24 forskere: Banker bør sende kunder i favnen på billigere konkurrenter, hvis de vil overleve på fremtidens bankmarked

Hvis danske banker skal overleve, skal de tage deres kunder seriøst og begynde at yde dem uvildig rådgivning. Det betyder konkret, at bankerne eksempelvis skal sende deres kunder over til konkurrenterne, hvis de kan tilbyde et billigere eller bedre produkt.

Sådan lyder en af de opsigtsvækkende konklusioner i forskningsprojektet Nordic Finance & the Good Society, som 24 forskere har arbejdet på i fire år, og som offentliggøres torsdag på en konference på Copenhagen Business School.

Det handler i bund og grund om bankernes overlevelse. For hvis de ikke har et ordentligt og anstændigt værdigrundlag, er det ikke sikkert, at der er plads til dem i fremtiden, fordi de store internationale spillere kan producere standardbankprodukter væsentligt billigere.

»Bankerne er nødt til at tage udgangspunkt i kunderne og ikke dem selv. Kunderne kommer først, og bankerne skal love at yde dem uvildig rådgivning,« siger Lars Ohnemus, direktør for Center for Corporate Governance på CBS.

Det betyder helt konkret, at en rådgiver i eksempelvis Danske Bank skal fortælle sin kunde, at vedkommende bør optage et realkreditlån i Jyske Kredit eller Totalkredit, hvis det konkrete realkreditlån bevisligt er billigere end i bankens eget realkreditinstitut, Realkredit Danmark.

De 24 forskere foreslår, at der nedsættes et uafhængigt forum, som skal bruges til at definere, hvordan god rådgivning ser ud. Forskergruppen mener, at bankerne er nødt til at acceptere, at de kommer til at bestå af to dele: En produktionsdel og en rådgivningsdel.

»Og i rådgivningsdelen skal der ydes 100 pct. uvildig rådgivning. Der er masser af gode rådgivere i bankerne i dag, og de er fagligt kompetente, men som det er i dag, er de sælgere af bankens produkter. De er ikke finansielle rådgivere, hvor kunden kan være sikker på at få den bedste uafhængige rådgivning,« siger Lars Ohnemus.

Han peger på, at bankerne i Holland har indført et kodeks, hvor man lover hinanden at opføre sig ordentligt, og hvor de bankansatte kan miste retten til at udføre deres arbejde, hvis de ikke opfører sig i overensstemmelse med kodekset.

»De danske banker bør indføre et lignende kodeks. De mange dårlige sager i sektoren – senest Danske Banks Flexinvest-sag – betyder, at sektoren er i en værre forfatning end lige efter finanskrisen, som alle jo troede var lavpunktet. Bankerne er nødt til at tage situationen ekstremt alvorligt, for de er truet på deres eksistensberettigelse,« siger Lars Ohnemus.

Bankerne presses også af den digitale udvikling, hvor robotrådgivning vinder frem. Det taler også for, at den ”gammeldags” rådgivning skal være personlig og uvildig.

En bankforsker er enig i forskergruppens konklusioner.

»Jeg har hele tiden argumenteret for, at bankrådgivere burde rådgive om alle produkter på markedet i de tilfælde, hvor produkterne så at sige er ens. Ellers er der ikke tale om god rådgivning. Bankernes produktions- og distributionsmodeller står desværre i vejen for en objektiv god og transparent rådgivning,« siger Lars Krull, seniorforsker ved Aalborg Universitet.

Konsulenthuset Voxmeter, der hver uge spørger ind til danskernes tilfredshed med deres bank, peger på, at nogle banker har bevæget sig i den forkerte retning.

»Det er i virkeligheden såre simpelt: Bankerne skal evne at levere ydelser, der skaber den bedste forretning for både kunden og banken selv. Det gælder også i de tilfælde, hvor det er rådgivning, kunden efterspørger. Præcis som man bør kunne forvente god, objektiv juridisk rådgivning, når man kontakter en advokat,« siger Christian Stjer, adm. direktør i Voxmeter.

Bankernes interesseorganisation mener godt, at bankens medarbejdere kan kalde sig rådgivere, selvom de ikke er uvildige.

»Det korte svar er ja. Rådgivning er i fokus, når kunder henvender sig i banken. Målet er at sikre det bedste match mellem kundens præference og ønske samt de tilgængelige produkter. Bankerne tilbyder naturligt primært egne produkter, som de kender bedst, men det ændrer ikke på at rådgivningen er værdifuld i forhold til at matche præference og produkt,« lyder det i en mail fra Finans Danmark.

Forskergruppen konkluderer også, at politikerne skal være varsomme med at proppe mere regulering ned over finanssektoren, fordi kapitalkravene ganske enkelt risikerer at tage livet af mange af bankerne.

Fra 1980’erne og frem til finanskrisen i 2008 forrentede bankerne i gennemsnit deres ejeres kapital med 15 pct. om året. Det er nu faldet til et gennemsnit på 8 pct.

»Hvis forrentningen falder yderligere, er vi i tvivl om, hvorvidt der er investorer nok, som finder det interessant at stille den nødvendige kapital til rådighed. Det kan betyde en yderligere konsolidering i banksektoren,« siger Lars Ohnemus.

Han mener, at politikerne skal huske på, at reguleringen ikke kun rammer bankerne.

»Kunderne berøres også dybt af den stigende regulering - bl.a. med mere papirarbejde ved almindelige transaktioner og forretninger. Desuden er effekten af reguleringen usikker og har hidtil ikke løst udfordringerne med eksempelvis hvidvask af penge eller skatteunddragelse. Hele systemet trænger til at blive genudviklet,« siger Lars Ohnemus.

Han minder om, at det får store konsekvenser, hvis danske banker forsvinder fra landkortet.

»Danmark er kendetegnet ved en stor underskov af små og mellemstore virksomheder, som har stor fordel af adgang til finansiering fra en lokal bank. Hvis den forsvinder, fordi store udenlandske spillere uden lokale interesser tager over, går det ud over væksten og skabelsen af arbejdspladser rundt om i Danmark,« siger Lars Ohnemus.