Finans

Europas største banker tjener knap 150 mia. kr. i skattely - om året

En ny rapport fra EU Tax Observary viser, at Europas største banker tjener uforholdsvis mange penge i lande, der traditionelt er kendt som skattely.

Artiklens øverste billede
HSBC ser intet problem i, at en stor del af selskabets overskud genereres i skattelyet Hong Kong. Det er helt naturligt, lyder det. Foto: AP/Frank Augstein

Europas største banker skovler årligt næsten 150 mia. kr. ind fra aktiviteter i skattely, svarende til hele 14 pct. af deres samlede overskud.

Det skriver CNBC på baggrund af en dugfrisk rapport fra EU Tax Observary.

Rapporten er blevet til ved, at forskerne har gennemanalyseret 36 af Europas største banker med hovedkvarter i 11 forskellige lande i Europa.

Rapporten viser, at at overskuddet per medarbejder i de 17 definerede skattely-lande, f.eks. Bahamas, Guernsey, Panama og Isle of Man, er markant højere netop disse steder.

Sammenlagt betyder det bl.a., at 25 pct. af bankernes overskud bliver skabt i lande, hvor den effektive skattesats er lavere end 15 pct.

»Alt lagt sammen viser dette bevis et væsentligt og stabilt forbrug og skattely af Europas banker over årene,« konstaterer rapporten, hvor perioden 2014-2020 er blevet analyseret.

Interessant er det også at bemærke, hvordan den gennemsnitlige bankansatte tjener 65.000 euro om året til deres respektive arbejdsplads, mens det tal er hele 238.000 euro i de 17 skattely.

»Det indikerer, at overskuddet, der skabes i skattelylandene, primært bliver flyttet fra andre lande, hvor servicen egentlig bliver skabt,« skriver forskerne i rapporten ifølge CNBC.

Britiske HSBC leverede hele 58 pct. af sit overskud i perioden 2014-2020 fra skattely, men det er der ifølge banken en helt naturlig forklaring på.

»HSBC er den største bank i Hong Kong med ca. 30.000 medarbejdere, og som følge af vores arv, størrelse af operatioerne og strategien, bliver en væsentlig del af overskuddet ved med at blive skabt dér,« udtaler en talsperson fra banken.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.