Erhverv
BREAKING

Virksomheder føler sig straffet for at tage lærlinge

Færre kommuner stiller krav om, at der følger lærepladser med, hvis en virksomhed vinder et kommunalt udbud. Det stiller de virksomheder, som lever op til kravet, dårligere, lyder kritikken fra flere entreprenører.

Det kræver en ekstra indsats at have lærlinge og tage sig godt af dem, derfor er det helt forkert, at færre og ikke flere kommuner stiller krav om uddannelsesklausuler, lyder det fra en række virksomheder. Arkivfoto: Jan Dagø Arkivfoto: Jan Dagø Foto: Mik Eskestad En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 7 af 10 af de nyuddannede faglærte får deres første job i den virksomhed, hvor de har været i praktik. Foto: Sisse Dupont

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

Landets kommuner lever slet ikke op til deres ansvar om at skaffe flere unge lærlinge i arbejde, når de sender opgaver i udbud. Sådan lyder kritikken i samlet flok fra virksomheder, branchesammenslutning og fagbevægelse.

»Afhængig af hvem man spørger, vil der mangle 40-70.000 faglærte i 2025. Man skal ikke være professor for at indse, at der skal en anden medicin til, end det vi plejer,« siger forbundssekretær Søren Heisel, fagforeningen 3F.

Ligesom flere andre store bygge- og anlægsvirksomheder kritiserer den landsdækkende entreprenørvirksomhed Enemærke & Petersen, at færre og færre kommuner stiller krav om, at der følger praktikpladser med, hvis en virksomhed vinder en kommunal opgave.

Kommunernes manglende krav kan være direkte konkurrenceforvridende, vurderer bl.a. Øens Murerfirma, der med 250 ansatte er et af hovedstadens største murerfirmaer. Det er, fordi de virksomheder, som opretter praktikpladserne, ender med højere omkostninger.

Også foreningen Byggeriets Samfundsansvar, der bl.a. tæller store virksomheder som Jeudan, Hoffmann og NCC Danmark blandt sine medlemmer, efterlyser såkaldte uddannelsesklausuler i kommunerne.

»Det offentlige har en forpligtelse til at gå foran og stille krav om praktikpladser. Det ændrer ikke vores tilgang til at tage lærlinge, men det kan betyde, at det bliver sværere for os at vinde kommunale opgaver,« siger Henrik Mielke, adm. direktør i Enemærke & Petersen med ca. 700 ansatte.

En rundspørge foretaget af 3F til samtlige kommuner, som 87 kommuner har besvaret, viser, at 12 pct. af kommunerne stiller krav om uddannelsesklausuler. I 2014 var det 19 pct. af kommunerne.

Formand for arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen (S) forklarer udviklingen med, at kommunerne i stedet for indgår mindre forpligtende partnerskabsaftaler.

Det er ifølge Thomas Kastrup-Larsen med til at mindske den administrative byrde.

Hos M.T. Højgaard understreger koncerndirektør Helle Bro Krogen, at lærlinge er den del af virksomhedens DNA.

»Vi har ikke noget problem med uddannelsesklausuler. Vi vil bare gerne have, at de er enslydende,« siger hun.

BRANCHENYT
Læs også