Bankekspert om fortrolige e-mails i Danske Banks hvidvasksag: Whistleblower har tegnet et forkert billede

Inden Howard Wilkinson blev whistleblower i hvidvasksagen i Danske Bank, sendte han e-mails til kollegaer i den estiske filial, hvor han argumenterede for, at de skulle male et bestemt billede af filialens kunder i forbindelse med en igangværende undersøgelse.

Daværende bankdirektør Lars Mørch havde krævet porteføljen af udenlandske kunder i Estland undersøgt, efter at en stor udenlandsk bank havde opsagt et samarbejde på grund af mangelfuld hvidvaskforebyggelse. Det har senere vist sig, at denne kundegruppe gennemførte transaktioner for 1.500 mia. kr., hvoraf mere end halvdelen i dag formodes at omfatte hvidvaskning af penge.

Howard Wilkinson var med i en arbejdsgruppe, der skulle undersøge kundegruppen, og sendte i den forbindelse en e-mail til seks kollegaer i den estiske filial den 16. september 2013:

»Det er klart, at vi ikke vil have analysen til at vise for mange agenter efter antal. Disse er generelt anerkendt som det ”mest risikable” segment. Den historie, vi vil male, er ”kun få” af disse,« skrev Howard Wilkinson.

Agenterne modtog betaling for at formidle kunder fra de tidligere Sovjetrepublikker til filialen, og de udgjorde en særlig høj risiko, fordi Danske Bank ikke kendte deres kunder.

I en anden e-mail skrev Howard Wilkinson om grupperingen af kunderne. På det tidspunkt blev der opereret med fire kundesegmenter: ”Finansielle agenter”, ”offshore salgsselskaber”, ”rigtige penge” og en gruppe af kunder, der ikke havde megen aktivitet.

»Politisk er det godt at vise, at R-segmentet (kunder med rigtige penge, red.) er så stort som muligt, da dette vil blive betragtet som lavere compliancerisiko,« skrev Howard Wilkinson og foreslog, at kunder som både kunne rubriceres som ”offshore salgsselskaber” og ”rigtige penge” blev flyttet over i kategorien ”rigtige penge”.

Få dage senere skrev en kollega til bl.a. Howard Wilkinson, at han også ønskede at ændre nogle af navnene på kundegrupperne i arbejdspapirerne. Han bad om, at kundegruppen med agenter blev omdøbt til ”International Corporate Banking”, og at gruppen med offshore selskaber skulle kaldes ”Handelsselskaber”.

De ansattes e-mails, som Finans har haft adgang til at læse, er ifølge en bankekspert interessante i forhold til at forstå hvidvaskskandalen.

»Howard Wilkinson tegner i sin chefposition i filialen aktivt et billede overfor ledelsen i København, som ikke er det korrekte billede. Han vil gøre det mere rosenrødt, end det er. Han har derfor været i stand til at invaliderede Lars Mørch og topledelsen i København fra at få et overblik. Det er skidt,« siger Lars Krull, der er seniorrådgiver på Aalborg Universitet.

Ifølge ham har blandt andre Howard Wilkinson forsøgt at holde et set up kørende, mens ledelsen i København forsøgte at afdække det.

»Der er tale om fakta, som var relevante i forhold til at træffe de nødvendige beslutninger, som han har været med til at forholde ledelsen i København,« siger Lars Krull.

Howard Wilkinson afviser gennem sin amerikanske advokat, Stephen M. Kohn, at han har gjort noget galt.

»I forhold til om Mr. Wilkinson forsøgte at skjule, hvad han lavede overfor sine overordnede i København, er svaret nej,« skriver Stephen M. Kohn, partner i advokatfirmaet Kohn, Kohn & Colapinto, i en e-mail til Finans.

»Mr. Wilkinson foretog ikke nogen aktiviteter, der ikke var godkendt af ledelsen i København,« skriver Stephen M. Kohn.

Få måneder efter, at Howard Wilkinson deltog i arbejdsgruppen, blev han whistleblower og advarede flere gange hovedkontoret i København om, at det stod helt galt til i den estiske filial.

Danske Bank har ikke ønsket at udtale sig.