Finans

Nu er det slut med positive renter i L’easy-ejers bank

Facit Bank har sænket sin indlånsrente, efter at Nationalbanken har sænket renten.

Artiklens øverste billede
Niels Thorborg ejer Facit Bank gennem sin milliardkoncern. Facit Bank åbnede for indlån i december 2019. Foto: Nicolai Lorenzen

Det er slut med positive renter i Facit Bank. Banken, der er ejet af L’easy-milliardæren Niels Thorborg, vil fremover tilbyde kunderne en rente på 0 pct., hvis de binder pengene i 36 måneder. Tidligere kunne kunderne få en rente på 0,1 pct.

Det fremgår af bankens hjemmeside.

Ifølge Jesper Lyhne, der er direktør i Facit Bank, er det en direkte konsekvens af, at Nationalbanken i sidste uge sænkede sin rentesats fra minus 0,5 pct. til minus 0,6 pct.

»Vi har ikke taget stilling til, om vi vil lave et nyt produkt, som tager højde for ændringen. Vi ved ikke, hvor længe det vil stå på, og det kan jo være, at Nationalbanken ændrer sin rente,« siger Jesper Lyhne.

Da Facit Bank åbnede for indlån i slutningen af 2019, var det med positive renter, og det var noget, som banken slog sig op på, i forbindelse med at den havde fået tildelt en banklicens. På dette tidspunkt havde Jyske Bank f.eks. som den første bank herhjemme oplyst, at den ville indføre negative renter for private kunder med meget store indlån.

Kunderne kunne i begyndelsen få en rente på 0,4 pct., hvis de bandt deres penge i 36 måneder. Hvis de bandt pengene i 60 måneder, lød renten på 1,15 pct. Siden er renten blevet sænket ad flere omgange, så den nu hedder 0 pct. ved en binding på 36 måneder, og samtidig er muligheden for at binde pengene i 60 måneder for at få en højere rente nu væk.

»Vi oplever stadig en tilstrømning af indlån. Der er tilsyneladende uanede indlån på danskernes opsparingskonti, så indtil videre har vi ikke haft problemer med at tiltrække indlån,« siger Jesper Lyhne, der heller ikke regner med, at den nuværende rentesænkning vil føre til ændringer på kundesiden.

»Men vi følger markedet tæt, og hvis vi oplever ændringer i markedet, reagerer vi på det,« siger Jesper Lyhne.

Halvårsregnskabet fra Facit Bank viste for nylig, at banken kom igennem de første seks måneder af året med et underskud på 30 mio. kr. I samme periode i 2020 endte halvårsresultatet på 25,1 mio. kr., og for hele 2020 lød underskuddet på 87,1 mio. kr.

I halvårsregnskabet fremhævede Facit Bank sin kundetilgang. Siden nytår har banken fået 5.000 nye kunder, så antallet af kunder nu er over 18.000.

Facit Bank er via 3C-koncernen ejet af Niels Thorborg, der er én af de mest velhavende personer i Danmark. I 3C-koncernen finder man udover Facit Bank L’easy, Odense Sport & Event samt en stor ejendomsportefølje.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.