Finans

Warren Buffett langede ud efter Wall Street og rasede på kryptovaluta på længe ventet generalforsamling

Den 91-årige serieinvestor og mangemilliardær Warren Buffett var ude med riven til lørdagens længe ventede generalforsamling for sit investeringsselskab Berkshire Hathaway. Buffett kritiserede blandt andet Wall Streets spekulative tendenser.

Artiklens øverste billede
91-årige Warren Buffett har stået i spidsen for Berkshire Hathaway siden 1965. Foto: Bloomberg photo by Houston Cofield

Til lørdagens ekstremt imødesete generalforsamling for investeringsselskabet Berkshire Hathaway, var selskabets frontfigur gennem mere end 55 år, Warren Buffett, endnu engang at finde på scenen i Omaha, Nebraska, hvor den 91-årige storinvestor selv kommer fra.

”Oraklet fra Omaha”, som Buffett også kaldes, svarede således på spørgsmål fra investorer i over fem timer med sin trofaste højre hånd, 98-årige Charlie Munger.

Og det gik ikke helt stille for sig, da Buffett fra scenen kom med flere opsigtsvækkende udtalelser.

Blandt andet kritiserede han Wall Street for at opmuntre til spekulativ adfærd og for at omdanne markedet til en »spillebule«. Det skriber CNBC.

»Wall Street tjener penge ved at fange de krummer, der falder fra kapitalismens bord. De tjener ikke penge, medmindre folk gør ting, og de får en del af dem. De tjener mange flere penge, når folk spiller, end når de investerer,« sagde Warren Buffett og udtalte, at amerikanske selskaber var blevet omdannet til »pokerchips«.

Buffett udtalte sige ligeledes kritisk om en af tidens helt store investeringstrends - kryptovaluta. Investoren mente nemlig ikke, at kryptovaluta skaber værdi, modsat lejligheder eller dyrket jord, som han fremhævede.

»Hvis du fortalte mig, at du ejede alle bitcoins i verden, og tilbød mig dem for 25 dollars, ville jeg ikke tage imod dem, for hvad skulle jeg gøre med dem?« sagde han, ifølge CNBC, og fortsatte:

»Til sammenligning vil et køb af lejligheder eller marker give værdi i form af husleje eller mad. Om bitcoin går op eller ned i løbet af det næste år, de næste fem år eller de næste ti år, det ved jeg ikke. Men én ting, er jeg ret sikker på; den producerer ikke noget«.

På generalforsamlingen blev det ligeledes offentliggjort, at Berkshire Hathaway havde opkøbt aktier for 51 mia. dollars i årets første kvartal. Et af selskabets mest aktive kvartaler i flere år.

Blandt andet har investeringsselskabet opkøbt aktier for mere end 20 mia. dollars i olieselskabet Chevron, ligesom man også har forpligtet sig til at opkøbe forsikringsselskabet Alleghany Corp for mere end 11 mia. dollars. Det skriver Reuters.

På generalforsamlingen blev det desuden besluttet, at Warren Buffett skulle forblive i rollen som både bestyrelsesformand og adm. direktør i Berkshire Hathaway på trods af et aktionærforslag, som krævede ham afsat som bestyrelsesformand. Det skriver The Guardian.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.