Fortsæt til indhold

Djurslands Bank forventer at indføre negative renter for private i år

Endnu en bank forventer at indføre negative renter for private kunder.

Finans
/ritzau/FINANS

Djurslands Bank står til at følge efter en lang række andre danske banker, der har varslet negative indlånsrenter for en gruppe privatkunder.

Banken forventer at indføre negative renter for privatkunder i løbet af første halvår af 2020, fremgår det af årsregnskabet for 2019, der er offentliggjort onsdag ved middagstid.

Djurslands Bank har allerede ved årets start indført negative renter for erhvervskunder.

- Som følge af den stigende negative markedsrente og pengemarkedssatsen på minus 0,75 pct. vil bankens traditionelle forretningsmodel være truet, hvis banken ikke indfører negative rentesatser for både erhvervs- og privatkunder i 2020, lyder det i regnskabet.

Artiklens emner
Djurslands Bank