Finanstilsynet: Bankerne kan klare selv det nuværende worst case-scenario

Intet tyder på nuværende tidspunkt på, at de danske banker kommer i problemer på grund af coronavirussen og dens ødelæggende effekt på økonomien.

Det er meldingen fra Finanstilsynet, som peger på, at OECD har opstillet forskellige mulige scenarier for den økonomiske udvikling.

»Coronavirussens spredning betyder, at vi er endt i OECD’s hårde stress-scenario. Men selv her forventer OECD en fremtidig økonomisk udvikling, som er mindre alvorlig end det, vi udsætter bankerne for i vores stresstests, som de består. Bankerne kan med andre ord klare selv det nuværende worst case-scenario,« siger Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet.

Alligevel er han ikke parat til fuldstændig at love, at banksektoren ikke kan komme i problemer.

»Der er altid en usikkerhed, for man har set banker komme i problemer, selvom de ikke har været udsat for så hårdt et stress, som vi udsætter dem for i vores tests,« siger Kristian Vie Madsen.

Han peger desuden på, at virkeligheden på det seneste har overhalet hans vildeste fantasier.

»Hvis man før vinterferien havde sagt til mig, at Danmark og Italien ville blive lukket ned, som det er sket nu, havde jeg nok svaret: Ja, og hvad tror du, at der vil ske i den virkelige verden? Udviklingen har været meget hurtig, så man skal altid passe på og være forsigtig. Det er det, vi prøver at prædike,« siger Kristian Vie Madsen.

Men det ændrer ikke på, at bankerne set fra Århusgade på Østerbro i København - hvor tilsynet har hjemme - strutter af sundhed, også selvom der er udsigt til større tab den kommende tid, når flere af bankernes kunder forventeligt mister evnen til at tilbagebetale deres lån.

»Bankerne er rigtig godt rustet. I Danmark er vi i den situation, at vores banksektor er blevet rekapitaliseret efter finanskrisen, og den har flyttet sig op på et langt højere kapitalniveau end før krisen. Så vi står i en anden situation, end man gør mange steder i Europa,« påpeger Kristian Vie Madsen.

Finanstilsynets seneste undersøgelse fra tredje kvartal 2019 viste, at bankerne har 87 mia. kr. mere på kistebunden, end de skal have for at leve op til Finanstilsynets krav til polstring - som gentagne gange er blevet skærpet siden finanskrisen.

I sidste uge fik bankerne yderligere luft, da erhvervsministeren annullerede et af kapitalkravene - den kontracykliske buffer. Det giver bankerne yderligere ca. 20 mia. kr. i buffer ned til tilsynets kapitalkrav. Med andre ord kan de tåle at tabe mere end 100 mia. kr., uden at de får problemer med at leve op til samfundets krav til deres økonomiske polstring.

»Så det er slet ikke en relevant diskussion i Danmark, hvad der sker, hvis bankerne bryder kapitalkravene,« siger Kristian Vie Madsen.

Derfor vil Finanstilsynet heller ikke bede bankerne om at skrue ned for deres forkælelse af aktionærerne ved at opgive de bebudede udbyttebetalinger, som udbetales til aktionærerne i forbindelse med de kommende generalforsamlinger i foråret.

»Rent lovgivningsmæssigt er det manglende afstand til kapitalkravene, der begrænser muligheden for at udbetale udbytter, men de danske banker ligger med god afstand til kapitalkravene. Så det er ikke den automatiske grænse i lovgivningen, der begrænser de fleste banker. Men bankernes ledelse har herudover et selvstændigt ansvar for at sikre en forsvarlig kapitalisering,« siger Kristian Vie Madsen.

Igen er der dog en væsentlig nuance i budskabet. For erhvervsministeren har ikke annulleret den kontracykliske buffer, for at bankerne kan bruge den forøgede stødpude på at forkæle aktionærerne. De nye frihedsgrader skal bruges på at hjælpe kunderne i den pressede situation, de er havnet i.

»Det er klart, at der ligger et tydeligt signal i, at den frigivne buffer ikke skal bruges på udbytter, tilbagekøb af aktier eller bonusbetalinger, og bankerne bør naturligvis generelt overveje deres udlodningspolitik i lyset heraf,« siger Kristian Vie Madsen.

En ting er at have en solid polstring. Noget andet at løbe tør for likviditet, selvom man er sund og rask. Men heller ikke her ser Finanstilsynet faresignaler i de danske banker.

»Det er det samme med likviditet og funding. Der er opbygget et betydeligt indlånsoverskud i sektoren. Og en meget stor del af markeds-fundingen i Danmark kommer fra realkreditobligationer. I virkeligheden står realkreditsektoren for markeds-fundingen. Og der er en god efterspørgsel efter danske realkreditobligationer,« siger Kristian Vie Madsen.

Sundhedstilstanden i bankerne betyder, at Finanstilsynet ikke kan få øje på en kreditklemme.

»Den er vi meget langt fra i dag. Bankerne var i en god og sund situation både i forhold til kapital og indlånsoverskud, før det her skete. Og nu har ministeren fjernet den kontracykliske buffer, og Nationalbanken har forbedret bankernes belåningsmuligheder. Så der er lavet tiltag for at undgå, at vi kommer i en kreditklemme, som vi i forvejen var et godt stykke fra,« siger Kristian Vie Madsen.

Men selvom der på nuværende tidspunkt ikke er mørke skyer over landets banker, er der på grund af coronavirussen fire forhold, som tilsynet har ekstra fokus på.

Først og fremmest er Finanstilsynet i gang med at sikre, at bankernes beredskab fungerer, så kritiske funktioner kan gennemføres uanset hvad. For eksempel at betalinger kan foretages.

»Det, der er virkelig tidskritisk, skal de sørge for at have et beredskab til at klare,« siger Kristian Vie Madsen.

Derudover er uro aldrig godt for banker, og derfor skal de nu være særligt opmærksomme på deres funding-situation, selvom der ikke umiddelbart er tegn på, at de kommer i problemer.

»Når der er uro, stopper markederne for lang funding og kapital i en periode. Derfor skal bankerne være opmærksomme på, hvor længe, der kan være stoppet op,« siger Kristian Vie Madsen.

Det tredje forhold handler om udlånet. Bankerne kan ifølge tilsynet se frem til en periode, hvor der kommer stigende efterspørgsel efter lån.

»Kunder, som måske ikke havde brug for lån for to uger siden, kommer pludselig og siger: ”Hov, nu har vi behov for likviditet, fordi vores indtægt er reduceret.” Relativt mange i forvejen økonomisk pressede kunder kan få brug for lån. Der kan bankerne blive nødt til at fravige deres normale procedurer om f.eks. krav til kaution, og det accepterer vi i den nuværende situation. Det kan for eksempel være, at bankerne for gode kunder kører en mindre grundig – og dermed hurtigere – bevillingsproces, eller for svage kunder giver nogle lån, de ellers ville være mere tilbageholdne med,« siger Kristian Vie Madsen.

Det sidste forhold, som tilsynet i den nuværende situation har særligt fokus på, drejer sig om kernen i at drive en bank. Nemlig kreditterne.

»Bankerne er meget drevet af samfundsøkonomien, og når den går ned i gear, mærker bankerne det. Derfor må man forvente at se stigende nedskrivninger, og den udvikling vil vi følge tæt,« siger Kristian Vie Madsen.