Nervekrig om Ruslands gasleverancer til EU

Naturgaspriserne i Europa steg kraftigt onsdag morgen efter bekræftelsen af, at Rusland har lukket for leverancerne af til Polen og Bulgarien.

Før markedsåbningen skød engrosprisen op i 127,50 euro pr. megawatttime, hvilket er den højeste pris siden den 1. april.

Siden er prisen faldet tilbage, og ligger sidst på formiddagen på 108,65 euro pr. MWh, hvilket er 5 pct. højere end slutnoteringen tirsdag.

Over dagen må der forventes en betydelig volatilitet i markedet i takt med, at billedet af forsyningssituationen i Europa bliver mere klart, men indtil videre synes markedet at afvente det næste skridt i den økonomiske krig mellem Rusland og EU.

»Gazproms meddelelse er endnu et forsøg fra Rusland på at bruge naturgassen som afpresning. Vi er forberedte på dette scenarie. Vi er ved at planlægge vores koordinerede EU-svar. Europæerne kan stole på, at vi står enige og solidariske med de berørte medlemslande,« skriver EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen på Twitter.

Ifølge det statsejede eksportmonopol Gazprom vil der ikke blive genåbnet for leverancerne til Polen og Bulgarien, før energiselskaberne i de to lande har accepteret at betale i rubler.

Medvirkende til den afdæmpede markedsreaktion er, at fyringssæsonen i Europa er overstået.

I Bulgarien er foråret for alvor kommet med temperaturer i Sofia på op til 20°C i dag, mens temperaturerne i Warszawa ventes at nå 15°C. Dermed er begge lande i en situation, hvor boligopvarmningen ikke længere er lige så problematisk, som da invasionen af Ukraine begyndte for to måneder siden.

Leveringsstoppet kommer ikke overraskende.

Dels har præsident Vladimir Putin gennem flere uger varslet, at det ville ske, hvis køberne af russisk naturgas i Europa ikke vil overgå til at afregne i rubler i stedet for euro. Dels meddelte Gazprom tirsdag aften sine kunder i Polen og Bulgarien, at der vil blive lukket for gassen.

Det statslige polske naturgasselskab Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (PGNiG) har kontrakt på at købe 10,2 mia. kubikmeter naturgas fra Rusland i år, hvilket svarer til halvdelen af Polens naturgasforbrug.

PGNiG skulle i fredags have betalt for leverancerne i april i rubler. Dette er angiveligt ikke sket.

Hovedparten af Polens forbrug dækkes af importeret naturgas, hvoraf leverancerne fra Gazprom tegner sig for totredjedele. Det står i skrivende stund ikke klart, hvorvidt og hvordan PGNiG kan erstatte den manglende naturgas fra Rusland.

Historisk har Polen modtaget russisk naturgas via Jamal-rørledningen, der krydser gennem Belarus. Siden begyndelsen af april er der ikke strømmet russisk naturgas til Polen. Tværtimod er Jamal ifølge PGNiG blevet anvendt til at sende naturgas den modsatte vej – fra Tyskland til Polen.

I havnebyen Świnoujście har Polen et anlæg, der kan modtage flydende naturgas, og som i marts modtog rekordstore mængder fra bl.a. USA.

Bulgarien modtager sin import af russisk naturgas via en rørledning gennem Ukraine, der løber tæt på krigszonen omkring Mariupol.

Gennem det meste af april har engrospriserne i Europa været faldende, dels på grund af forårets komme, dels fordi energiselskaberne i Europa arbejder på at mindske deres import fra Rusland netop på grund af udsigten til et leveringsstop.

»Over alt i Europa forsøger energiselskaberne at finde alternativer til russisk naturgas. Italienske Eni har indgået præliminære aftaler med både Angola og Congo om levering af naturgas, hvilket vil hjælpe på mellemlangt og langt sigt,« siger senioranalytiker Nikoline Bromander fra den norske rådgivningskoncern Rystad Energy.

»Andre eksportører af flydende naturgas er også meget aktive, fordi de europæiske energiselskaber netop nu er stærkt motiverede for at indgå langtidskontrakter, hvilket er til fordel for begge parter på grund af de milliardinvesteringer, som flydende naturgas fordrer,« føjer hun til.

EU-Kommissionen har konsekvent afvist at lade import af naturgas afregne i rubler. Dette er sket med henvisning til, at samtlige kontrakter indgået af energiselskaber i EU-landene angiver enten euro eller dollars som afregningsvaluta.

I den globale handel med fossile brændsler er den amerikanske dollar den alt dominerende afregningsvaluta.

Den største udfordring netop nu i forhold til leverancerne af naturgas fra Rusland, er at EU dermed får sværere ved at fylde naturgaslagrene inden fyringssæsonen 2022-23. På denne tid af året er lagerbeholdningerne traditionelt på det laveste niveau, og derfor bruges forår, sommer og det tidlige efterår til at fylde lagrene.

EU står i begreb med at indføre regler, der indebærer, at naturgaslagrene den 1. november i år skal have en kapacitetsudnyttelse på mindst 80 pct. Denne mindstegrænse øges næste år til 90 pct.

I skrivende stund vides det ikke, om Gazprom står i begreb med at lukke for naturgassen til andre EU-lande.

Dekretet fra præsident Putin kræver, at europæiske købere af russisk naturgas skal oprette to konti i Gazprombank – én i fremmed valuta og én i rubler. Betalingen kan herefter ske i fremmed valuta til den ene konto, hvorefter denne betaling konverteres til rubler, inden Gazprombank sender pengene videre til sit statsejede moderselskab Gazprom.