Finanstilsynet reagerer på corona: Banker får større frihedsgrader
Landets banker får en håndsrækning af Finanstilsynet, men savner imødekommenhed på det væsentligste punkt.
Coronavirussens lammelse af samfundet har skabt ekstraordinære udfordringer, som får bankernes vagthund, Finanstilsynet, til at reagere.
Således accepterer tilsynsmyndigheden, at bankerne slækker på de normale procedurer, når de for eksempel hjælper nødlidende erhvervskunder med ekstra kreditter for at holde konkurser fra døren.
»Banker kan f.eks. have procedurer om, at de ikke giver lån til kunder, der allerede er udfordrede, med mindre der er en kaution. Men nu står vi pludselig i en situation, hvor relativt mange kunder har behov for lån, og nogle af dem vil være økonomisk pressede i forvejen. I sådan en situation kan det være svært at fastholde bankernes normale procedurer, hvis der skal gives de lån, som realøkonomien har behov for,« siger Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet.
Hvis man ikke giver lånene, kan det få dem til at knække nakken hurtigt og gøre bankens tab større.Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet
Derfor accepterer Finanstilsynet, at bankerne ser stort på de procedurer, som ellers er vigtige i en normalsituation.
»Bankerne kan fravige de normale procedurer og arbejde ud fra en mere lempelig proces. Det skal der være plads til i sådan en situation, som vi nu står i,« siger Kristian Vie Madsen.
Finanstilsynet er helt på det rene med, at det kan ende med, at banker i den nuværende situation giver ekstra lån til kunder, som alligevel ender med at gå ned.
»Sådan må det jo være. Men man skal huske på, at hvis man ikke giver lånene, kan det få dem til at knække nakken hurtigt og gøre bankens tab større,« siger Kristian Vie Madsen.
Han peger på, at bankerne stod i en tilsvarende situation, da deres i forvejen hårdt pressede landbrugskunder blev ramt af en tørke i 2018.
»Man vidste i forvejen, at en del af landmændene ikke kunne betale lånene tilbage, men gav alligevel yderligere lån, som ikke kunne tilbagebetales. Men alternativet var en tvangsauktion, og så var tabene blevet endnu større. Det er den slags vurderinger, som bankerne laver,« siger Kristian Vie Madsen.
Vi vil gerne have lov til at beholde den mere langsigtede rating af kunden og ikke den, som kortsigtet er opstået som følge af en nødsituationClaus E. Petersen, formand for LOPI
Formanden for de lokale pengeinstitutter (LOPI) er glad for udmeldingerne fra Finanstilsynet, men de er ikke tilstrækkelige i den aktuelle situation. Tilsynet holder nemlig fast i, at bankerne løbende skal kategorisere - og nedskrive - på deres kunder.
»Hvis en kunde kortsigtet har brug for mere kapital, bliver ratingen af vedkommende automatisk nedgraderet, hvilket påvirker vores kapitaloverdækning. Vi vil gerne have lov til at beholde den mere langsigtede rating af kunden og ikke den, som kortsigtet er opstået som følge af en nødsituation,« siger Claus E. Petersen, formand for LOPI.
Han peger på, at interesseorganisationen nu vil kontakte Finanstilsynet for at fremføre ønsket, men meget tyder på, at tilsynet ikke vil imødekomme det.
»Finanstilsynet tager gerne en dialog med bankerne, hvis der er ting, der er uklare eller komplicerede. Men det er vigtigt, at kunderne kategoriseres korrekt, og at det nødvendige nedskrives, så der ikke opstår en mistillid til bankerne og regnskaberne. Det er den lære, man vel også har taget i resten af Europa, og som EBA (EU’s europæiske bankmyndighed, red.) har meldt ud. Det er vigtigt med retvisende regnskaber,« siger Kristian Vie Madsen.



