Christian Hyldahl bliver chef for Blackrocks europæiske afdeling
Christian Hyldahl opsagde i efteråret 2018 sin stilling som ATP-direktør efter mindre end to år i jobbet.
Christian Hyldahl, der er tidligere direktør i ATP, bliver forfremmet hos kapitalforvalteren Blackrock og bliver nu også chef for det kontinentale Europa, hvor han skal lede selskabets fremstød sammen med Stéphane Lapiquonne.
Det fremgår ifølge Berlingske af en intern besked til de ansatte i Blackrock.
I efteråret blev Christian Hyldahl chef for den nordiske del af Blackrock.
Blackrock, der er verdens største største kapitalforvalter, har knap 7000 mia. kr. under forvaltning i Europa og 2000 medarbejdere fordelt på knap 15 kontorer.
Christian Hyldahl opsagde i efteråret 2018 sin stilling som ATP-direktør efter mindre end to år i jobbet.
Han begrundede opsigelsen med, at dele af omverdenen havde mistet tilliden til ham efter kritiske artikler om hans rolle i skattedrevne aktiehandler fra den periode, hvor han var chef for Nordea Markets.

