Op til 10 pct. af hele Danske Banks overskud kom fra Estland
Det skriger til himlen, at Danske Banks ledelse ikke har haft fokus på de enorme overskud, der strømmede fra den estiske filial, mener en ekspert, der beskylder bankens udlægning af forløbet som tæt på manipulerende.
I flere år stod Danske Banks skandaliserede estiske filial for en stor del af koncernens overskud.
I 2008 skabte den lille estiske filial 9,9 pct. af hele Danske Bank-koncernens resultat før skat, mens niveauet i 2011 toppede med 10,7 pct. Det betyder, at 450 mio. kr. af koncernens overskud før skat på 4,2 mia. kr. stammede fra Estland det år.
Det fremgår af Danske Banks hvidvaskrapport.
»Jeg kan simpelthen ikke få det til at passe. Hvis det er rigtigt, skriger det til himlen, at man ikke har haft mere fokus på det,« siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft fra rådgivningsvirksomheden Revisorjura.
Når man ser disse tal, bør det give anledning til, at en rød lampe lyser op.Frank Thingaard, professor i eksternt regnskab
Professor i eksternt regnskab og studieleder på revisorkandidatstudiet på Aarhus Universitet Frank Thinggaard kan heller ikke forstå, at det ikke har fået Danske Banks ledelse til at reagere.
»Hvis 10,7 pct. af den samlede koncernindtjening stammer fra en lille enhed i banken, bør ledelsen da spørge sig selv om, hvordan det lige kan være, at den gør det så godt,« siger han.
Frank Thinggaard forventer, at ledelsen får segmentopdelte rapporter, der viser, hvor bankens indtjening stammer fra.
»Når man ser disse tal, bør det give anledning til, at en rød lampe lyser op,« siger Frank Thinggaard.
Den afgående topchef, Thomas Borgen, var ansvarlig for den estiske filial og bankens udenlandske aktiviteter fra 2009 til 2012 og dermed i perioden, hvor filialens andel af koncernindtjeningen toppede.
Tallene er meget overraskende.Jakob Dedenroth Bernhoft, indehaver af Revisorjura
Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, understregede på et pressemøde onsdag, at de estiske aktiviteter blot udgjorde 0,5 pct. af bankens balance, mens filialens indtjening udgjorde få procent af den samlede koncernindtjening. Det er korrekt, når man ser på gennemsnittet i årene 2007-2015, hvor hvidvaskningen fandt sted. Men der var altså flere enkeltår, hvor den estiske indtjening spillede en helt anderledes markant rolle.
Det viser ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft, at Danske Bank har underspillet den estiske filials betydning.
»Tallene er meget overraskende. Så holder det jo ikke stik, når banken siger, at man ikke havde fokus på det, fordi det bare var en lille filial i Estland. At sige, at det er 0,5 pct. af balancen er næsten manipulerende. Det er i hvert fald den forkerte måde at se den estiske filial på, hvis den står for så stor en del af koncernens indtjening - så er det jo en væsentlig spiller og ikke bare et lillebitte hjørne af koncernen,« siger han.
Finanstilsynet fastslog i en redegørelse fra maj i år, at der var tale om en yderst profitabel filial.
I 2013 - da filialen tegnede sig for 4,2 pct. af den samlede koncernindtjening før skat - gav porteføljen af udenlandske kunder i Estland et afkast på 402 pct. af bankens opgjorte kapitalbinding. Det er den kundegruppe, som tilsyneladende i meget stor stil har benyttet Danske Bank til hvidvask.
For at sætte det tal i relief sammenligner Finanstilsynet med det tilsvarende afkast for filialerne i Litauen og Letland på henholdsvis 16 og 7 pct.
Danske Bank har meddelt, at den vil donere bruttoindtjeningen fra de mistænkelige kunder på 1,5 mia. kr. til en uafhængig fond, der vil blive oprettet med det formål at støtte tiltag til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet herunder hvidvask. Derudover har banken ingen kommentarer.
