Whistleblower i hvidvasksag kræver frit lejde
Hovedpersonen i Danske Banks hvidvasksag har visse krav forud for sin forklaring til Folketinget og Europa-Parlamentet.
Han har sagt ja til at tale offentligt om hvidvaskskandalen, der ifølge Danske Banks egne undersøgelser løber op i næsten 1.500 mia. kr.
Men til gengæld for to høringer på Christiansborg og i Europa-Parlamentet henholdsvis den 19. og 21. november, kræver den tidligere Danske Bank-ansatte Howard Wilkinson frit lejde, så banken ikke kan sagsøge ham for brud på sin tavshedspligt.
Det skriver Børsen.
Avisen har fået oplysningen bekræftet af medlem af EU-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg, Jeppe Kofod (S).
»Vi har hørt fra Wilkinson, at han har den helt naturlige bekymring, fordi han er udstyret med en fortrolighedsklausul. Han vil sikre sig, at Danske Bank ikke sagsøger ham, når han fortæller parlamentet og offentligheden sandheden ved høringen,« siger Jeppe Kofod til Børsen.
Han oplyser, at udvalget vil skrive til Danske Bank for at få håndteret fortrolighedsdelen, så hurtigt som muligt.
Bankens jurister har da heller ikke endnu taget stilling til anmodningen, lyder det fra pressechef Kenni Leth.
»Men vores udgangspunkt er, at vi ikke vil stille os i vejen for, at whistlebloweren kan deltage i fx. høringer, så længe det sker inden for lovens rammer,« skriver han til Børsen.
Howard Wilkinson har gennem sin advokat Stephen M. Kohn tirsdag meddelt, at han er klar til at vidne over for både Folketinget og Europa-Parlamentet.
»Alle vælgere har ret til at vide, hvad deres regeringer gør for at stoppe korruption og beskytte whistleblowere,« udtaler Stephen M. Kohn i en meddelelse.
Her kalder han i øvrigt Howard Wilkinson for »en international helt,« efter at han tilbage i 2013 gjorde opmærksom på problemerne i Danske Banks estiske filial.
Howard Wilkinson var chef for Danske Markets i Baltikum fra 2007 til 2014. Hans navn blev lækket i det estiske medie Eesti Ekspress i slutningen af september.
Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse har vist, at næsten 1.500 mia. kr. er strømmet igennem afdelingen for de såkaldte non-resident kunder i filialen i Estland.

