Ørsted skovler milliarder ind på vild vækst, men flere leverandører kæmper

Mens markedet for havvindmøller vokser, og Ørsted (tidligere Dong Energy) har udsigt til at fordoble sin milliardindtjening fra de snurrende kraftværker på fire år, kæmper flere af de selskaber, der leverer vindmøller, fundamenter og kabler, med at tjene et hæderligt afkast.

Et eksempel på udviklingen er Siemens Wind Power, der havde 7.000 ansatte i Danmark sidste år. Selskabet har i en årrække trods en ekstremt stærk position på markedet for havmøller kæmpet med indtjeningen.

»Siemens Wind Power er løbet med alle projekter, men det har bestemt ikke skovlet penge ind. Det er paradoksalt, fordi det har været en industri, hvor det burde have været muligt, når man stod som den eneste på tronen,« siger Jacob Pedersen, Vestas-analytiker hos Sydbank.

Det er ikke til at se, hvor meget - eller lidt - Siemens Wind Power tjener på henholdsvis sine land- og havmøller. Men det er langtfra kun Siemens, der i foråret fusionerede med spanske Gamesa, som har døjet med indtjeningen.

Det vækker bekymring for, om branchen kan nå de omkostningsreduktioner, som bl.a. Ørsted (tidligere Dong) har forpligtet sig til på de seneste projekter, som selskabet har vundet, da det vil kræve yderligere prisfald.

Og her peger pilen fortsat på leverandørerne.

Michael Friis Jørgensen, Vestas-analytiker hos Alm. Brand Markets, er usikker på, om det er realistisk at nå det niveau, som der lægges op til.

»Jeg er stadig lidt spørgende over for, om man kan få offshore-vind ned i det prisleje, som Dong regner med,« siger han.

En gennemgang af en række regnskaber viser, at flere leverandører til  havvind-industrien kæmper med indtjeningen. Bladt Industries, der leverer fundamenter, har firdoblet omsætningen siden 2008, mens indtjeningen er på samme niveau.

All Nrg, der ejes af kapitalfonden Via Equity og bl.a. servicerer vindmøller, fik i 2016/17 et underskud på 25 mio. kr. - bl.a. som følge af problemer med vindprojekter.

Også installations-selskabet A2Sea, der har været ejet af Ørsted (Dong Energy) og Siemens Wind Power, men tidligere i år blev solgt til Geosea, har kæmpet med rentabiliteten.

Brancheorganisationen Vindmølleindustrien peger på, at havvind stadig er en relativt ung industri. Samtidig er virksomhederne ordreproducerende, hvilket betyder, at aktiviteten svinger en hel del.

»Det er først nu, at markedet for alvor kan rumme en industrialisering på større dele af værdikæden. Derfor vil der være en periode, hvor der er relativt store udsving i forhold til, hvor godt det går de forskellige aktører,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

»Når du er i gang med en konsolidering eller en omkostningsreduktion, vil det være naturligt, at det undervejs går op og ned, da der også er benhård konkurrence om markedsandele,« fortsætter han.

Flere af selskaberne er foruden vindbranchen eksponeret over for olieindustrien, hvor de lave priser i de seneste år har sat en stopper for nye projekter.

Det presser naturligvis indtjeningen, og det bliver ikke bedre af, at desperate leverandører til olie- og gasindustrien forsøger at trænge ind på markedet for havvind og dermed trykker priserne.

Men der er heller ingen hjælpende hånd fra de store ordregivere. Tværtimod.

Energiselskaber som Ørsted (tidligere Dong) og svenske Vattenfall, der installerer og ejer vindmølleparker til havs, har vundet og forpligtet sig til at opføre en stribe projekter, hvor støtten i visse tilfælde er mere end halveret i forhold til tidligere tiders niveau.

Ifølge en analyse fra investeringsbanken Macquarie kan Ørsted (Dong) fordoble sin indtjening fra vindmøller på fire år til 16 mia. kr.

Det kræver markante omkostningsreduktioner ved hjælp af større vindmøller og færre fundamenter, så nye parker bliver billigere at bygge.

»Prisudvikingen indikerer, at priserne skal markant ned, og det er nok svært at forestille sig, at producenterne går fri af denne udvikling,« siger Jacob Pedersen.

Mens Siemens Wind Power har siddet solidt på tronen for havvind, har Vestas allieret sig med japanske Mitsubishi Heavy Industries.

Samarbejdet, kaldet MHI Vestas Offshore Wind, har tabt 1,2 mia. kr. i de seneste to regnskabsår, hvor selskabet har igangsat produktion af sin største mølle.

De røde tal ventes allerede at vende i 2019, da ordrebogen efterhånden har en størrelse, hvor de høje faste omkostninger kan dækkes, men alligevel tillægger Vestas-analytikerne ikke havvindforretningen nogen værdi.

»Selvom vi er på et ordreniveau, hvor selskabet indikerer, at det er profitabelt, er der for mange usikkerhedsfaktorer. Når vindmøller sættes op til havs, er der en vis risiko for, at det, man tror er rentabelt, ikke er det. Det har historien også vist med Siemens' tal,« siger Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets.

Mens Vestas' driftsmargin (Ebit-margin) er tocifret, har Siemens Wind Powers hoppet og danset de sidste fem år.

I den seneste regnskabsperiode landede den på 3,4 pct., mens den var på minus 9,2 pct. i 2013/2014, og driftsresultatet lød på minus 2,1 mia. kr. Det skyldtes bl.a. store hensættelser.

»Havmølle-gamet er bare et helt andet. Møllerne skal kunne håndtere væsentligt barskere vilkår. Om man er skarp nok på dette hos MHI Vestas bliver godt nok spændende at se. I forhold til andre i sektoren har man de bedste forudsætninger, men det havde Siemens i og for sig også, og selskabet fik sig altså en over tuden,« siger Jacob Pedersen fra Sydbank.

Siemens' førerposition inden for havvind blev erobret fra Vestas, da sidstnævnte havde store problemer med sine gearkasser til havs. Siemens har derimod haft vingeproblemer.

»Fra producenternes side er det meget, meget tidligt, og vi ved, at det er mere risikofyldt at sætte en platform op på havet, hvis der opstår problemer,« siger Michael Friis Jørgensen.

Siemens Wind Power har ingen kommentar til denne artikel.