Mystiske angreb vækker alarm i Washington
Et alvorligt syndrom har ramt amerikanske diplomater og agenter i en række lande. Bekymringen for, at der er tale om angreb med en ny type våben, er stigende i USA.
WASHINGTON
Det rammer uventet, men tilsyneladende ubønhørligt.
Symptomerne er kvalme, susen for ørerne og voldsom hovedpine; i værste fald hjerneskade og invaliditet.
Der er meldt om tilfælde så forskellige steder som på et luksushotel i Moskva, i amerikanske repræsentationer i Cuba og Kina, ja, endda ved et parkanlæg lige bag Det Hvide Hus midt i den…

