Eksperter: Finanstilsynets påbud kan koste Velliv et milliardbeløb

Det får sandsynligvis store konsekvenser for Velliv, at Finanstilsynet sidst i juni underkendte pensionsselskabets håndtering af milliardstore underskud på salg af tabsgivende forsikringsdækninger til virksomhedskunder.

Det vurderer to pensionseksperter over for Finans. De bakkes op af fem branchekilder, som dog ikke ønsker at stå frem ved navn.

Velliv har nedtonet betydningen af afgørelsen fra Finanstilsynet, og mener at den ikke vil få betydning for selskabets kapitalgrundlag. Med tre påbud har Finanstilsynet krævet, at Velliv sikrer en rimelig fordeling af det realiserede resultat. Men aktuar og pensionsekspert Jørgen Svendsen vurderer, at afgørelsen har vidtrækkende konsekvenser.

»Min vurdering er, at Finanstilsynets afgørelse kommer til at koste Velliv ca. 2 mia. kr., som skal tages fra egenkapitalen. Velliv har haft en eksplosiv vækst og har haft ekstremt lave forsikringspriser, så selskabet kigger ind i en eksplosiv skadesudgift,« siger Jørgen Svendsen, der er adm. direktør i pensionsrådgivningsvirksomheden AFPR.

Finanstilsynets afgørelse handler om, at Velliv siden 2014 har solgt forsikringer mod tab af erhvervsevne til så lave priser, at de har været en underskudsforretning.

Forsikringerne er i stor stil blevet solgt til kunder med pensionsordninger med såkaldt markedsrente, hvor renten på opsparingen følger afkastet på de investeringer, pensionsselskabet laver for kunderne. Men tabene har Velliv delvist finansieret med penge fra den gruppe af kunder, der har pensionsprodukter med en indbygget ydelsesgaranti.

Sidstnævnte kunders ufordelte midler - som kaldes det kollektive bonuspotentiale - er brugt på at finansiere tab på forsikringssalget, og den går ikke, fastslår Finanstilsynet.

På fagsprog håndteres kunder med ydelsesgarantier i såkaldte rentegrupper, mens de kunder, der har nydt godt af de lave forsikringspriser, håndteres i såkaldte risikogrupper.

Finanstilsynet fastslår i afgørelsen, at hensættelserne til de tabsgivende forsikringsprodukter skal finansieres af midler fra kunderne i risikogrupper. Det betyder, at afgørelsen ikke i første omgang får betydning for Vellivs egenkapital.

Men det får den i anden omgang, påpeger to aktuarer og pensionseksperter.

Finanstilsynet fastslår nemlig i afgørelsen, at når midlerne til at dække underskuddene tages fra risikogrupperne, skal Velliv sikre, at »finansieringen er rimelig for alle kunder« i risikogrupperne.

Det betyder, at midler optjent af fru Jensen ikke må bruges på at finansiere tab på forsikringer solgt til hr. Hansen.

Den del af Finanstilsynets afgørelse betyder i praksis, at Vellivs egenkapital kommer til at holde for, vurderer pensionseksperterne. 

For når forsikringerne siden 2014 er solgt med underskud - og det er de ifølge tilsynets afgørelse - så har de kunder, der har fået forsikringerne, ikke bidraget til at opbygge reserver i risikogrupperne.

Dermed ender egenkapitalen med at skulle finansiere underskuddene, mener Jørgen Svendsen.

En udlægning, som aktuar og pensionsekspert Søren Andersen er enig i.

»Egenkapitalen skal holde for, i det omfang der ikke er bonusreserver i risikogrupperne, som stammer fra de relevante kunder,« siger Søren Andersen, der er indehaver af rådgivningsfirmaet FPension.

Velliv afviser eksperternes udlægning af Finanstilsynets afgørelse.

»Finanstilsynets påbud overfor Velliv har - og får - ingen negativ indflydelse på Vellivs egenkapital. Selskabets stærke kapitalposition er uforandret,« skriver chefaktuar Charlotte Markussen fra Velliv i en e-mail til Finans.

Hun har i en tidligere skriftlig kommentar om afgørelsen fastslået, at pensionsselskabet har taget påbuddene til efterretning, og at selskabet allerede opfylder dem.

