Finans

Markant finansprofil vil ændre pensionssystemet: Unge får en bedre privatøkonomi ved at spare mindre op

Det giver ifølge finansprofilen Henrik Ramlau-Hansen en bedre samlet privatøkonomi at spare mindre op til alderdommen som ung. Andre ser kritisk på hans forslag om at ændre pensionsmodellen.

Artiklens øverste billede
Ifølge lektor på CBS og tidligere Danica Pension-direktør Henrik Ramlau-Hansen bør en gradvis indfasning af pensionsopsparing indføres i Danmark, fordi det vil gavne de unge. Arkivfoto: Lars Krabbe.

Tiden er inde til at tage et radikalt opgør med det danske pensionssystem.

Sådan lyder opråbet fra lektor på institut for finansiering på CBS Henrik Ramlau-Hansen, der igennem 11 år var topchef for en af landets største pensionsselskaber, Danica Pension.

Den nuværende opsparingsmodel er nemlig til stor ugunst for de yngste på arbejdsmarkedet, advarer han.

»Det er uklogt og ikke fagligt funderet at tvinge unge mennesker til at spare lige så meget op som ældre. For unge har udgifter, som ældre ikke har. Det vil give bedre forbrugsmuligheder samlet set over et livsforløb, hvis unge sparede mindre op til pension,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

Med de nuværende regler har den unge generation udsigt til næsten 10 år med ekstra pensionsopsparing, fordi de først kan gå på pension, når de fylder 72 eller 74-år.

Derfor giver det ikke længere mening at fastholde den nuværende model, hvor man som udgangspunkt sparer en fast del af lønnen op igennem hele arbejdslivet, påpeger Henrik Ramlau-Hansen.

Ifølge ham er der en risiko for, at unge ender med at spare for meget op, når de skal indbetale i næsten 10 år mere.

»Pensionsalderen stiger, men der er lagt op til den samme udbetalingsperiode for alle. Det giver selvfølgelig en risiko for, at man ender med at spare for meget op. Derfor er tiden moden til at se på hele vores pensionsmodel,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

Sammen med stud. merc. Thomas Desting Christensen har han til fagtidsskriftet Finans/Invest analyseret en model inspireret fra Schweiz, hvor den faste opsparing livet igennem erstattes af en gradvis indfasning af pensionsopsparingen.

På den måde vil unge spare mindre op på et tidspunkt, hvor de skal etablere sig og ofte investerer i fast ejendom. Til gengæld skal ældre over 55 år spare en større andel af lønnen op end i dag. Det kan ifølge de to lade sig gøre, fordi reallønnen stiger med alderen, og det vil ifølge dem samlet set give en lige så stor opsparing.

»Unge bør indbetale mindre til pension end i dag, og ældre bør indbetale mere. Det vil samlet set optimere den enkeltes privatøkonomi over et helt livsforløb,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

Udover at forbedre forbrugsmulighederne vil en gradvis indfasning af pensionsopsparingen ifølge Henrik Ramlau-Hansen ovenikøbet også give store besparelser.

»Med lavere indbetalinger som ung og større som ældre vil de samlede omkostninger ved at spare op til pension falde med helt op til 35 pct. Det skyldes, at en større del af den samlede opsparing ligger til sidst i opsparingsforløbet. De årlige omkostninger tynger derfor samlet set mindre,« siger han.

Han peger på, at de samlede omkostninger svarer til et til to års pensionsudbetalinger, hvorfor der er en stor fordel i at reducere dem.

»Det er tankevækkende, hvor meget man betaler i omkostninger over et helt opsparingsforløb. Mange pensionsselskaber har 0,75 pct. af formuen i omkostninger. Så koster en opsparet formue på 2 mio. kr. 15.000 kr. om året. Det er mange penge. Det er klart, at omkostningerne bliver lavere, hvis man lægger en større del af opsparingen sent og dermed har en stor formue i færre år,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

Professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet var medlem af Pensionskommissionen, som i maj i år afleverede en rapport til politikerne om, hvordan pensionssystemet kan fremtidssikres.

Han kan godt se pointen i, at unge med en gradvis indfasning af opsparingen i et vist omfang slipper for at indbetale til pension, samtidig med at de f.eks. skal låne til køb af en bolig. Omvendt vil unge med forslaget miste en del af den skattebegunstigede fordel, der er indbygget i pensionssystemet, og som i særlig grad begunstiger langsigtet opsparing.

»Derfor er det svært umiddelbart at gennemskue, om det vil være en god idé. Men det står arbejdsmarkedets parter frit for at justere aldersprofilen i de ansattes indbetalinger, hvis de ønsker det. Det er ikke noget, der kræver politiske ændringer,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Unge bør indbetale mindre til pension end i dag, og ældre bør indbetale mere.

Henrik Ramlau-Hansen, lektor på CBS

Lars Andersen, direktør i tænketanken AE, var også med i Pensionskommissionen. Han er umiddelbart kritisk over for forslaget til en ny model.

