- Opdateret 10/01/2019 kl. 18:02
Browder beskylder Danske Bank for at have løjet i fransk hvidvasksag
Hvidvaskjæger Bill Browder mener, at Danske Bank skal efterforskes i fransk hvidvasksag. Han anser det for bevist, at banken løj for de franske myndigheder. Banken afviser.
Den amerikanskfødte investor og hvidvaskjæger Bill Browder beskylder Danske Bank for at have løjet for de franske myndigheder i efterforskningen af hvidvasksag.
»Det står klart, at Danske Bank-ansatte har fortalt myndighederne usandheder. Derfor mener vi, at banken bør efterforskes som mistænkt i sagen og ikke som vidne,« siger Bill Browder og understreger, at de franske myndigheder endnu ikke har tilkendegivet, hvordan de vil behandle hans klage.
»Men deres indikation er, at de vil reagere.«
Det er et år siden, at Danske Bank blev nedgraderet fra netop sigtet i den franske sag til såkaldt assisteret vidne, og det er den status, som Browder ønsker ændret.
Browder fremhæver fire forhold, som ifølge ham dybest set viser, at Danske Bank løj om kendskabet til potentiel hvidvask over for de franske myndigheder.
Danske Bank er lodret uenig i den udlægning.
»Vi kan ikke genkende, at vi skulle have givet urigtige oplysninger til de franske myndigheder. Tværtimod er det i vores klare interesse at tegne et så retvisende billede af, hvad der er sket i Estland som muligt. Danske Bank indgår stadig i efterforskningen i Frankrig og er i løbende dialog med myndighederne, men vi vil ikke kommentere yderligere på efterforskningen eller dialogen med myndighederne, mens den foregår,« siger Kenni Leth, pressechef i Danske Bank.
Han oplyser, at Danske Bank vil orientere offentligheden, hvis banken på et tidspunkt igen måtte blive sigtet i Frankrig.
»Da vi i oktober 2017 blev sigtet for overtrædelse af franske hvidvaskbestemmelser, orienterede vi markedet via en selskabsmeddelelse. Det samme gjorde vi i januar 2018, da sigtelsen blev ændret til ”assisteret vidne”,« siger Kenni Leth.
Bill Browder er en mand, der over tid er kommet til at stå midt i Danske Banks hvidvasksag. Det skete bl.a. da han i sommeren 2018 politianmeldte Danske Bank og en række nuværende og tidligere ansatte i banken for at medvirke til hvidvask ved grov uagtsomhed.
Sagens kerne er bankens estiske filial, som det senere har vist sig formodentlig blev brugt som hvidvasktransit af såkaldte non-resident-kunder i årene 2007-2015. 1.500 mia. kr. susede gennem filialen i perioden. Mindst halvdelen er ifølge Finans’ oplysninger formodet hvidvask.
I oktober meldte Bill Browder så den skandinaviske storbank Nordea til politiet i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I politianmeldelsen beskyldte han Nordea for at deltage i hvidvask af kriminelle midler med forbindelse til den såkaldte Magnitskij-sag, hvor russiske kriminelle angiveligt i 2007 svindlede sig til skattebetalinger fra Browders firma, Hermitage Capital, til en værdi af 1,5 mia. kr - 230 mio. dollars. Penge, som firmaet angiveligt havde betalt til den russiske statskasse, men efterfølgende havnede hos russiske kriminelle.
Sagen om Hermitage Capital og de forsvundne 1,5 mia. kr. efterforskes af politiet i 15 lande verden over, og den har taget navn efter Sergej Magnitskij, ifølge Browder en russisk advokat, der afdækkede svindelnummeret. Sergej Magnitskij døde i 2009 under mystiske omstændigheder i et russisk fængsel, efter at han var blevet arresteret i 2008 af de russiske myndigheder.
I dag turnerer Browder verden rundt for at bekæmpe hvidvask. Særligt forsøger han at få lande til at indføre sanktioner mod de kriminelle russere, der kan sættes i forbindelse med Magnitskij-sagen. Han og hans hold af researchere har fulgt sporene fra Magnitskij-sagen og undersøgt, hvordan kriminelle midler blev ført ud af Rusland via europæiske banker. Projektet har ad flere omgange ført ham til Danmark. Her holdt han torsdag møde med Venstres ordfører Michael Aastrup Jensen, som arbejder for at få indført en Magnitskij-lov i Danmark.