Udelukkelse af Swift-systemet er Vestens finansielle sanktionsmulighed mod Putin: »Det vil være en finansiel bombe«
En udelukkelse af Rusland fra et internationalt betalingssystem har været nævnt som en mulig sanktionsmulighed. Det vil have store konsekvenser, hvis det kommer i brug, lyder det fra Danske Bank.
Vesten ligger inde med ét sanktionsvåben, som er så kraftigt, at det formentlig kun vil blive brugt i et worst case scenario. Sådan lyder vurderingen fra Danske Bank, mens Vesten i øjeblikket er ved at planlægge sanktioner over for Rusland, efter at Vladimir Putin mandag aften anerkendte de to udbryderrepublikker Luhansk og Donetsk som uafhængige.
Sanktionsvåbnet ligger godt gemt under overfladen i det finansielle system, hvor det normalt ikke tiltrækker sig stor opmærksomhed. Der er tale om det såkaldte Swift-system, og det kan bedst betegnes som de tandhjul, der holder den globale handel og finansmarkederne kørende.
Swift står for Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunications, og bag det lange navn gemmer sig et medlemsejet selskab i Belgien.
»En stor del af den globale handel bliver gennemført via Swift, så det er et meget vigtigt system for den globale handel og for det finansielle system,« forklarer Jakob Ekholdt Christensen, der er chef for international macro and emerging market research i Danske Bank.
Swift-systemet blev grundlagt tilbage i 1973 af 239 banker fra 15 forskellige lande for at gøre det nemmere at gennemføre transaktioner på tværs af landegrænser. I dag er der ifølge Swift koblet mere end 11.000 finansielle institutioner på systemet.
Systemet har tidligere været brugt i forbindelse med sanktioner mod Iran og Nordkorea. De to lande blev smidt ud af Swift-systemet.
Det hører til sjældenhederne, at Swift systemet bliver brugt i forbindelse med sanktioner - f.eks. har Swift tidligere strittet imod at udelukke banker i Myanmar og Syrien fra systemet, selv om der er blevet indført internationale sanktioner mod de to lande.
Swift-systemet er tidligere blevet betegnet som ét af de kraftigste sanktionsvåben, og i Danske Bank peger man på, at det vil have store konsekvenser for Rusland, hvis det bliver taget i brug.
»Det vil reelt lukke ned for samhandlen med Rusland, da det så nærmest vil være umuligt at handle med Rusland, så derfor vil det være en meget, meget alvorlig sanktion. Det vil være en finansiel bombe,« siger Jakob Ekholdt Christensen.
Carnegie Moscow Center har tidligere vurderet, at det vil kunne skære 5 pct. af Ruslands bruttonationalprodukt, men det er svært at opgøre helt præcist, hvor stor en effekt det vil have på Ruslands økonomi, lyder det fra Danske bank.
»Rusland har prøvet at udvikle sine egne betalingssystemer, som de har prøvet at få det op at køre udenom Swift med lande som Kina, der er blevet en større og større samhandelspartner med Rusland,« siger Jakob Ekholdt Christensen.
Danske Bank peger samtidig på, at det ikke vil være omkostningsfrit for Vesten at udelukke Rusland fra Swift-systemet.
»Det vil helt sikkert også ramme Vesten. 40 pct. af gasleverancerne til Europa kommer f.eks. fra Rusland, så derfor har man også andre sanktionsmuligheder i tankerne. F.eks. at afskære eller forbyde handel med dollars for nogle udvalgte russiske banker, så det ikke vil ramme gasleverancerne,« siger Jakob Ekholdt Christensen.
Det er én af årsagerne til, at man i Danske Bank ikke venter, at man fra Vestens side vil bruge Swift-systemet som sanktionsmulighed i øjeblikket. Det kan dog komme på tale, hvis situationen eskalerer til et worst case-scenarie.
»Der er en lav sandsynlighed for, at man gør det. Men hvis russiske kampvogne kører rundt i Kiev, så kan det komme i spil,« siger Jakob Ekholdt Christensen.