»Man får virkelig noget ud af den del af sin pensionsopsparing, som man sparer op tidligt. Man får et betydeligt afkast, og man kan investere mere risikovilligt. Det er der, at renters rente-effekten virkelig betyder noget. Derfor synes jeg ikke, at det lyder som en virkelig god idé, som vi bør indføre,« siger han.

Henrik Ramlau-Hansen medgiver, at hans forslag vil give mindre medvind fra renters rente-effekten, men han fastholder ikke desto mindre, at det vil være en fordel at ændre den nuværende model.

»Det er korrekt, at unge går glip af en del af effekten med renters rente, hvis de indbetaler mindre. Men det skal ses i forhold til, at unge har en langt større nytteværdi af at have flere penge til rådighed til at etablere sig og købe bolig. Unge mennesker har mere brug for frie midler end ældre. Samlet set er det derfor bedre for dem med en lavere pensionsindbetaling,« siger han.

Pensionsselskabernes interesseorganisation, Forsikring & Pension, advarer mod at indføre en gradvis indfasning af pensionsindbetalingerne.

»Der er klart fordele ved den nuværende måde at gøre det på med en konstant indbetaling over hele livet,« siger Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension.

Man får virkelig noget ud af den del af sin pensionsopsparing, som man sparer op tidligt.

Lars Andersen, direktør i Arbejdernes Erhvervsråd

Ligesom AE peger han på den store fordel af renters rente-effekten, ligesom unge bedre kan tillade sig at investere med en højere risiko og dermed få et større samlet afkast.

»Unge har en meget stor aktieandel, fordi de har råd til at bære en høj risiko. Vores beregninger viser, at halvdelen af ens opsparing kommer fra afkast, når man er tæt på pensionsalderen. Sådan vil det ikke være, hvis man sparer mindre op i begyndelsen,« siger Jan V. Hansen.

Politikerne har med Velfærdsforliget indført en fremtidig pensionsalder på 74 år i 2070, som Pensionskommissionen anbefaler nedsættes til 72 år for dagens unge.

Men Jan V. Hansen peger på, at unge ikke nødvendigvis vil fortsætte med at arbejde så længe, og i så fald bliver det et problem, hvis de ikke har sparet meget op de første år.

Endelig frygter Forsikring & Pension, at huspriserne vil stige, hvis unge sparer mindre op til pension for blandt andet at bruge besparelserne på at etablere sig med egen bolig.

»Hvis finansieringen af boliger bliver lettere, vil huspriserne stige, og så bliver det sværere for unge at komme ind på boligmarkedet. Det er ikke en fordel for unge, hvis det yderligere rådighedsbeløb, de får, er med til at presse huspriserne op,« siger han.

En økonomiprofessor peger også på, at der er visse ulemper forbundet med forslaget. For selvom der kan være argumenter for at spare mindre op til pensionen som ung for gennemsnitsdanskeren og mere senere i livet, vil der være en række danskere, for hvem det modsatte vil være tilfældet.

»Det er jo ikke alle danskere, som har et almindeligt livsforløb med uddannelse, arbejde, børn og til sidst pensionisttilværelsen. Variationen er stor. Nogle danskere har en meget stor indkomst som ung, mens de ikke har så meget senere hen. De vil være i risikozonen for at spare for lidt op,« siger Torben M. Andersen, professor på Aarhus Universitet og formand for hele Danmarks pensionskasse, ATP.

Unge har en meget stor aktieandel, fordi de har råd til at bære en høj risiko.

Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension

Han peger samtidig på, at indførelsen af en gradvis indfasning af pensionsopsparingen er et skridt i den modsatte retning af det, som de fleste ønsker: En simpel og letforståelig pensionsordning.

»Modellen gør pensionsopsparingen mere kompliceret. Keep it simple. Vi risikerer derudover, at flere danskeres pensionisttilværelse skal dækkes af det offentlige,« siger Torben M. Andersen.

Ifølge en mangeårig privatøkonomisk rådgiver har unge brug for at spare penge sammen, så de kan købe ting kontant frem for at optage dyre forbrugslån, og det er vigtigt for unge, der køber bolig, at have sparet op til udbetalingen.

»I den fase af livet er det rigtigt, at det for nogle unge kan være en fordel med en lidt mindre pensionsopsparing. Men hvis man venter for længe med at spare op, går man glip af renters rente. Så det er nødvendigt med individuel rådgivning for at finde ud af, hvad der bedst kan betale sig,« siger Kim Valentin, adm. direktør i rådgivningsfirmaet Finanshuset i Fredensborg og medlem af Folketinget for Venstre.

For en gruppe unge vil det ifølge ham dog være en fordel at spare meget op til pension allerede tidligt.

»De danske skatteregler er komplicerede, og hvis du eksempelvis betaler topskat, giver det god mening at spare en del op til pensionisttilværelsen også som ung. Samtidig er beskatningen af afkastet fra en pensionsordning lavere end afkastet via frie midler, så det er langt fra rigtigt, at den gradvise indfasning af pensionsopsparingen er en fordel for alle,« siger Kim Valentin.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.