Ørsted og ATP vil udvide dansk energiø, så den kan give grøn strøm til 20 millioner husstande

Danmarkshistoriens største anlægsprojekt skal gøres endnu større.

Sådan lyder det fra Ørsted og ATP, der står sammen om en spritny model for energiøen i Nordsøen, som gør det muligt at udvide projektet til det dobbelte og dermed levere grøn strøm til 20 millioner europæiske husstande eller måske endda endnu flere.

»Vores model har stor fleksibilitet i opadgående retning. Vi nævner 20 gigawatt (som vil kunne forsyne ca. 20 millioner husstande med grøn strøm, red.), men vi har faktisk ikke sat en øvre grænse,« siger Rasmus Errboe, regionsdirektør for Ørsted i Kontinentaleuropa.

Havvindmøller spiller en afgørende rolle i Danmarks og EU’s kamp for at blive CO₂-neutrale i 2050, og herhjemme står eksperter og erhvervsorganisationer i kø for at advare regeringen om, at Danmark misser sine klimamål, hvis ikke man skruer kraftigt op for udbygningen af havvindmøller.

Dertil kommer krigen i Ukraine, der på få uger har gjort det til en politisk topprioritet at bygge havvindmøller i hobetal for at gøre Europa uafhængig af Putins gas.

Derfor bør man ifølge Ørsted og ATP bygge både hurtigere og større, og begge ting bliver mulige med den nye model for energiøen, som de to sværvægtere har udviklet i samspil med konsortiets tre entreprenørfirmaer med danske Aarsleff i spidsen.

Konsortiets plan er at bygge en mindre udgave af en kunstig ø, som gradvist kan udbygges med nye moduler, der kan rumme alt fra ny elinfrastruktur til fremtidens grønne brændstoffabrikker.

Rasmus Errboe ser et stort eksportpotentiale i energiø-konstruktionen, men stormvejret i Nordsøen rummer ifølge ham en gylden mulighed for hele Danmark.

»Danmark har ca. tre gange så meget areal, der er egnet til havvind, som Tyskland. Og Tyskland har ca. 15 gange så stor efterspørgsel på grøn strøm som Danmark. Danmark har med andre ord mulighed for at blive storeksportør af grønne elektroner, som kan blive rygraden i Nordeuropas grønne omstilling,« siger han.

Energiøen skal placeres 100 kilometer ude i Nordsøen, og et flertal i Folketinget har sagt ja til planen om, at den skal nå en kapacitet på 10 gigawatt (GW) i 2040, hvor de samlede anlægsomkostninger ventes at runde 210 mia. kr. Heraf skal langt de fleste penge bruges på at bygge de omkringliggende vindmøller, som ikke er en del af udbuddet på selve øen.

I kampen om at bygge det grønne prestigeprojekt skal Ørsted og ATP kæmpe mod konsortiet Vindø, der bl.a. består af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Andel, PFA og Pensiondanmark.

Her mener Thomas Dalsgaard, partner i CIP, at det er en fremragende idé at bygge flere vindmøller i Nordsøen, men det skal ikke ske ved at udvide den planlagte energiø, hvis det står til ham.

»Vi synes, at 10 GW er en god størrelse for øen. Så i stedet for at udvide øen til 20 GW, synes vi, at man hurtigst muligt skal beslutte sig for en ø nummer to,« siger Thomas Dalsgaard.

Tænketanken Kraka er bekymrede for, om man ender med at bygge en kæmpestor energiø, hvor der er et betydeligt misforhold mellem, hvem der skal påtage sig risikoen, og hvem der får gevinsterne, hvis projektet bliver vellykket. Frygten er, at staten og dermed skatteborgerne står med regningen, hvis det går galt.

Mette Dalsgaard, der er COO i Kraka Advisory, påpeger, at det fortsat er meget usikkert, hvordan elpriserne ser ud, når øen står færdig 10 år ude i fremtiden. Omvendt er krigen i Ukraine med til at øge efterspørgslen på grøn strøm, så hun kan godt se en fordel i at holde muligheden for en udvidelse åben.

»Hvis Folketinget i morgen gik ud og sagde, at de ville binde sig til at udvide energiøen til 20 GW, ville vi være bekymrede for den risiko, det ville påføre danskerne. Men alt, hvad der gør, at man kan tage beslutninger løbende og med kort aftræk, kan være klogt,« siger Mette Dalsgaard.

Hvem der kommer til at bygge energiøen i Nordsøen, bliver afgjort i et udbud. Det er dog uklart, hvornår udbuddet bliver sat i gang.