Dansk Blackrock-direktør vil sætte temperaturstigning på investeringsfonde: Klimaforkæmpere jubler, mens danske fonde afventer
Man skal kunne se, hvor meget skade eller gavn man gør på klimaet, når man investerer sin opsparing i en aktie- eller obligationsfond, mener den danske direktør for Blackrocks europæiske forretning, Christian Hyldahl.
Private investorer skal advares om klimaskadelige konsekvenser, når de placerer opsparingen i en investeringsfond. Sådan lyder det fra Christian Hyldahl, der er chef for den europæiske forretning hos verdens største kapitalforvalter, Blackrock. Forvalteren vil nu mærke fonde efter, hvor meget deres portefølje relativt kan påvirke temperaturen i verden.
»Man er nødt til at få nogle forståelige målepunkter til at tale om klimatransition. Vi tror meget på, at man skal kunne oversætte en porteføljes klimaaftryk til et temperaturscenarie. Vi har allerede nogle porteføljer, som er tilpasset Paris-aftalen og en temperaturstigning på 1,5 grader. Men man skal kunne se på enhver portefølje, hvordan den er positioneret i forhold til en temperaturstigning på 2, 3 eller 4 grader,« siger Christian Hyldahl, der tidligere har været topchef i ATP og Nordea Asset Management.
NGO’er og fagfolk er begejstrede over, at den tungeste spiller på markedet vil løfte klimamærkningen af investeringsfonde til et nyt niveau. Det kan blive et afgørende skridt i den grønne omstilling, lyder det, mens andre aktører er bekymrede for, at det ender i gætværk og greenwashing.
Det er nummer ét investor i verden, der går i den rigtige retning. Det er stort. Hvis de gør, som de siger, vil andre store kapitalforvaltere følge efter. Det kan blive et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Blackrock har endnu ikke svaret på, hvordan man skal regne investeringskroner om til temperaturstigninger, men i løbet af 2021 vil man udvikle en opgørelsesmetode i samspil med den internationale markedsstandard for klimarapportering TCFD (Task Force on climate-relatet Financial Disclosures). Målet er at sætte en temperaturstigning på alle Blackrocks aktie- og obligationsfonde i de regioner, hvor der findes valide data.
»Det er komplicerede problemstillinger, og det kan godt være, at en sådan oversættelse ikke er 100 pct. retvisende i første omgang, men det er retningen og fremdriften, der gør forskellen,« siger Christian Hyldahl.
Den tilgang køber man ikke hos de danske investeringsfondes interesseorganisation Finans Danmark.
»Det allervigtigste er, at man kan finde en standardiseret måde til at måle klimapåvirkningen, så investorerne kan sammenligne fonde på tværs. Lige nu er der ifølge TCFD for mange data- og metodemæssige udfordringer i forhold til at få en fælles standard for et temperaturmål,« siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing i Finans Danmark.
Organisationen anbefaler i stedet de danske fonde at offentliggøre et CO2-aftryk, som bankrådgiverne kan hjælpe investeringskunderne med at afkode. Det følger den nuværende internationale markedsstandard hos TCFD, og hvis den på et tidspunkt bliver ændret til et temperaturmål, vil de danske fonde efter alt at dømme følge trop.
Jeg tror ikke, at de ender med at give oplysningerne til kunderne, som er for langtfra virkeligheden. Tværtimod. Sådan en score (temperaturstigning, red.) er bedre og lettere at forstå for de fleste kunder, som ikke er specialister.
Ifølge CBS-professor Andreas Rasche, der er specialiseret i klimarapportering og bæredygtig finans, er det langtfra en umulig mission, Blackrock er ude på.
Han påpeger, at der på det seneste er kommet langt bedre data for virksomheders klimapåvirkning, og der findes allerede aktører, som har udviklet metoder til at oversætte virksomheders CO2-udledning til et temperaturscenarie.
Teknikken er, at man ser på, hvor meget hver enkelt virksomhed udleder i forhold til dens markedsandel i en given industri. Når man samtidig ved, hvor meget de enkelte industrier påvirker den globale CO2-udledning, kan man omregne det til konkrete temperaturstigninger.
»Jeg tror ikke, at de ender med at give oplysninger til kunderne, som er for langtfra virkeligheden. Tværtimod. Sådan en score (temperaturstigning, red.) er bedre og lettere at forstå for de fleste kunder, som ikke er specialister. Selvfølgelig kan man miste for mange detaljer ved at simplificere beregningen. Det er dog svært at tage stilling til, før vi kender metoden (som Blackrock vil benytte, red.),« siger Andreas Rasche.
En af de internationale spillere, der allerede kan beregne investeringers temperaturpåvirkning, er Carbon Disclosure Project (CDP). Det er en international nonprofit organisation, der over årtier har opbygget et system, hvor tusindvis af investorer og virksomheder rapporterer deres CO2-aftryk.
Laurent Babikian, der er chef for kapitalmarkeder i CDP, mener, at temperaturmærkning af fondene er den eneste rigtige vej at gå. Ifølge ham er den nuværende rapportering af CO2-aftryk ikke særlig meget værd, fordi det kun viser klimapåvirkningen her og nu for en begrænset del af virksomhedernes samlede klimapåvirkning.
»Vi har brug for at udtrykke, hvordan det ser ud fremadrettet (for virksomhederne i porteføljen, red.), og det kan man gøre med en temperatur-mærkning, som samtidig inkluderer udledningerne fra virksomhedernes samlede værdikæde,« siger Laurent Babikian.
Han påpeger, at klimamærkningen af investeringsprodukter er et helt afgørende værktøj til at begrænse klimakatastrofen, fordi det presser de underliggende virksomheder til at reducere udledningerne, hvis de vil med i de fonde, hvor pengene søger hen. Og han skamroser Christian Hyldahl og Blackrock for at gå i den retning.
»Det er nummer ét investor i verden, der går i den rigtige retning. Det er stort. Hvis de gør, som de siger, vil andre store kapitalforvaltere følge efter. Det kan blive et vigtigt skridt i den rigtige retning,« siger Laurent Babikian.
Hos NGO’en Oxfam Ibis er generalsekretær Kristian Weise også begejstret for, at Blackrock lægger kræfter i at kunne tydeliggøre, hvad kundernes investeringer betyder for klimaet.
»Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er mere markedsføring end regulær forandring. Derfor er det vigtigt, at man kan se, hvad der ligger under beregninger,« siger Kristian Weise.