Privatinvestorer gider ikke storbankernes klimafonde
Storbankerne Nordea og Danske Banks fonde med særlig fokus på klimaet har slumret hen. Fondene blev lanceret ti år for tidligt, lyder forklaringen.
Det skriver Dagbladet Børsen.
I Nordea og Danske Bank har de danske private investorers investeringer i klimafondene ikke været overvældende.
Mens der i 2009, hvor Danske Banks særlige fond blev lanceret, var 500 mio. kr. i puljen, der skulle bruges til investeringer i selskaber med fokus på miljø- og klimaområdet, er der i dag 120 mio. kr.
- Vi er ærgerlige og overraskede over, at størrelsen af fonden har udviklet sig negativt, siger Robert Mikkelstrup, der er direktør i Danske Invest, til Børsen.
Selv om fonden ifølge direktøren har givet et "tilfredsstillende afkast" betyder den negative udvikling, at fonden vil blive fusioneret ind i en større fond. Han forklarer, at det er muligt, at klimafonden er kommet ud for tidligt, eller at danske investorer ikke ønsker at investere bæredygtigt.
Også Nordeas klimafond vurderes at have været kommet for tidligt. Fonden har i dag en samlet formue på knap 10 mia. kr., hvoraf 490 mio. kr. kommer fra private investorer, fortæller Eric Pedersen, der er direktør i Nordea Invest, til Børsen.
Fonden har ifølge direktøren klaret sig pænt. Der er dog ingen målsætning for fonden, da der ikke findes noget direkte sammenligningsgrundlag
Direktøren mener, at de danske investorer har været længe om at opdage fonden. Det kan skyldes, at det er risikofyldt at investere i smalle fonde med snævre temaer, forklarer han.
