Brian Mikkelsen om Danske Banks hvidvaskningssag: Med de nye regler kunne det have ført til politianmeldelser

Torsdag udkom Finanstilsynets rapport, hvor myndigheden vurderede, hvilken rolle ledelsen af Danske Bank spillede i hvidvask-sagen i bankens estiske filial. Rapporten blev en regulær afklapsning af ledelsen, der både kritiseres for at have svigtet og manglet styring.

I rapporten giver Finanstilsynet Danske Bank otte påbud og otte påtaler samt et betalingskrav på 5 mia. kr., der skyldes en stigning i bankens polstring, men der stopper det også. Finanstilsynet mener nemlig ikke, at der er fundet »tilstrækkeligt grundlag« for at rejse sager efter fit & proper-reglerne, der ville kunne kræve, at dele af ledelsen skulle fratræde.

Men havde Finanstilsynet vurderet sagen efter de nuværende regler, havde konsekvenserne været nogle andre, sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen i torsdagens samråd, hvor både han og justitsminister Søren Pape (K) var kaldt ind for at forholde sig til Danske Banks involvering i hvidvasksagen.

»Hvis omstændighederne i sagen var blevet bedømt efter de nye regler, ville det ikke kunne udelukkes, at der både ville have været politianmeldelse og fit & proper-sager,« siger Brian Mikkelsen.

Det er summen af stramningerne fra 2017 og et lovforslag, der er under behandling, og som giver ministeren troen på, at efterspillet på hvidvaskningssagen kunne have været anderledes.

»Det er vores vurdering, at hvis reglerne i dag sammenholdt med det lovforslag, der er ved at blive behandlet i folketinget, havde været gældende, så havde situationen sandsynligvis været en anden i forhold til konsekvenserne,« siger han.

De skærpede regler, som ministeren taler om, trådte i kraft den 21. juni 2017 efter skandalen om de såkaldte Panama-papirer.

I en pressemeddelelse om aftalen sagde ministeren, at »vi skal ganske enkelt have stoppet de skruppelløse forbrydere, som flytter penge over landegrænserne. Aftalen indeholder derfor et ganske omfattende katalog af initiativer, der skaber langt bedre muligheder for at håndhæve lovgivning om hvidvask effektivt og sikkert.«

Sagen om Danske Banks håndtering af hvidvaskning i bankens estiske filialer strækker sig fra 2006 til 2014 og kan derfor ikke holdes op mod de nyere og strammere regler på området.

»De regler, der gjaldt på det tidspunkt, var ikke skarpe nok,« konkluderede ministeren på samrådet og tilføjede:

»Vi har vedtaget den rigtige lovgivning, men den er blevet vedtaget for sent for at sige det, som det er.«

De stramninger af hvidvaskningsloven, der blev indført i 2017, har bl.a. gjort det muligt at gøre en dansk finansiel virksomhed ansvarlig for, hvorvidt virksomhedens filialer eller datterselskaber i et andet EU-land overholder det pågældende lands nationale bestemmelser om f.eks. hvidvask og terrorfinansiering.

Danske Bank vil ikke kommentere erhvervsministerens udtalelser, men skriver i en mail til Finans, at banken kun forholder sig til den afgørelse, der er kommet fra Finanstilsynet.