Flere danske banker er uforskyldt fedtet ind i Danske Banks hvidvaskskandale
Millioner af kroner blev sendt fra hvidvaskselskab via Danske Banks estiske filial til flere andre danske banker, hvis alarmklokker aldrig ringede.
Danske Banks hvidvaskskandale i Estland trækker tråde til flere andre banker her i landet. Det viser hemmelige papirer, som Finans er kommet i besiddelse af.
Det drejer sig om Spar Nord, Nordea, Sydbank og Den Jyske Sparekasse, der i 2013 og 2014 modtog penge fra et centralt hvidvaskselskab via Danske Banks filial i Estland. Selvom sådanne transaktioner bliver nøje overvåget pga. risiko for hvidvask og terrorfinansiering, er det lykkedes de kriminelle at vaske pengene hvide.
»Hele hvidvaskbekæmpelsen er ikke bedre end det svageste led. Her har Danske Bank i Estland sendt penge afsted uden at have styr på, hvad pengene stammer fra. Når det sker, risikerer andre banker uforvarende at hjælpe forbrydere med at hvidvaske penge,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvask.
Hvidvask-alarmerne går nemlig ikke i de andre banker, så længe transaktionerne følger kundernes normale mønstre, og når pengene kommer fra en troværdig kilde. Det blev Danske Banks filial i Estland betragtet som - i hvert fald dengang.
»Principielt er det sådan, at vi med den nævnte type transaktioner kontrollerer, om banken, hvorfra overførslen stammer, er troværdig,« siger Dan Prangsgaard, kommunikationschef i Sydbank.
Sydbank og de tre andre involverede banker har dermed ikke gjort noget forkert, selvom millioner af potentielt hvidvaskede kroner er strømmet ind på nogle af bankernes erhvervskunders konti.
Pengene er brugt til at købe varer hos danske leverandører. Netop varekøb er en velkendt måde for kriminelle at vaske deres indtægter hvide på, fordi videresalg af disse varer giver de kriminelle en legitim forklaring på, hvor deres penge kommer fra.
Fejlen ligger derimod hos Danske Bank, som skulle have sørget for, at de kriminelles penge ikke kom ind i finanssektoren.
Banken er stadig i gang med at undersøge den estiske hvidvasksag og oplyser, at den vil indberette mistænkelige transaktioner i det omfang, det ikke allerede er sket.
»Som vi har sagt tidligere, var vi i Estland tilbage i tid ikke tilstrækkeligt effektive til at forhindre hvidvask. Det har vi siden rettet op på,« skriver chef for compliance Anders Meinert Jørgensen i en e-mail til Finans.
