Mens spillet om ny regering er i gang: Virksomheder frygter fejlindgreb i jagten på abnorme profitter

En ny særskat på danske virksomheders abnorme profitter risikerer i værste fald at trække tæppet væk under hele energimarkedet og de sagesløse energiselskaber. Derfor vækker det stor bekymring, at den dybt komplicerede lovgivning skal strikkes sammen på et tidspunkt, hvor Danmark står i et politisk vakuum efter tirsdagens tætte valggyser.

Sådan lyder advarslen fra branchens aktører, der bakkes op af en professor i energiplanlægning.

»Det skal gøres rigtigt, så man ikke rammer de forkerte og smadrer de mekanismer, der er i markedet,« siger Kamilla Thingvad, der er direktør i elselskabernes interesseorganisation, Green Power Denmark.

EU besluttede i september et hasteindgreb for at opkræve 140 mia. euro fra europæiske energiselskaber, der har tjent ekstraordinære summer på grund af de høje energipriser, som er udløst af krigen i Ukraine.

Inden den 1. december i år skal særskatten implementeres i dansk lovgivning, og meget tyder derfor på, at det skal ske sideløbende med, at de danske politikere forhandler om en ny regering. 

Under valgnattens partilederdebat gjorde den nyudnævnte kongelige undersøger Mette Frederiksen det selv klart, at regeringsdannelsen kan trække ud. For selvom rød blok endte med et flertal, insisterer Mette Frederiksen på at forsøge at danne en bred regering over midten.

Samtidig har statsministerfavoritten brug for at få lovgivningen på plads til tiden. Virksomhedernes gevinster skal nemlig finansiere den krisehjælp, Mette Frederiksen lovede vælgerne under valgkampen.

Men indgrebet ligger langtfra til højrebenet, forklarer professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Forklaringen er, at mange energiproducenter sælger deres strøm på lange kontrakter flere år frem i tiden. Så selvom f.eks. en vindmølleejer på papiret har fået en markedspris, der er langt over produktionsomkostningen, kan det meget vel være, at strømmen allerede er solgt videre til lavpris. Derfor skal myndighederne helt ned i de enkelte kontrakter og regnskaber for at finde de producenter og handelsselskaber, der har scoret profitterne, påpeger Brian Vad Mathiesen..

En anden problemstilling er ifølge professoren, at man ikke kan komme i mål, før man har en ny regering, som kan beslutte, hvor hårdt, der skal gribes ind over for selskabernes indtjening.

»Der er rigtig meget politik i dette, og det kræver en politisk prioritering. Udfordringen er, at der ikke er forhandlet et politisk mandat, som embedsmændene kan gå efter. Samtidig er det et indgreb, der er helt centralt i forhold til de politikere, som også vil lave hjælpepakker,« siger Brian Vad Mathiesen.

Han opfordrer derfor embedsmændene til at forberede forskellige modeller, som politikerne kan tage stilling til, så snart en regering er på plads.

Hos Green Power Denmark vækker det ekstra stor bekymring, at branchen ikke har den dialog, man plejer at have med embedsapparatet i forbindelse med vigtige lovindgreb. Den dialog har været lukket ned, siden valget blev udskrevet.

»Det er jo en rigtig svær opgave, som embedsværket er blevet sat til at løse, så dialogen med branchen er helt afgørende for, at vi kommer i mål. Vi er bekymrede for, at der kommer nogle dårlige løsninger, som ikke rammer der, hvor de skal,« siger Kamilla Thingvad. 

Mette Frederiksens mål er at få sendt den ekstraordinære indtjening tilbage til danskerne en til en. Hun har ikke sat tal på, hvor mange penge hun vil opkræve fra virksomhederne, men hun er godt klar over, at det haster med at få en konkret løsning indarbejdet i dansk lovgivning.

»Det skal ske nærmest sideløbende med, at en ny regering bliver forhandlet på plads. Vi ved endnu ikke, hvor mange penge, det kan give i Danmark,« sagde Mette Frederiksen til Jyllands-Posten under valgkampen.

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan man endnu ikke svare på, hvordan det skal ske.

»De involverede ministerier er i gang med at afklare de tekniske detaljer i forordningen og mulighederne for at gennemføre forordningen i dansk lovgivning. Da regeringen er trådt tilbage, er det ikke muligt at udtale sig nærmere om den videre proces,« oplyser ministeriet i en mail.

De seneste ugers prisfald på både el og gas betyder, at der næppe er nogen, der høster overnormale profitter i øjeblikket, vurderer Brian vad Mathisen. Men det ændrer ikke ved, at den danske lovgivning skal på plads, påpeger han. 

»De franske atomkraftværker kommer ikke op at køre alligevel. Så hvis vi får en kold december, så kan du dæleme tro, at priserne på strøm kommer til at stige i Europa, og det skal vi være forberedt på,« siger Brian Vad Mathiesen.