I kommentaren lægger hun også vægt på, at Finanstilsynet ikke har dokumenteret en historisk omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringstagerne. 

Det ændrer dog ifølge Jørgen Svendsen og Søren Andersen ikke på, at afgørelsen får store regnskabsmæssige konsekvenser for Velliv, fordi der skal tages penge fra egenkapitalen for at dække tabene.

Regningen er todelt, forklarer Jørgen Svendsen. Han vurderer, at tabene fra tidligere år kommer til at koste Velliv et pænt trecifret millionbeløb.

Tidligere har Velliv finansieret halvdelen af tabene fra egenkapitalen og halvdelen fra de økonomiske reserver, som tilhører kunder med ydelsesgarantier. Dermed er det kun halvdelen af den historiske regning, der ifølge ham skal omposteres og tages fra egenkapitalen.

Men for de kommende år skal egenkapitalen ifølge Jørgen Svendsen dække hele regningen.

»Det er meget normalt at love prisgarantier flere år frem i tid. Det betyder, at Velliv de kommende tre år vil have store underskud på salget af forsikringer, som skal dækkes fuldt ud af egenkapitalen,« siger Jørgen Svendsen, som vurderer, at det vil give en samlet regning i niveauet 2 mia. kr.

»Det er giftigt, når man som Velliv har så stort et kundeindtag på baggrund af salget af forsikringer med store underskud. Det er enormt dyrt at tage så mange kunder ind så hurtigt, og det har Velliv ikke fået regnet ordentligt igennem. De har bare været stolte af deres salgssucces,« mener Jørgen Svendsen.

Der er forskellige måder at opgøre markedsandele på. Målt ud fra bruttopræmier er Vellivs markedsandel blandt de kommercielle selskaber vokset kraftigt de seneste år.

2018 blev »et rekord-år for Vellivs bruttopræmier« fastslog Velliv i 2019-regnskabet, hvor Velliv samtidig konstaterede, at bruttopræmierne steg mere end forventet i 2019.

I regnskabet for 2020 fastslog selskabet:

»Velliv har igen i år oplevet en rekordvækst i bruttopræmier, blandt andet ved tilgang af flere store nye kunder.«

Tidligere i år kunne Finans da også berette, at Velliv i år står til at overhale Danica Pension som landets næststørste kommercielle pensionsselskab efter PFA.

Det store spørgsmål er, hvor presset Velliv er på sin solvens. Finans har tidligere beskrevet, at Velliv opererer med nogle forudsætninger, som er mere optimistiske end resten af branchen, og som får selskabets kapitalgrundlag til at se sundere ud, end det elles ville gøre.

Det gælder blandt andet i forhold til forventningen om, hvor mange kunder der i fremtiden vil opgive deres ydelsesgarantier uden at få betaling for det, ligesom Velliv forventer at tjene meget mere på sine pensionskunder i fremtiden end de øvrige kommercielle selskaber.

Velliv har et solvenskrav på 7,5 mia. kr., og da selskabet har et kapitalgrundlag på 12 mia. kr., er der en solid overdækning.

Men ud af de 12 mia. kr. er kun 2,9 mia. kr. egenkapital. Derudover er de største poster i kapitalgrundlaget indregning af såkaldte solvens II-tekniske hensættelser og ansvarlig lånekapital.

Alene den forventede fremtidige indtjening på pensionskunderne udgør 6,6 mia. kr.

Chefaktuar Charlotte Markussen fra Velliv oplyser, at det vil fremgå af selskabets halvårsregnskab, som offentliggøres den 26. august, at Finanstilsynets afgørelse ikke påvirker selskabets stærke konkurrenceposition og robusthed - herunder egenkapitalen.

Det står i skærende kontrast til branchekildernes vurdering, og pensionsekspert Jørgen Svendsen mener ligefrem, at Finanstilsynets afgørelse er så vidtrækkende, at Velliv får brug for ekstra kapital.

»Efter min vurdering må Velliv ud på lånemarkederne eller gå til deres ejerforening efter kapital. For påbuddene fra Finanstilsynet vil give en ordentlig kapitalafklapsning, som kan gå ud over investeringsmulighederne. Det svækker virkeligt Velliv,« siger Jørgen Svendsen.

Velliv skal senest den 1. august dokumentere over for Finanstilsynet, at påbuddene efterleves.