»Der er mange kaniner på WTA Touren, men ingen løvinde«

Det hele begyndte ganske forudsigeligt.

I Australian Open vandt Serena Williams sin Grand Slam-titel nummer 23 og blev dermed blot endnu mere historisk, men derfra stak tenniskvindernes 2017-sæson så ligesom også af i alle retninger.

Først kunne amerikaneren et par måneder senere afsløre, at hun faktisk havde været gravid undervejs mod titlen i Melbourne og af samme grund forlod banen på ubestemt tid. En gave til alle dem, der plejer at stå i skyggen. Fra alle hjørner myldrede nye og gamle navne da også frem, og lad os bare dvæle ved de resterende tre Grand Slams som glimrende eksempler på dette frirum.

French Open blev vundet af Jelena Ostapenko, en 19-årig lette, der aldrig tidligere havde vundet et trofæ. I Wimbledon nåede Venus Williams helt til slutkampen og befæstede positionen som den næstældste finalist nogensinde, og i US Open glemte Sloane Stephens, at hun først for nylig var kommet tilbage efter 11 måneders skadespause, at hun havde været helt nede som nummer 957 i verden, og at hun slet ikke burde være i mental eller fysisk form til at vinde syv kampe i træk.

»At hun vandt US Open var overraskende, men det burde jo ikke have overrasket nogen, der følger med i kvindetennis. Man skal lade være med at forvente noget, for man ved aldrig, hvad der kommer,« konstaterer David Kotyza med et grin.

Som træner var tjekken først med til at føre Petra Kvitova frem til to Wimbledon-titler, så havde han en periode med Caroline Wozniacki, inden han i år førte Karolina Pliskova frem til førstepladsen på verdensranglisten for blot at blive fyret for en måneds tid siden.

Ifølge ham er vi vidner til en brydningstid.

De seneste år er hovedparten af kvinderne gået så meget frem rent fysisk, at det spillemæssige, det rent tekniske, har stået lidt i anden række, fordi spillerne groft sagt har nydt følelsen af at slå hårdere og vildere til bolden.

»Det er ikke længere nok, netop fordi alle er i stand til det nu. Derfor er de tvunget til at eksperimentere og satse for at skille sig ud, og det formår ingen rigtigt netop nu. Der er mange kaniner på WTA Touren, men ingen løvinde, for ingen har kunnet afløse Serena.«

En omstændighed, der på ny har ført til kritik af Caroline Wozniacki, for hvorfor kan hun ikke bryde forbandelsen og vinde sin første Grand Slam, når nu på papiret dårligere konkurrenter kan?

Opbakning til Wozniacki

Hendes comeback til toppen og en sæson med syv finaler og én titel har dog også skabt en modbølge, der eksempelvis har fået magasinet Tennismash til at hylde veteranen med en opremsning af hendes bedrifter.

Caroline Wozniacki har spillet flere turneringer og flere kampe end nogen anden aktiv spiller på touren, har vundet flest kampe i 2017 og er med i det eksklusive felt af blot otte spillere, der har været verdensetter uafbrudt i mindst 45 uger – til sammenligning har hele 46 spillere prøvet at vinde en Grand Slam. Nu skal hun hive sig op en sidste gang til sæsonfinalen i Singapore, hvor hun ikke blot skal overkomme syv rivaler, men også en øm albue, som tvang hende ud af den seneste turnering.

Ved fredagens lodtrækning blev Caroline Wozniacki sat sammen med Simona Halep, Elina Svitolina og Caroline Garcia i det indledende gruppespil, mens den anden gruppe kom til at bestå af Garbiñe Muguruza, Karolina Pliskova, Venus Williams og Jelena Ostapenko. Alle møder alle i de to puljer, hvorefter de to bedste fra hver gruppe parres til semifinalerne.

»Spillerne er ved at være trætte, men det er et kæmpe skulderklap til Caroline og et bevis på, at hun for alvor er tilbage, og jeg kan sagtens se hende vinde sæsonfinalen,« fastslår Michael Mortensen, kommentator for Eurosport.

Og måske det gælder om at udnytte chancen, for efter at have født en datter i begyndelsen af september meddelte Serena Williams, at hun sigter efter at skifte bleer ud med en ketcher snarest og være tilbage til Australian Open om tre måneder.

Så allerede nu tegner 2018 også til at blive forudsigeligt uforudsigelig.