Nykredit forvekslede kunder med samme navn: Beskyldte den forkerte for at stå i RKI

Han ville egentlig bare købe en bil af en god ven. Derfor havde han brug for et midlertidigt overtræk, hvorfor han kontaktede Nykredit Bank for at anmode om dette.

Men den simple forespørgsel endte i stedet med en beskyldning om, at han havde ubetalt gæld og var oplistet i RKI, der registrerer dårlige betalere, fordi han var gået konkurs med to selskaber.

Oplysningen fra bankrådgiveren i Nykredit Bank i slutningen af februar i år undrede den 59-årige Michael Lund. Meget. For han har aldrig ejet eller så meget som været ansat i et af de to selskaber.

Flere måneder og frustrerende mailudvekslinger med Nykredit senere fandt Michael Lund ud af, at den eneste ”forbrydelse”, han havde begået for at ende i RKI, var at hedde Michael Lund. For der findes nemlig mange andre, der hedder Michael Lund i Danmark, og en af dem er ganske rigtigt gået konkurs med de to virksomheder.

»Det undrer mig meget, at Nykredit kan forveksle mig med en anden. Jeg mener – de kender mig jo. Og har mit cpr-nummer,« siger Michael Lund, der til daglig er grafiker i Region Sjælland.

I begyndelsen var han fortrøstningsfuld og regnede med, at miseren var hurtigt overstået med en opringning eller en e-mail til sin bankrådgiver. For han ville gerne have klarhed med det samme, fordi han frygtede, at han havde været udsat for identitetstyveri.

Men så nemt kom det ikke til at gå.

»Jeg ville selvfølgelig gerne renses, for det er jo ret uheldigt at stå i RKI, hvis jeg eksempelvis på et tidspunkt gerne vil lægge mit boliglån om. Men Nykredit kunne eller ville trods flere anmodninger ikke hjælpe mig med at få løst problemet. Jeg fik en klar fornemmelse af, at jeg blev mistænkeliggjort som en dårlig betaler, der bare ikke ville stå ved min situation,« siger Michael Lund.

Han besluttede derfor selv at tage affære. Han kontaktede RKI, som med det samme kunne berolige grafikeren med, at han aldrig havde været registreret som dårlig betaler.

»Så langt så godt. Men hvorfor skulle jeg selv gøre dette? Jeg troede ærligt talt, at Nykredit, som bryster sig af at være kundeejet, ville hjælpe deres kunder – i dette tilfælde mig – i sådan en situation, men det var ikke tilfældet. Jeg måtte selv i gang som detektiv for at undersøge, hvad der var op og ned i sagen,« siger Michael Lund.

Han kontaktede efterfølgende Københavns Politi, hvor en politiassistent tålmodigt lagde øre til hans fortælling. Politibetjenten tog efterfølgende fat i Erhvervsstyrelsen, der også kunne bekræfte, at han var ”den rigtige” Michael Lund og ikke ham, som var gået konkurs med de to selskaber.

Erhvervsstyrelsen fandt ud af, at Michael Lund dog stod noteret som ejer af det ene selskab i dataselskabet BIQ. Han ringede derfor til selskabet, som med det samme lagde sig fladt ned og beklagede fejlen.

»Så var sagen ligesom opklaret – af mig selv. Men der var i mellemtiden gået næsten tre måneder, og jeg havde ingen hjælp fået fra Nykredit, selvom jeg flere gange ringede til min rådgiver og skrev mails,« siger Michael Lund.

Han var irriteret over, at Nykredit Bank reagerede så langsomt og mistænkeligt over for ham som kunde, og han klagede derfor til banken over forløbet. Men svaret fra Nykredit rystede ham også.

»I svaret fra Nykredit fremstår det som om, at min klage handlede om bankens modvillighed i forbindelse med min forespørgsel om et bevilget overtræk. Men det handlede det jo slet ikke om. Min klage gik på, at banken ikke hjalp mig med at afklare, at den havde forkerte oplysninger om mig,« siger Michael Lund.

Nykredit har ikke ønsket at stille op til interview om den konkrete sag, men skriver følgende i en e-mail fra kommunikationsafdelingen:

»Vi kan ikke udtale os om den konkrete sag. Generelt kan vi dog fortælle, at vi som virksomhed altid har et ansvar for at leve op til gældende lovgivning og sikre, at vi har de rette informationer til rådighed om vores kunder, og at kunden samtidig får en god behandling. I yderst sjældne tilfælde kan der ske fejl, hvor den information, vi får fra myndigheder og relevante databaser, ikke er korrekt. Vi oplever dog ikke, at sager af denne karakter er et generelt problem. I de sjældne tilfælde, hvor sager af denne karakter opstår, forsøger vi at skabe klarhed og løse problemet sammen med kunden. Er der tilfælde, hvor det ikke er lykkes, beklager vi naturligvis.«

Michael Lund er uenig med Nykredit i, at selskabet har forsøgt »at skabe klarhed og løse problemet sammen med kunden.« Og han har haft lyst til at skifte banken ud med en anden bankforbindelse, men det er besværligt, når man også er bundet af bl.a. et realkreditlån.

Men hvad med bilen? Lykkedes det Michael Lund at købe den trods Nykredits fejlagtige oplysninger om deres egen kundes identitet?

»Overtrækket blev bevilget til sidst, da bankrådgiveren endelig tog sig sammen og ringede til RKI og fik bekræftet, at jeg aldrig havde været registreret som dårlig betaler. Det kunne hun måske have gjort som noget af det første, hvis hun gerne havde villet yde en god kundeservice. Men da overtrækket endelig blev bevilget, havde jeg ikke længere brug for det, for jeg skrabede selv pengene sammen og betalte min ven – forsinket og over to omgange – for bilen,« siger Michael Lund.