Finans

Ekspertgruppe peger på »voldsom« konsekvens: Nye værktøjer skal reducere danskernes milliardregning for at spare op

To nye nøgletal skal lære danskere at forstå de alvorlige konsekvenser, som høje omkostninger har, når der spares op. Det skal på længere sigt nedbringe den årlige regning på over 9,7 mia. kr.

Artiklens øverste billede
Formand for Penge- og Pensionspanelet Carsten Tanggaard vil have danskerne til at forstå, hvor stor betydning høje omkostninger har for opsparingen. Foto: Jens Henrik Daugaard.

Der skal gøres noget ved de milliarder af kroner, som danskerne betaler for at spare op til pension og i investeringsforeninger.

Det mener medlemmer af en ekspertgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet under Erhvervsministeriet, som nu lancerer to nye nøgletal til måling af omkostninger. Det skal åbne danskernes øjne for de store indhug, som omkostningerne gør i danskernes opsparinger.

Alene sidste år betalte danskerne ifølge analysehuset Morningstar 9,7 mia. kr. til landets investeringsforeninger. Derudover kommer en milliardregning for omkostninger direkte til pensionsselskaber og banker.

»Når der ikke er mere pres på at få nedbragt omkostningerne, er det fordi, at danskerne ikke er bevidste om, hvor meget de betyder. Men de gør store indhug i opsparingen,« siger Carsten Tanggaard, formand for Penge- og Pensionspanelet og professor på Aarhus Universitet.

Det er standard at oplyse det såkaldte nøgletal ÅOP - årlige omkostninger i procent - som ifølge Morningstar i gennemsnit ligger i niveauet 0,7 til 1,3 pct. i landets investeringsforeninger.

»Det er i sig selv svært at forstå, og fordi tallet er lavt, får det omkostningerne til at virke små og ubetydelige. Men selv små stigninger kan have en voldsom effekt. Fokus på omkostningerne er vejen til at få bragt dem ned,« siger Carsten Tanggaard.

Forbrugerrådet Tænk vil senere i år med kampagner og guides sætte fokus på området for at øge danskernes bevidsthed og presse på for at få sænket omkostningerne til glæde for de millioner af danskere, der sparer op.

»Jeg håber, at det vil give politikerne eller embedsmændene blod på tanden i forhold til at se på området. Det er ikke gratis at spare op til sin alderdom. Men konkurrencen fungerer ikke, så der er et stort potentiale for at betale mindre og dermed få en bedre pension,« siger Troels Hauer Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Bankernes og pensionssektorens interesseorganisationer, Finans Danmark og Forsikring & Pension, har været med i arbejdsgruppen og oplyser, at de bakker op om de nye nøgletal, som de dog ikke vil tage i anvendelse i praksis.

»Det er en rigtig fornuftig måde at anskueliggøre betydningen af omkostninger på. Helt afgjort. Men det har ikke været intentionen, at de nye nøgletal skal relateres til konkrete produkter eller konkrete selskaber,« siger Henrik Munck, chefkonsulent i Forsikring & Pension.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.