Finans

Finanstilsynet retter skarp kritik mod en af landets mindste andelskasser

Din Andelskasse i Østervrå har modtaget flere påbud fra Finanstilsynet efter en inspektion. Det er dog langt fra første gang, at andelskassen modtager kritik.

Artiklens øverste billede
Finanstilsynet langer igen ud efter en af landets mindste andelskasser, Din Andelskasse i Østervrå. Arkivfoto: Erik Nielsen.

Et af landets mindste pengeinstitutter, Din Andelskasse i Østervrå, modtager endnu en gang en sønderlemmende kritik fra Finanstilsynet.

Finanstilsynet besøgte den lille andelskasse i det nordlige Jylland i oktober og september, og inspektionen har medført, at den finansielle vagthund nu udsteder flere nye påbud.

Inspektionen viste blandt andet, at andelskassen har budgetteret med en udlånsvækst på 124,2 pct. fra august 2018 til udgangen af 2018, hvilket bliver mødt med skarp kritik af tilsynet.

»Andelskassen havde ikke [...] foretaget beregning af kapitalmæssige eller likviditetsmæssige konsekvenser af denne vækst. Ligeledes ses andelskassen ikke at budgettere med øgede omkostninger til personale og administration,« skriver tilsynet i en afgørelse, der er sendt til både direktionen og bestyrelsen i den lille andelskasse.

»Finanstilsynet vurderer, at andelskassen ikke har tilstrækkelig kapitalmæssig overdækning, en tilstrækkelig stærk risikostyring samt en tilstrækkelig regnskabsmæssig praksis, til at håndtere en udlånsvækst på mere end 20 pct. år-til-år,« skriver tilsynet endvidere.

Samtidig bliver det mødt med kritik, at andelskassen har kastet sig over et nyt forretningsområde, der inkluderer køb af pantebreve.

»Andelskassen havde ikke forud for erhvervelse af pantebreve sikret, at andelskassens it-systemer kunne håndtere dette. Vurdering af pantebrevene foretages af nyligt ansatte medarbejdere, der for hovedparten ikke har en bankmæssig eller ejendomsmæglerbaggrund,« skriver Finanstilsynet efter inspektionen.

Derfor udstikker tilsynet nu en række påbud, der konkret betyder, at andelskassen ikke må overstige en grænse for udlånsvækst på 20 pct., ligesom andelskassen skal igangsætte et midlertidigt stop for køb af pantebreve.

Det er dog ikke første gang, at andelskassen, der sidste år skiftede navn fra Østervrå Andelskasse til Din Andelskasse, har modtaget en løftet pegefinger. Finanstilsynet har længe haft andelskassen under ekstra opsyn, og har både i 2013, 2014, 2016 og sidste år sendt kritiske bemærkninger, påbud og påtaler i retning mod Østervrå.

Som en direkte konsekvens af kritikken gik både ledelsen og bestyrelsen af i november sidste år. De er siden blevet erstattet af en ny direktion og bestyrelse.

Andelskassen skriver i et svar til Finanstilsynet, at den tager »påbuddene til efterretning«, men også at den ikke mener, at »sagsfremstillingen angiver den rette kontekst i forhold til forståelse af den genetablering, som andelskassen har gennemført siden august 2017.«.

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Din Andelskasse i Østervrå.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.