Finans

Syv banker forkæler aktionærerne - syv udlodder ikke en krone

Regnskabssæsonen skydes snart i gang, og en investeringsøkonom forventer, at bankerne vil forkæle aktionærerne ligesom sidste år.

Artiklens øverste billede
Der er ikke udsigt til vækst, som kræver kapital, og derfor kan de sunde banker udlodde det meste af 2017-overskuddene til aktionærerne, påpeger investeringsøkonom. Foto: Henning Hjorth.

Der er stor forskel på, hvor meget de børsnoterede banker forkæler deres investorer, men ifølge en investeringsøkonom tegner 2018 til at blive et godt år for investorer, der satser på bankaktier.

»Vi har det bedste vækstmomentum i verden siden finanskrisen og de bedste indikatorer i Eurozonen de seneste 10-15 år. Samtidig er der udsigt til let stigende renter. Det er udmærket at ligge i bankaktier,« vurderer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Han vurderer, at det er realistisk, at de store banker i år kan sikre investorerne et samlet afkast i niveauet 8-10 pct. heraf 5-7 pct. i udlodninger.

De store banker er kendetegnet ved, at de har så godt styr på kapitalforholdene, at de sender en stor del af de skabte overskud tilbage til aktionærerne. Sådan var billedet sidste år, viser en opgørelse over udlodningerne fra landets 24 børnsnoterede banker indhentet af Finans. Og sådan forventer Nordnet, at det blive igen i år.

»Der er ikke udsigt til, at bankernes forretning vokser markant, og der er ikke ændret på deres situation. Derfor tror jeg, at deres udlodninger ikke ændres markant i forhold til sidste år,« siger Per Hansen.

Sidste år skilte syv banker sig ud ved at sende det meste af overskuddet tilbage til aktionærerne som enten udbytte eller i form af aktietilbagekøb. BankNordik gik forrest med et udbytte på 139 pct. af overskuddet. Det skyldtes en ekstraordinær udlodning som følge af en strategisk beslutning om at sælge en færøsk forsikringsvirksomhed og de danske aktiviteter på erhvervskundemarkedet.

En gruppe på 10 banker udloddede mellem 10 og 40 pct. af overskuddet, mens syv banker ikke sendte så meget som en krone aktionærernes vej.

»Nogle banker har ikke råd til at tænke i udbyttebaner, fordi de kæmper for livet. Østjydsk Bank er det bedste eksempel,« siger Per Hansen med henvisning til banken, som ikke lever op til Finanstilsynets kapitalkrav og derfor er i såkaldt genopretning.

Siden sidste år er de såkaldte Basel-krav blevet offentliggjort. De mangler stadig at blive vedtaget politisk i EU, men der er lagt op til, at bankerne skal polstre sig yderligere fra 2022 og fem år frem. Det får ifølge Nordnet dog ikke nogen betydning for udlodningerne.

»De nye regler var nogenlunde som frygtet eller ventet, og man har en lang periode til at indfase dem. Så bankerne vil være i stand til de kommende år at betale udbytter og samtidig komme i mål med deres kapitalmål,« siger Per Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.