Finans

Spar Nord hårdt ramt af coronakrisen: Bundlinjen er styrtdykket med 91 pct.

Den nordjyske bank er kommet igennem første kvartal med et resultat efter skat på 24 mio. kr.

Artiklens øverste billede
Adm dir i Spar Nord Lasse Nyby Foto: René Schütze.

Spar Nords bundlinje er blevet rundbarberet af coronakrisen. Banken er kommet igennem årets første tre måneder med et resultat efter skat på 24 mio. kr. mod 263 mio. kr. i samme periode i fjor svarende til et fald på 90,9 pct., viser bankens regnskab for første kvartal.

Resultatet står i kontrast til 2019 som helhed, der var det bedste år nogensinde i bankens historie. U-vendingen i første kvartal skyldes ifølge banken forhold, som er blevet udløst af coronakrisen.

»For det første har vi negative kursreguleringer på vores beholdning af værdipapirer affødt af den markedsturbulens, vi oplevede i marts. For det andet har vi foretaget en reservation på 225 millioner kroner til de kredittab, der desværre vil være en uundgåelig følge af den nedgang i økonomisk aktivitet, vi kommer til at opleve i hele verden,« udtaler Lasse Nyby, adm. direktør i Spar Nord, i en pressemeddelelse.

Basisindtjeningen før nedskrivninger faldt fra 336 mio. kr. i første kvartal 2019 til 199 mio. kr. i de første tre måneder af 2020.

Under det store fald på bundlinjen gemmer der sig dog en en positiv udvikling i kerneforretningen, lyder det fra den nordjyske bank. F.eks. steg nettorente- og nettogebyrindtægterne med 2 pct.

»Covid-19 ændrer ikke på, at vi har en stærk markedsposition, er klar til at hjælpe vores kunder godt igennem krisen, og at vi står godt rustet til de udfordringer og muligheder, den kommende periode vil byde på. Det er positivt, at vi møder krisen med en stærk kapital- og likviditetsposition, og med kunder, der generelt har en robust økonomi,« siger Lasse Nyby.

Spar Nord lagde fra land i 2020 med en forventning om, at basisindtjeningen før nedskrivninger ville lande i niveauet 900-1.100 mio. kr., og at nettoresultatet ville ende i intervallet 625-825 mio. kr. Den voldsomme usikkerhed, som coronakrisen har skabt, fik i marts Spar Nord til at suspendere forventningerne til hele året.

I forbindelse med kvartalsregnskabet er banken kommet med nye forventninger til 2020 som helhed. Banken venter nu en basisindtjening før nedskrivninger i intervallet 700-1.000 mio. kr. Banken er dog ikke kommet med nogen guidance for nedskrivninger eller selve resultatet.

»Der er fortsat stor usikkerhed om både dybden og varigheden af krisen, men det er tydeligt, at dette ikke bliver noget, der går over på en måned eller et kvartal. Det er især krisens kompleksitet og globale karakter, der gør det svært at forudsige, hvordan samfundsøkonomien og dermed bankernes udlånstab vil udvikle sig i de kommende kvartaler,« lyder det fra Lasse Nyby.

Mio. kr. Q1 2020 Q1 2019
Nettorenteindtægter 387 378
Nettogebyrindtægter 322 317
Kursreguleringer og udbytte -11 118
Basisindtægter 719 854
Omkostninger 520 518
Basisindtjening før nedskrivninger 199 336
Resultat før skat 24 326
Resultat 24 263

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.