Finans

Bankkunder kommer til at kigge langt efter rentegevinster

Bankerne har et økonomisk efterslæb, fordi de ifølge Finans Danmark i flere år tabt penge på kundernes opsparing i banken. Derfor kommer kunderne ikke til at få glæde af stigende indlånsrenter lige foreløbig.

Artiklens øverste billede
Danskere med indlån i bankerne skal ifølge Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, væbne sig med tålmodighed i forhold til at slippe for negative renter. Foto: Nicolai Lorenzen.

Formuende danskere skal ikke glæde sig for tidligt, selv om der er udsigt til, at renterne fra Nationalbanken snart begynder at stige.

Godt nok er de renter afgørende for, hvad det koster for bankerne at håndtere kundernes indlån. Men bankerne vil næppe sløjfe de negative renter for indlån, i takt med at Nationalbankens renter stiger.

Kraftig inflation har sendt renterne i vejret. Det er et opgør med et årtis lavinflation og faldende renter. Finans undersøger konsekvenserne.

Det vurderer Finanstilsynet og en bankanalytiker.

»Jeg forventer, at der vil ske en forskydning, når eller hvis Nationalbanken hæver indskudsrenten, så renten på danskernes indlånskonti ikke vil gå op i samme tempo,« siger Jesper Berg, adm. direktør i Finanstilsynet.

Nationalbankens toneangivende rente er i øjeblikket -0,6 pct. Den skygger Den Europæiske Centralbanks styringsrente, som de fleste økonomer og analytikere forventer begynder at stige, så den enten sidst på året eller i begyndelsen af næste år ikke længere vil være negativ.

Her vil bankerne nok ikke fjerne de negative indlånsrenter helt i samme tempo, som der kommer renteforhøjelser fra centralbankerne.

Thomas Eskildsen, aktieanalytiker i Handelsbanken

Men konkurrencen er større på udlån end på indlån, blandt andet fordi danskerne har placeret enorme formuer i bankerne som almindelige indlån. Handelsbanken forventer derfor, at stigende renter vil løfte bankernes indtjening mere på indlån end på udlån.

»Vi kommer primært til at se indtjeningsfremgangen på indlånssiden. Her vil bankerne nok ikke fjerne de negative indlånsrenter helt i samme tempo, som der kommer renteforhøjelser fra centralbankerne,« siger Thomas Eskildsen, aktieanalytiker i Handelsbanken.

Det forklarer han med, at der er et stort indlånsoverskud i Danmark, mens der stadig er masser af likviditet i bankerne og dermed kamp om at få lov til at låne penge ud til kunderne.

Sammenholdt med at den økonomiske uro kan få virksomhedernes låne-efterspørgsel til at falde, vil der fortsat være pres på indtjeningen på udlånsforretningen.

Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, har ingen holdning til, hvordan bankerne prissætter deres produkter, herunder renten på kundernes indlån.

Men interesseorganisationen peger på, at bankerne i gamle dage før finanskrisen i 2008 i runde tal tjente 0,5 til 1,0 pct. på kundernes indlån. Det svarer til, at et indlån på 100 mia. kr. gav en indtjening i niveauet 500 mio. kr. til 1 mia. kr. - målt før bankernes omkostningerne ved at håndtere kunder og indlån.

Efter finanskrisen faldt renterne voldsomt, og i 2012 blev de officielle styringsrenter negative.

I de følgende år tabte bankerne ifølge Finans Danmark penge på kundernes indlån i størrelsesordenen 0,75 til 1 pct. på kundernes indlån. Dermed gav et indlån på 100 mia. kr. i runde tal et tab på 750 mio. kr. til 1 mia. kr.

»De seneste år er der indført negative renter til kunderne. Det har ført til, at bankerne har begrænset tabet på indlån, men de har fortsat ingen mærkbar indtjening på indlån ved de nuværende renter, som Nationalbanken dikterer i pengemarkedet,« siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.

I hans optik har bankerne derfor et efterslæb.

»Det er klart, at vi endnu ikke har en normalsituation. Som tallene for 2021 slår fast, har der ikke været et positivt dækningsbidrag på indlån. Og det er, vel at mærke før vi tager højde for bankernes omkostninger til administration,« siger Niels Arne Dam.

Privatkunder har indlån for ca. 1.000 mia. kr., mens erhvervskunder har indlån i danske kroner for 370 mia. kr.

Med renter som før finanskrisen ville det i runde tal have sikret bankerne en indtjening i niveauet 7 til 14 mia. kr. årligt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.