Topchef i angreb på S-udspil: »Det er mangel på respekt«
Socialdemokratiet vil hæve lønnen og afhjælpe rekrutteringsproblemerne for udvalgte grupper i den offentlige sektor. Det kan gøre det sværere at rekruttere til den private sektor, lyder det fra Carsten Hellmann.
Det er mangel på respekt for det private erhvervsliv, at regeringen i et nyt udspil lægger op til forbedrede løn- og arbejdsforhold i den offentlige sektor.
Det mener, Carsten Hellmann, der er adm. direktør i life science-virksomheden ALK i Hørsholm, der arbejder med allergiforskning.
»Det er et angreb på en model, der har virket i rigtig mange år for, at man på kort sigt kan vise initiativ lige op til et valg hos offentligt ansatte vælgere. Hvis vi skal skabe et samfund, der er godt for vores børnebørn, så skal vi tænke langsigtet og ikke bare agere fem dage før et valg,« siger han.
Socialdemokratiet vil fra 2024 og frem mod 2030 afsætte tre milliarder kroner til at forbedre den offentlige sektors forhold gennem trepartsforhandlinger mellem arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen.
Udspillet består af 7 principper herunder, at rekrutteringsproblemerne skal løses, og at forskellen i aflønningen mellem medarbejdergrupper med samme type uddannelse og opgaver skal nedbringes.
Men rekrutteringsproblemerne er også i fuldt flor i den private sektor, lyder kritikken. Og bliver Socialdemokratiets udspil til virkelighed, er der en risiko for, at den situation forværres, frygter Carsten Hellmann.
»Det her kan gøre det sværere for os at rekruttere i det private, og det løser jo ikke den udfordring, vi har råbt op om i lang tid.«
Socialdemokratiet kan med sit udspil ikke fortælle, hvilke konkrete grupper, der kan se frem til et lønløft eller hvor meget, de kan forvente i lønstigning.
På et pressemøde ved præsentationen af udspillet fremhævede Mette Frederiksen dog ældreområdet, sundhedssektoren, kriminalforsorgen og daginstitutionerne. Samtidig præsenterede partiet flere regneeksempler for lønstigninger eksempelvis, at 2,5 mia. kr. om året vil kunne give ca. 155.000 offentligt ansatte en månedlig lønstigning på 3.000 kr.
Men det er en forkert indsats, mener Carsten Hellmann.
»Det er meget, meget farligt, at politikerne går ud og sætter lønvilkårene specifikt for udvalgte grupper. Dels vil der være en masse grupper, der bliver skuffede, og så er det et klart angreb på den danske model. Det handler ikke om, at jeg ikke synes, at offentligt ansatte skal have mere i løn, men om, at det her er stik imod den måde, vi normalt tilrettelægger vores samfund på.«
Inden valget fortalte Carsten Hellmann til Finans, at manglen på arbejdskraft var en af de største udfordringer for dansk erhvervsliv i øjeblikket.
Alene i koncernens hovedsæde i Hørsholm mangler 100 medarbejdere. Derfor har han tidligere agiteret for, at det skal være lettere at få udenlandsk arbejdskraft til landet. Herunder at gøre det lettere for personer, der ønsker at arbejde i Danmark at få familien med til Danmark.
Tidligere på året valgte regeringen med et bredt flertal i Folketinget at sænke den såkaldte beløbsgrænse i en treårig periode. Det betyder, at hvor udenlandske medarbejdere tidligere skulle have en årsløn på 448.000 kr., kan de nu ansættes på en kontrakt med en årsløn på mindst 375.000 kr.
Alligevel er der ikke gjort nok for at sikre flere hænder til det private erhvervsliv, mener Carsten Hellmann. Han afviser, at han blot vil kunne hæve lønnen for at skaffe flere hænder. Problemet er strukturelt og det er svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, uanset lønnen, fortæller han.
Han frygter derimod, at regeringens udspil kan betyde, at der starter en glidebane blandt politikerne, der vil overbyde hinanden med lønløfter til udvalgte dele af den offentlige sektor.
»Hvis regeringen nu vil sikre en lønstigning på 2.000 kr. om måneden, hvem kommer så ved næste valg og siger 4.000?,« siger han.
Vi står i det, som flere betegner som en akut krise i velfærdssektoren. Giver det ikke mening, at politikerne først og fremmest forsøger at sikre, at der er jobs i velfærdssektoren?
»Der har været en krise i form af mangel på arbejdskraft i den private sektor i flere år. Det har man ikke ageret på. Hvad med at bruge de tre milliarder til, at det var nemmere at sikre arbejdskraft til Danmark og løse nogle af de udfordringer, vi har der.«
Samme kritik lyder fra Jacob Halbraad, adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, der i et opslag på Twitter skriver, at organisationen ikke vil deltage i en trepartsforhandling om løn, som regeringen lægger op til.
Finans har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet til kritikken fra Carsten Hellmann. Partiet er ikke vendt tilbage med et svar på kritikken.
