Finans

Banker ignorerer kunders udsigt til tab på investforeninger: »Det er fuldstændig ubegribeligt«

Nogle af bankernes investeringsfonde giver kunderne et forventeligt tab. Eksperter ryster på hovedet, men Nordea og Danske Bank forsvarer produkterne til nogle kunder.

Artiklens øverste billede
Professor Carsten Tanggaard, er rystet over, at bankerne bliver ved med at sælge bestemte obligationsfonde til privatkunder, der giver et forventeligt tab. Grafik: Anders Thykier

Danske banker møder hård kritik for at placere kunders opsparing i obligationsfonde, selvom fondene står til at give tab. Det drejer sig om milliarder af kroner, som står placeret i fonde, som ifølge en ny opgørelse styrer mod negative afkast, når gebyrerne er betalt.

»Jeg synes, det er fuldstændig ubegribeligt, at der ligger så mange penge i fonde med korte obligationer,« siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Han mener, at situationen er lige så alvorlig som sagen om investeringsproduktet Flexinvest Fri, hvor Danske Bank ifølge Finanstilsynet vildledte kunder til at investere i produkter med negative forventede afkast.

Det kan man simpelthen ikke tillade sig, og det er lige til bagmandspolitiet.

Carsten Tanggaard. professor ved Aarhus Universitet.

»Når man tænker på, at Danske Bank er blevet politianmeldt i Flexinvest-sagen, så forstår jeg slet ikke, at bankerne tør stoppe disse fonde ned i halsen på folk. Det kan man simpelthen ikke tillade sig, og det er lige til bagmandspolitiet,« siger Carsten Tanggaard.

Den uafhængige investeringsrådgiver Uvildige.dk har indsamlet fondenes egne nøgletal for omkostninger og effektive renter. Det giver et her-og-nu-billede af, hvad afkastet i fondene bliver, hvis renterne hverken falder eller stiger.

Tallene viser, at over 15 mia. kr. er placeret i fonde med korte obligationer, der ifølge rådgiverne giver et forventet tab. Dertil kommer en række fonde med virksomhedsobligationer og lange obligationer, hvor man skal have yderligere rentefald for at undgå tab.

»Bankerne bør kontakte kunderne med en anbefaling om at flytte denne type investeringer over på konti, hvor kunderne får nul procent i rente. Det er langt bedre end et negativt forventet afkast, hvor man samtidig risikerer stort kurstab, hvis markedsrenterne stiger,« siger Hans Peter Christensen, direktør i Uvildige.dk

Han bakkes op af den uafhængige rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Det er dyrt for bankerne, hvis de rådgiver kunderne til at flytte penge fra obligationsfonde.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, uafhængig rådgiver.

»Det er dyrt for bankerne, hvis de rådgiver kunderne til at flytte penge fra obligationsfonde til en indlånkonto. De vil miste deres gebyrer fra fondene, og de vil tabe penge på at give kunden en nul-rente-konto. Det er måske derfor, at nogle banker er lidt henholdende,« siger han.

Enkelte banker som Ringkjøbing Landbobank og Sydbank har spærret kundernes mulighed for på egen hånd at købe fonde med korte obligationer, mens de stadig mener, at der er potentiale i andre obligationsfonde.

I Nordea og Danske Bank mener man stadig, at fonde med både korte og lange obligationer er relevante for privatkunder.

»De bør bestemt overveje om en kontant placering er et bedre alternativ, men det kan ikke siges entydigt. Det kommer helt an på deres portefølje,« siger John Poulsen, investeringschef i Danske Bank.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.