Finans

Mindre danske virksomheder risikerer værre konsekvenser af krigen i Ukraine end coronakrisen

En undersøgelse fra SDU viser, at mens coronakrisen skabte både vindere og tabere i erhvervslivet, ser flere mindre virksomheder ud til at tabe ved Ukrainekrigen. Det kalder på en ny forståelse af krisehåndtering, mener professor.

Artiklens øverste billede
Selvom coronakrisen bød på nedlukninger af erhvervslivet, kan krigen i Ukraine komme til at ramme mindre danske virksomheder endnu hårdere, lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra SDU. Arkivfoto: Ernst Van Norde

Der er risiko for, at krigen i Ukraine rammer landets mere end 250.000 mindre virksomheder langt hårdere end coronakrisen. Det er konklusionen i en undersøgelse fra Syddansk Universitet.

»Coronakrisen var selvfølgelig voldsommere for os som individer. Vi oplevede begrænsninger, tomme gader og tomme butikker, men de økonomiske konsekvenser af Ukrainekrigen kan meget nemt blive meget, meget større,« siger professor Kim Klyver, som er leder af forskningsprojektet.

Kim Klyvers forskning baserer sig på spørgeskemasvar fra et repræsentativt udsnit af mindre danske virksomheder, om hvad de forventer sig af krisen.

Resultaterne har vist, at 38 pct. af danske små og mellemstore virksomheder i coronakrisens første bølge var såkaldte kriseofre, altså virksomheder, der oplevede omsætningsfald. Det er omtrent det samme antal virksomheder, der forventer et omsætningsfald som følge af Ukrainekrigen.

I anden og tredje bølge af coronakrisen oplevede henholdsvis 16 og 15 procent omsætningsfald.

Men efter Ukrainekrigen udgør de stigende omkostninger en afgørende forskel, fortæller Kim Klyver. De stigende priser på energi og råmaterialer fra Ukrainekrigen rammer bredt.

»Alle kriseknapperne er røde,« siger Kim Klyver.

Og det giver grobund for en sjælden form for krise, hvor der næsten ikke er nogle vindere og alle fremstår som tabere, mener han.

Hele 76 pct. af danske små og mellemstore virksomheder forventer omkostningsstigninger i forbindelse med krigen i Ukraine.

Samtidig oplever virksomhederne et leveringschok grundet forstærkede forsyningsproblemer, turbulente markedsforhold og politisk ustabilitet i Østeuropa.

»Alle faktorer peger på, at det går ned ad bakke. Det er det, der gør, at de fleste virksomheder er relativt pessimistiske,« siger Kim Klyver.

»Kriser giver typisk muligheder og skaber også innovation. Det ser vi ikke her, og det er atypisk,« siger han.

Ifølge forskeren, som sammen med sin kollega Suna Løwe Nielsen har forsket i krisetider og for nylig udgav en bog om emnet, så betyder også en historisk lav forbrugertillid, at Ukrainekrigen kan ramme hårdere end coronabølgerne.

Forbrugertilliden nåede i juli et historisk lavpunkt. Udover krigen skyldes det en kombination af faktorer som stigende renter, inflation og forsyningskrise. Det har fået flere økonomer til at spå et andet halvår med en svag eller endda negativ vækst og et fald i efterspørgslen. Noget, der dog endnu ikke for alvor er slået igennem.

Alligevel tegner det billedet af en økonomisk virkelighed i 2022, der adskiller sig væsentligt fra bølgerne under coronakrisen.

»Det, vi så i coronakrisen var, at folk havde penge og egentlig gerne ville bruge penge. Krisen efter Ukrainekrigen er først og fremmest anderledes, fordi der er tale om en leveringsproblematik. Men folk er også nervøse og påpasselige med deres forbrug, og der er stor mistillid til økonomien,« siger Kim Klyver.

Under coronakrisen så vi jo stor statslig støtte til virksomheder, som vi ikke ser på baggrund af de udfordringer, der opstår med krigen i Ukraine. Skaber det ikke et urimeligt sammenligningsgrundlag?

»Vi måler på omsætning, så derfor mener jeg ikke, at den statslige støtte til erhvervslivet betyder, at man ikke kan sammenligne. Men det er klart, at hvis der ikke havde været statsstøtte, så havde vi set langt flere konkurser under coronakrisen. Vi har holdt svage virksomheder i live, og de begynder at falde fra nu, fordi de ikke er robuste,« siger han og understreger at dele af erhvervslivet stadig kæmper med konsekvenserne af coronakrisen, som nu blot intensiveres af Ukrainekrigen.

Kriserne har samtidig ændret opfattelsen af, hvilke virksomheder der er mest konkurrencedygtige, mener Kim Klyver.

Hvor det tidligere i normaltider inden kriserne var de slanke og outsourcende virksomheder, der blev anset som de stærkeste og mest konkurrencedygtige, så er det nu nærmere de velpolstrede virksomheder, der klarer sig bedst i krisetider, mener han.

I sin forskning har han fundet, at de virksomheder, der investerede gennem coronakrisen, har klaret sig bedre, end de der sparede sig gennem krisen.

Det giver stof til en ny forståelse af krisestyring i en tid, hvor Kim Klyver mener, at der bliver kortere og kortere mellem de kriser, der vil påvirke dansk erhvervsliv.

»Det er vanskeligt at balancere hensynet til både at polstre og at turde investere og tænke innovativt, men det handler om at få innovationen ind i driften,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.