Amerikansk energipakke sender Vestas-aktien op med 18 pct.
De amerikanske indeks lukkede med store stigninger, og det danske marked følger med op - C25 stiger 2,8 pct.
Det danske eliteindeks C25 ligger ved 14-tiden med en stigning på næsten 2,8 pct. efter de amerikanske aktier tog et ordentligt hop onsdag.
Samtidig er demokraterne i USA er blevet enige om en klima- og energipakke på 369 mia. dollar, og det smitter i den grad af på Vestas-aktien.
Vestas steg så meget, at aktien måtte i forlænget auktion fra morgenstunden og siden er aktien bare skudt op. Ved 14-tiden ligger aktien til en stigning på 18 pct.
Også Ørsted - som ligeledes kan nyde godt af energipakken i USA - ligger pænt til med en stigning på 6 pct. og Rockwool med knap 3 pct.
Langt de fleste aktier i C25 ligger i plus. Undtagelsen er bryggeriaktierne, hvor et konkurrentregnskab fra AB InBev sender både Carlsberg og Royal Unibrew ud i fald
De to APM-aktier er med til at trække indekset i plus med stigninger på over 4 pct.
FED hævede renten med yderligere 0,75 procentpoint i går i USA, men efterfølgende antydede FED-chefen, at stigningstakten måske ville aftage ved de kommende rentemøder.
Det skabte den ekstraordinært positive stemning på USA-markederne i går.




