Danmark og Sverige enige om at skyde milliardbeløb ind i Postnord

Efter mere end et halvt års tovtrækkeri og politisk armlægning er Danmark og Sverige er nået til enighed om en foreløbig redning af Postnord i Danmark.

De to lande er blevet enige om at skyde 1,7 mia. kr. (2,2 mia. svenske kr.) ind i den nødlidende danske del af Postnord-koncernen. Den danske stat skal betalte størstedelen af beløbet.

»Den danske og svenske stat er d. 20. oktober 2017 blevet enige om en aftale, hvor de to stater bakker op om Postnords transformationsplan, samt investerer henholdsvis 267 mio. og 400 mio. svenske kroner i selskabet,« oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Den danske stat har endvidere forpligtiget sig til at dække de ca. 1,5 mia. svenske kroner, der skal bruges på afskedigelsesomkostningerne til tidligere tjenestemænd i Postnord.

»Jeg er glad for, at vi nu sammen med vores svenske kolleger har fundet en god løsning, der sikrer omstillingen af Post Danmark, så selskabet er rustet til fremtidens udfordringer på postmarkedet,« udtaler finansminister Kristian Jensen (V).

Hans svenske kollega, erhvervsminister Mikael Damberg (S), peger på, at aftalen ruster virksomheden til fremtiden.

»Med denne aftale starter vi et nyt kapitel for virksomheden. Fra nu af er fokus på kvalitet, og hvordan vi vil gøre virksomheden stærkere i fremtiden. Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over det ansvar, som den danske regering har vist i denne vanskelige situation,« siger han.

Postnord Danmark er en del af den dansk-svenske postkoncern Postnord. Sverige ejer 60 pct. af Postnord-koncernen, mens de resterende 40 pct. er ejet af Danmark.

Den danske del af Postnord har gennem en årrække været i store økonomiske problemer. Selskabet begyndte i 2012 at give underskud og i 2016 tabte Postnord Danmark 1,4 mia. kr. Postnord Danmark havde i første halvår af 2017 et underskud på næsten 750 mio. svenske kroner.

De økonomiske problemer i koncernens danske afdeling har været centrum for en politisk strid mellem de to ejere, Danmark og Sverige, der har stået på siden foråret 2017.

Her præsenterede ledelsen i Postnord Danmark en redningsplan, der krævede et indskud på 2,3 mia. danske kr., der skulle omstille virksomheden.

Pengene skulle bl.a. gå til at skille sig af med op mod 4.000 medarbejdere i Danmark, hvor en stor del har været ansat på tjenestemandslignende vilkår, og derfor er dyre at skille sig af med.

Men spørgsmålet om, hvem der skulle betale gildet, har hidtil skabt gnidninger mellem Danmark og Sverige.

På Christiansborg har man ment, at det fælles ejerskab betød, at regningen skulle splittes i to efter ejerandel. Men det har svenskerne hidtil afvist. Den svenske erhvervsminister, Mikael Damberg, meddelte i foråret, at den svenske regering ikke vil bruge svenske skattekroner på at løse problemerne i den danske del af Postnord.

Men nu er de to lande nået til enighed. Men selv efter fredagens aftale om tilførsel af 1,7 mia. danske kr. mangler der fortsat 600 mio. kr. til at finansiere planen.

»Og her tænkes der på lånefinansiering og finansiering ved hjælp af sale- og lease back af ejendomme. Og givetvis må selskabet samtidig arbejde med yderligere omkostningskontrol,« fastslog Mikael Damberg fredag på et pressemøde i Stockholm.

Samtidig understregede ministeren, at Sverige står over for den samme udvikling med stærkt faldende brevmængder, som vi allerede har oplevet i Danmark.

»Digitaliseringen er ikke noget, som vi hverken kan eller vil bortvælge. Sverige skal digitaliseres, og det kommer til at påvirke virksomheden. Antallet af breve vil falde og antallet af pakker vil vokse. Det er en strukturomlægning Sverige vil kunne klare,« fortsatte Damberg.

Samtidig benyttede han lejligheden til at udtrykke utilfredshed med aktionæroverenskomsten mellem Danmark og Sverige, der giver lige indflydelse til begge lande, selvom svenskerne har den største del af forretningen og 60 pct. af aktierne. Han lovede, at der fremover vil være øget fokus på kvaliteten af postleverancer i Sverige.

»Man skal kunne stole på posten uanset, hvor man bor (i Sverige). Og vi forhøjer kravene til overholdelsen af vores kvalitetskrav fra 85 til 95 pct. (af de afsendte breve).«

Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet forudser dog, at den svenske del af Postnord står foran en svær rejse.

»Brevmængden vil før eller siden falde til niveauet i Danmark. Og også mere end det, for udviklingen er jo ikke slut. Derfor kommer svenskerne til at opleve flere serviceforringelser i stil med det, som Postnords kunder har oplevet i Danmark,« siger Per Nikolaj Bukh.

Det kan blive en dyr udvikling for den svenske stat. For som en del af den netop indgåede aftale har svenskerne forpligtet sig til at kompensere Postnord økonomisk, hvis de faldende brevmængder i Sverige fører til, at Postnords varetagelse af befordringspligten i Sverige bliver tabsgivende.

Selv om Postnord vurderer, at antallet af medarbejdere som følge af redningsplanen i Danmark skal reduceres med 4000 ansatte, så glæder fællestillidsmand for HK’erne i Postnord Danmark, Eigil Johannesen, sig over aftalen.

»Hvis det ikke var fordi koncernens alkoholpolitik forbød det, havde jeg budt på champagne. Det er simpelthen så glædeligt. Postnord-konstruktionen bevares, og der reddes arbejdspladser i Danmark. For selvom planen indebærer, at 4000 får en fyreseddel  i Danmark, vil der i modsætning til ved en konkurs fortsat være 4.500 danske medarbejdere, der beholder deres job,« siger Eigil Johannesen.

På Christiansborg hersker der også lettelse over aftalen.

»Selv om det er et kompromis fra dansk og svensk side, og Danmark betaler mest, så er det et ganske udmærket kompromis,« siger René Christensen, finansordfører i Dansk Folkeparti.

»Det er en aftale i 11. time. Men vi noterer med tilfredshed, at der er landet en aftale, der sikrer ro og stabilitet for posten,« lyder det fra Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets postordfører.