nogle kæmpemæssige projekter som dette. Det havde jeg forventet, at vi kunne finde en løsning på. Det er klart, at jeg ikke kaster håndklædet i ringen for tre dage siden. Jeg kæmper til sidste blodsdråbe for at få letbanen ud og køre. For vi er klar. Ellers havde jeg jo ikke søgt. I dag har min assessor både mundtligt og skriftligt dokumenteret, at den mener, systemet er sikkert og i orden. Jeg har ingen anmærkninger. Jeg havde forventet, at jeg kunne finde en løsning, det har jeg ikke formået, og det er selvfølgelig mit ansvar, at jeg ikke har formået det.«

Var det for naiv en tilgang at håbe på en løsning i sidste øjeblik?

»Den tid, der bliver givet, den bliver brugt. Havde jeg sagt, at vi først skulle køre den 23. oktober, havde vi været under gigantisk pres den 23. oktober. Vi har brugt lang tid til at forsøge at planlægge dette her. Der er lavet tusindvis af test. Der er stillet 3.500 tekniske spørgsmål. Vi har produceret kæmpemæssige mængder af sikkerhedsvurderingsrapporter, der er blevet overdraget til Trafikstyrelsen. Udfordringen er - og det anerkender jeg - at Trafikstyrelsen sidder som rosinen i pølseenden i dette kæmpestore projekt, og den er sat under et voldsomt tidsmæssigt pres. Er det naivt? Det ved jeg ikke. Jeg synes, vi havde lagt en realistisk plan og fulgt den plan, vi havde aftalt. Nu sidder vi med denne her udfordring. Det ansvar er mit, og sådan er det.«

Hvad er tidshorisonten for at komme ud og køre?

»Det kan jeg ikke svare på i dag. Vi må finde ud af, præcis hvad det egentlig er, der er argumentationen for at vi ikke får lov at køre. Når jeg har et overblik over det, kan jeg også sige noget om, hvor lang tid det kan forventes at tage.«

Har I ikke detaljerne endnu?

»Vi har fået nogle foreløbige rapporter på vores del af det, og Keolis har modtaget et afslag på sin ansøgning om certifikat. Jeg har hyret Keolis i den forventning, at denne her proces havde de styr på. Jeg blev klar over for seks uger siden, at det har de muligvis ikke, qua et tilsyn fra Trafikstyrelsen. Derfor sender jeg en advarsel til dem, og de får fortalt mig, at dette her har de styr på og får rettet op på. Det må jeg konstatere nu, at de ikke har evnet.«

Lægger du dermed skylden over på Keolis?

»Det er klart, at jeg kan konstatere, at der er et ledelsesmæssigt svigt hos Keolis, og så må jeg forholde mig til, hvilke eventuelle juridiske mellemspil det måtte få eller ikke få. Det kan jeg simpelthen ikke overskue på nuværende tidspunkt.«

Jyllands-Posten har fredag forsøgt at få en kommentar fra Keolis.

BRANCHENYT
Læs også