- For abonnenter
Sydbank jagtede fraskilt ægtepar med gældskrav i 14 år, selv om de ikke skyldte banken en krone
Manden døde fem år før, Sydbank tidligere på måneden beklagede, at det var banken som skyldte familien penge og ikke omvendt. Dengang opgjorde banken deres tilgodehavende til 282.665 kr.
Sygeplejersken Ida lider af angst i en sådan grad, at hun tilbage i 2008 i en alder af 52 år fik tilkendt førtidspension. Bank på døren kan få hende til at fare sammen. Det vækker minder om besøg fra kongens foged. Opkald fra ukendte telefonnumre tør hun ikke besvare. Rudekuverter fremkalder i almindelighed angst.
»Jeg har ikke sovet hele natten, fordi jeg vidste, at du ville ringe. Sådan er det bare. Jeg tror der, hvor det gik helt galt, var dengang Sydbank overtalte os til at sælge vores andelsbolig, for at de kunne få deres penge. Det var et rart sted med søde naboer, hvor vi var rigtig glade for at bo,« fortæller Ida, der ønsker at være anonym, da hun ikke kan overskue at stille sig frem og blive genkendt på gaden.
Det startede tilbage i 2008. Et salg af andelsboligen var eneste synlige vej ud af et dengang 15 år langt gældshelvede, der startede med tvangsauktionen over ægteparrets hus lidt uden for Odense tilbage i 1993. En økonomisk katastrofe, der efterlod en ubetalt gæld på 1,2 mio. kr. til en håndfuld kreditorer.
Ægteparret havde trods en presset økonomi år senere fået lån hos Danske Bank til at købe andelsboligen. Men en anden kreditor, Sydbank, havde skyndt sig at tage pant i andelsboligen, da en lovændring gjorde det muligt.
Sydbanks advokat opgjorde i en rykkerskrivelse i januar 2005 bankens tilgodehavende hos ægteparret til 367.622 kr. Der var to problemer ved den opgørelse. Dels at den var forkert. Dels at den var alt for høj.
Det måtte banken erkende i juni i år efter endnu engang at have hevet Ida i fogedretten for en ikke-eksisterende gæld.
Til Idas held havde hun en støtte ved sin side til at hjælpe med den evige kamp med kreditorerne.
Det var den fynske erhvervsmand Ulrich Hein Nielsen, der var gift med Idas tidligere kollega og en ven af familien. Han havde stillet sin hjælp til rådighed allerede i 1992, hvor Ida med en baby