Erhverv

»Kan også bruges som Ho Chi Minh ...«

Lasse Jensens erindringer fra et liv i klichéfabrikken er herligt underholdende og spækket med levet liv.

Lasse Jensen under afviklingen af Mennesker og Medier fra et studie i DR-byen.
Foto: Charlotte de la Fuente

”Journalist”, kalder Lasse Jensen sin bog, og det er han. Det mærker man alene ved den ubesværede og ligefremme fortælleglæde, hvormed han beretter om sit liv; fra den dramatiske scanning for et eller andet, in medias res, naturligvis (og heldigvis), og så fra begyndelsen som ungkommunist i Fredericia med den tilbagevendende og stedvist stærkere erkendelse: Jeg er journalist.

Det er han og var han, og derefter går det over stok og sten, lige fra belønningsturen til Sovjetunionen, som Lasse lille grundigt har rapporteret om til dagbogen, til det svimlende syn af Jørgen E. Petersens polkaprikkede slips, der overbeviste den unge mand om, at udenrigskorrespondent måtte man være. Det blev Lasse Jensen så, og når man læser bogen, er det egentlig nemt at forstå hans succes, for den stråler af glæde ved at møde mennesker; de mennesker, han har mødt, og de ting, han har set og hørt, berettiger bogen og gør den god. Lasse Jensen var monopolets helt, og han så verden gå i stykker og søge at samle sig igen, ikke mindst i USA, og det er helt naturligt, at hans erindringer ankommer med en meget amerikansk forhåndsanmeldelse ved Tom Buk-Swienty, der på bagsiden placerer Lasse Jensens erindringer et prominent sted i verdenslitteraturhistorien. ..

BRANCHENYT
Læs også