Amerikansk storbank fyrer 700 - flere kan være på vej
Den amerikanske storbank Wells Fargo, der er den største arbejdsgiver i den amerikanske banksektor, har taget første skridt i sin omfattende fyringsrunde og afskediger nu mere end 700 ansatte i bankens kommercielle afdeling.
Det skriver Bloomberg News, der yderligere kan rapportere på baggrund af unavngivne kilder, at den samlede fyringsrunde, når den er overstået, kan ende med at berører "titusinder job".
Banken bekræfter overfor Bloomberg, at der har fundet afskedigelser sted.
- Vi er i starten af en flerårig indsats for at bygge et stærkere og mere effektivt selskab for vores kunder, ansatte, samfund og aktionærer, siger talskvinden Katie Ellis ifølge Bloomberg.
- Som en del af dette arbejde, vil der være påvirkninger, inklusive afskedigelser i næsten alle vores funktioner og forretningsgrene, blandt andet på vores kommercielle bankafdeling, hvor vi har startet afskedigelserne, fortsætter hun.
Wells Fargo-aktien stiger 1,3 pct. i det amerikanske formarked.







