Finans

Danske Banks ejendomsmægler Home skrumper: De små og uafhængige mæglere tager markedsandele

Boligsælgerne foretrækker tilsyneladende de mindre ejendomsmæglere frem for de bankejede mæglerkæder, som har tabt markedsandele det seneste år.

Artiklens øverste billede
Åbent hus-arrangement i Aarhus-bydelen Højbjerg. Foto: Ole Lind

De bankejede ejendomsmæglere mister kunder og dermed markedsandele til de uafhængige mæglere. 

Det viser en ny opgørelse fra Boliga, der er en af landets mest anvendte hjemmesider, når danskerne søger efter boliger til salg.

Home, der er ejet af Danske Bank, går 5,69 pct. tilbage fra 1. juni sidste år til samme tidspunkt i år målt på antallet af boliger til salg, mens Danbolig, som Nordea står bag, mister 1,61 pct. i samme periode. Nybolig, der er en del af Nykredit-familien, er gået 1,36 pct. tilbage det seneste år.

Tidligere kæmpede Home med EDC om at være landets største ejendomsmæglerkæde, men de seneste år har både EDC og Nybolig været klart større end Danske Banks mæglerforretning, som nu konkurrerer med Danbolig om at være tredjestørst.

Ifølge Boligas adm. direktør Laust Farver, der har fulgt det danske boligmarked tæt i mange år, kan de bankejede mæglerkæders tilbagegang hænge sammen med, at flere ønsker et stærkere lokalt islæt.

»Det kan skyldes, at der er kommet flere uafhængige mæglere rundt om i landet. Det sker jævnligt, at mæglere træder ud af kæderne og starter for sig selv, og det vil i givet fald ændre på markedsbalancen,« siger Laust Farver.

Vi arbejder med vores medarbejderes adfærd, så de er i stand til at sætte kunderne og forbrugerne forrest i alle henseender.

John Frandsen, indehaver af mæglerkæden John Frandsen

Han afviser til gengæld, at tilbagegangen skyldes bankernes indblanding i sager om hvidvask, skatteunddragelse og salg af investeringsprodukter, som giver kunderne et forventet negativt afkast.

»Det er langt fra alle, som er klar over, at Home er ejet af Danske Bank, eller at Danbolig er Nordeas mæglerkæde. Så det spiller ikke en betydende rolle,« siger Laust Farver.

Home oplyser, at selskabets egne tal viser en mindre tilbagegang og påpeger, at kæden er kommet godt igennem coronakrisen.

»Vi oplever, at vi kommer stærkt ud af coronakrisen. Vi har set en opadgående trend siden februar og ind i juni, hvor Homes andel af udbuddet nu ligger cirka 0,4 pct. højere. Det er vi meget tilfredse med, for det er sket i en periode, hvor danskerne har været meget tilbageholdne med at sætte hjemmet til salg,« siger Mikkel Braae-Andersen, marketing- og kommunikationschef i Home.

Han peger samtidig på, at tallene fra Boliga kun viser de synlige salgsobjekter.

»Ud over det synlige udbud på nettet er der også et stort usynligt udbud. En væsentlig andel af Homes boliger til salg er i skuffen, og andelen har været markant stigende de seneste år og udgør nu 16 pct. af vores handler, og vi vurderer, at vi har den største andel af skuffesager i markedet,« siger Mikkel Braae-Andersen.

Vi vurderer, at vi har den største andel af skuffesager i markedet.

Mikkel Braae-Andersen, marketing- og kommunikationschef i Home

Den ejendomsmægler, som går mest frem det seneste år, er kæden John Frandsen. Butikken har i dag 11,25 pct. flere boliger til salg end 1. juni sidste år.

Indehaveren forklarer det med mæglerbutikkens ansatte.

»Mennesket er den afgørende faktor for os. Vi arbejder med vores medarbejderes adfærd, så de er i stand til at sætte kunderne og forbrugerne forrest i alle henseender, for det handler om at hjælpe dem igennem hele salgsprocessen så godt som overhovedet muligt,« siger John Frandsen, indehaver af ejendomsmæglerkæden John Frandsen, der har mere end 30 butikker rundt om i Jylland.

Han peger desuden på, at butikkerne tjener det samme, uanset om en bolig sælges i den ene eller anden butik rundt om i landet, og det får dem til at samarbejde i stedet for at konkurrere indbyrdes, hvilket ifølge John Frandsen er en stor fordel for boligsælgerne.

Landets største ejendomsmæglerkæde EDC har samme markedsandel som sidste år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.