Finans

Tysk bank skal betale bøde på 110 millioner kroner til Danmark

Tyske North Channel Bank er blevet idømt en bøde på 110 mio. kr. i den såkaldte udbyttesag.

Artiklens øverste billede
Den tyske bank North Channel Bank har mandag accepteret en bøde på 110 mio. kr. for sin rolle i udbytteskandalen. Foto: Magnus Holm

Den tyske bank North Channel Bank har fået en bøde 110 mio. kr. for at have medvirket til bedrageri i den såkaldte udbyttesag, hvor den danske statskasse er blevet bedraget for anslået 12,7 mia. kr.

Banken har accepteret bøden på det retsmøde mandag ved Retten i Glostrup, oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

»Det er meget tilfredsstillende, at vi nu har fået den første afgørelse ved domstolene i udbytteskattesagerne, hvor den danske stat er blevet svindlet til at udbetale udbytteskat. Samlet er der tale om danmarkshistoriens største bedragerisag, som har påført samfundet og statskassen et meget stort tab,« siger Kirsten Dyrman, fungerende chef for SØIK - også kendt som bagmandspolitiet.

North Channel Bank får bøden for at have medvirket til, at der uberettiget blev udbetalt 1,1 mia. kr. i udbytteskat fra den danske statskasse. Selv tjente den tyske bank 55 mio. kr. på udbetalingerne.

Banken er ifølge Politiken og TV2 tæt forbundet med de to amerikanere, som de to medier søndag identificerede som hidtil ukendte bagmænd i udbytteskandalen.

Ifølge TV2 og Politiken købte amerikanerne North Channel Bank i 2012 gennem et netværk af selskaber. Ifølge pressemeddelelsen fra anklagemyndigheden har banken produceret dokumenter, som pensionsplaner kunne bruge til at søge refusion af udbytteskat hos det danske skattevæsen.

I realiteten var det et fiktivt setup, og banken spillede ifølge pressemeddelelsen en »vigtig rolle i udfærdigelsen af dokumentsporet, der kunne bruges til at få udbetalt uberettiget udbytteskat fra den danske stat«.

Bankens nuværende ledelse har ikke medvirket til bedrageriet, oplyser Anklagemyndigheden.

Ifølge Ritzau oplyser North Channel Banks direktør Gunnar Volkers, at banken har brugt 2,5 år på at rydde op i banken, samtidig med at den har arbejdet sammen med myndighederne i Danmark, Belgien og Tyskland »for så langt som muligt at få opklaret bankens og visse personers roller i forbindelse med bankens aktiviteter«.

»Jeg vil gerne sige, at jeg som repræsentant for bankens nye ledelse er tilfreds med, at vi med domstolens afgørelse kan sætte punktum for sagen,« siger han.

I bagmandspolitiet fortsætter efterforskningen med henblik på at undersøge, om andre stilles strafferetligt til ansvar, oplyser statsadvokat Kirsten Dyrman:

»Sideløbende arbejder vi sammen med skattemyndighederne på at få så mange af pengene som muligt tilbage i statskassen,« siger hun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.