Hasteindgreb skal standse priseksplosion for elektricitet

Millioner af europæiske familier er i overhængende fare for at havne i energifattigdom, og derfor gør EU klar til et hasteindgreb.

»De skyhøje elpriser afslører nu af forskellige årsager begrænsningerne i vores nuværende elmarkedsdesign. Det blev udviklet under helt andre omstændigheder og helt andre formål,« udtaler EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.

Dermed stiller hun sig bag de europæiske regeringer, der nu kræver omgående handling for at forhindre priseksplosionen på elektricitet i at ødelægge økonomien i millioner af europæiske familier.

Ursula von der Leyens løfte, fremsat i en tale i Slovenien, rummer ingen detaljer om, hvordan EU-Kommissionen forestiller sig, at et indgreb kan se ud.

I foråret sagde Tyskland ellers blankt nej, men nu afviser forbundsregeringen i Berlin ikke længere at ændre prismodellen for elektricitet i Europa.

Den eksisterende prismodel indebærer, at de rekordhøje priser på naturgas tvinger elpriserne i vejret, hvorved krisen i én del af energimarkedet forplanter sig til en anden med voldsomme fordyrelser for forbrugere og erhvervsliv til følge.

Mandag falder engrospriserne på naturgas i lyset af holdningsændringen i Tyskland.

Derimod er prisen for elektricitet til levering næste år i Tyskland steget til 1.050 euro pr. megawatttime (MWh), mens naturgas handles til 287 euro pr. MWh.

I fredags steg elpriserne i Frankrig og Tyskland med 25 pct., fordi Ruslands statskontrollerede eksportmonopol Gazprom har bebudet at ville standse strømmen af naturgas gennem Nord Stream-rørledningen i tre døgn frem til på fredag den 2. september.

Officielt sker det som led i »nødvendig vedligeholdelse«, men i det europæiske energimarked ligger en latent frygt for, at Rusland ikke åbner for naturgassen igen.

Atomkrafttvivl Energipriskobling Kvoteudfordring

Atomkrafttvivl

Tysklands økonomiminister Robert Habeck går ikke efter en midlertidig løsning til at få energipriserne ned, men en permanent ændring af prismodellen i elmarkedet.

I det nuværende system får producenter af elektricitet lavet på basis af vind og sol den samme pris som f.eks. naturgasfyrede kraftværker, selvom sidstnævnte i reglen har markant højere omkostninger.

»Det faktum, at den højeste pris altid sætter prisen for alle andre energiformer skal ændres. Vi arbejder intenst på at finde en ny prismodel. På den ene side skal vi sikre, at markedet fungerer. På den anden side skal vi sikre, at en ny prismodel ikke muliggør markedsmisbrug,« udtaler den tyske økonomiminister.

Et led i drøftelserne i EU er også, om energiselskaber med ekstraordinært store overskud skal rammes af en éngangsbeskatning, hvor provenuet skal anvendes til at lette byrden for husholdningerne.

I Tyskland skal forbundsregeringen på et todages seminar tirsdag og onsdag drøfte, hvorvidt de sidste tre atomkraftværker som planlagt skal lukkes inden årets udgang, eller om de skal forblive aktive, indtil energiprischokket er klinget af.

Økonomiminister Habeck, der er fra partiet De Grønne, har flere gange udtalt, at han ikke anser atomkraft for »en pålidelig energikilde«. Det er bl.a. sket med henvisning til de hyppige vedligeholdelsesarbejder på atomkraftværkerne i Frankrig.

Den tyske regering er for tiden i færd med at stressteste hele energiforsyningssystemet. Først når resultatet heraf foreligger, vil forbundsregeringen afgøre, om de tre a-kraftværker skal forblive i drift.

Energipriskobling

En blandt mange udfordringer i EU er, at det liberaliserede elmarked er koblet snævert til prisudviklingen på naturgas.

Elpriserne styres af den marginale produktion, der er nødvendig for at balancere efterspørgslen, og denne marginale produktion udgøres i de fleste tilfælde af elektricitet fra naturgasfyrede kraftværker.

Denne prismodel har bl.a. ført til at lande med store mængder billig vedvarende energi eller atomkraft har set kraftige stigninger i elpriserne i konsekvens af omkostningerne ved at bringe den sidste smule gasfyret elektricitet på markedet.

»EU har længe ønsket konkurrence i elmarkedet, men det er særdeles kompliceret. Vi taler om at levere et produkt, der ikke kan lagres, til brugere, hvis efterspørgsel varierer konstant over døgnet og årstiderne, og som ikke kender deres reelle behov i kWh, da det passerer gennem det udstyr, der er installeret på forbrugsstederne, f.eks. radiatorerne for at sikre opvarmning,« forklarer Claude Crampes, professor i økonomi ved Toulouse School of Economics i en artikel om netop koblingen mellem elektricitet og naturgas.

»Elektricitet kan ikke lagres i større omfang. Hvis vi for enhver pris vil forhindre forsyningsnedbrud, er vi nødt til at etablere nok produktionsenheder til permanent at imødekomme den maksimale efterspørgsel. Det er endnu uvist, hvordan dette forsyningssystem skal opbygges, og i hvilken rækkefølge de forskellige energiteknologier skal anvendes,« føjer han til.

Det skal tilføjes, betoner professor Crampes, at udsigterne til elektrificering af industri og transport for at bekæmpe den globale opvarmning vil »kræve kolossale investeringer i de næste par årtier« og derfor tilstrækkelig rentabilitet for at kunne tiltrække risikovillige investorer.

Indtil elektricitet kan lagres i store mængder, vil atomkraft og kulkraft være den bedste løsning. Sidstnævnte rummer betydelige klimaudfordringer, men kul kan skaffes fra stabile forsyningskilder, påpeger Claude Crampes.

Kvoteudfordring

Allerede i december – to måneder før Ruslands invasion af Ukraine – vedtog parlamentet i Polen en resolution, der opfordrer til at suspendere handlen med CO₂-kvoter.

Dette krav bliver nu gentaget af klima- og miljøminister Anna Moskwa med henvisning til, at prisstigningerne på CO₂-kvoter er med til at forværre energiprischokket i Europa.

I august har prisen været oppe i 99,22 euro pr. ton CO₂, hvilket ikke blot er det højeste niveau nogensinde, men også noget nær en fordobling af gennemsnitsprisen i 2021. Mandag er prisen 90 euro.

Data fra EU’s Miljøagentur viser, at den gennemsnitlige klimabelastning i elproduktionen i EU i 2020 var på 229 gram CO₂ pr. kWh. Til sammenligning svingede udledningen i det danske elmarked i går i dagtimerne ifølge Energinet mellem 115 og 141 gram CO₂ pr. kWh.

Det polske ønske om at suspendere kravet om køb af CO₂-kvoter afvises af den britiske tænketank Ember, der fokuserer på at udfase kul til fordel for vedvarende energi.

»Det er ikke CO₂-kvoterne, der er problemet, men derimod Europas afhængighed af fossile brændsler, som er skyld i, at vores energiregninger er skyhøje. I en tid med historisk tørke vil et midlertidig stop for CO₂-kvoter ikke blot sende det helt forkerte signal i den globale indsats mod klimaforandringer, men også være af ringe værdi for de hårdest ramte forbrugere,« hedder det i en kommentar fra Ember.

Der synes ikke at være flertal blandt EU-landene for at suspendere kravet om CO₂-kvoter.