Sådan vil Danica Pension sektorens dyre smertensbarn til livs
Efter flere år med milliardunderskud på sundheds- og ulykkeforsikring indfører Danica Pension nu et tiltag om hurtigere adgang til læger, som skal vende udviklingen.
De danske pensionsselskaber har i flere år kæmpet med store underskud på de sundheds- og ulykkesforsikringer, som de tilbyder kunderne. Nu vil Danica Pension forsøge at mindske underskuddet ved at tilbyde direkte adgang til hurtigere hjælp, så kunderne kan gå uden om egen læge. Her kan du blive klogere på pensionssektorens smertensbarn - sundhedsforsikring.

