Bankkunder får rundbarberet deres renteafkast
Nul procent i rente er mere reglen end undtagelsen for danskernes penge i banken. Indlån er blevet en omkostning, siger en ekspert.
For halvandet år siden var det stadig muligt at få 1-2 pct. i rente på udvalgte konti. Sådan er det ikke længere.
I dag har bankerne travlt med at rundbarbere danskernes afkast på indlån, viser nye renteændringer.
»Da renteniveauet tilsyneladende fortsætter med at være meget lavt, har vi valgt at justere disse priser nu,« forklarer Nordea-ledelsen via bankens presseafdeling.
Meldingen skyldes, at storbanken her og nu presser renten i bund på endnu tre indlånskonti. Herefter er hovedreglen for Nordea-kunder, at de kan se frem til 0-0,05 pct. i rente, hvis pengene sættes i banken.
Rentesatser for privatkunder i Nordea
Ringkjøbing Landbobank, der sidste år fusionerede med Nordjyske Bank, har netop justeret alle priser.
»For indlån var det nemt, for vi giver stort set ingen rente på indlån i dag,« siger Niels Kjær Hansen, direktør i hovedafdelingen i Ringkjøbing Landbobank.
Der er ingen grund til at tro, at et lavt renteniveau betyder, at det er hårde tider for bankerne.
I Spar Nord er meldingen fra topchef Lasse Nyby, at renteforskellen på ud- og indlån er under pres. Derfor har Danmarks femtestørste bank netop skåret 0,25 procentpoint af den i forvejen beskedne rente på udvalgte indlån.
Og danskerne kan ligeså godt vænne sig til, at indlånsrenter er en by i Rusland, siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Bankerne er nemlig havnet i en klemme, hvor de presses af en europæisk økonomi i slæbegear og bunkevis af indlån, som man ikke kan sætte i arbejde. Derfor ender pengene i Nationalbanken, hvilket udløser en strafrente på 0,65 pct.
»Så selve det at håndtere indlån er – isoleret set – gået hen og blevet en omkostning for bankerne,« siger Lars Krull.
Forbrugerrådet Tænk har dog ikke ondt af bankerne, der trods det lave renteniveau skovler penge i kassen.
Ifølge Finanstilsynet var bankernes nettooverskud i 2017 på 35,1 mia. kr., mens overskuddet i 1. halvår 2018 viser 15,1 mia. kr.
»Så der er ingen grund til at tro, at et lavt renteniveau betyder, at det er hårde tider for bankerne,« siger Troels Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Ifølge Nationalbanken har private 639 mia. kr. stående i bankerne til typisk 0 pct. i rente.