Landets største banker rammer en truende nedtur med kunder i økonomisk topform

Landets store banker går ind i den forventede økonomiske nedtur med en førsteklasses udlånsbog, som nærmest er renset for dårlige kunder.

Det viser en gennemgang af bankernes regnskaber og investorpræsentationer efter årets tredje kvartal, som Finans har foretaget.

En ekspert roser bankernes kredithåndværk.

»Bankerne har været klogere og mere forsigtige i deres udlånspolitik end op til finanskrisen godt hjulpet på vej af nye krav fra Finanstilsynet. Det viser nu sit værd,« siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Jyske Bank taler nærmest om en komplet mangel på dårlige kunder.

»Vores kunder har økonomisk set haft det fantastisk i meget lang tid. Så det er egentlig ikke overraskende, at vi nærmest ikke har nogen dårlige lån på nuværende tidspunkt,« siger Benny Laibach Pedersen, kreditdirektør i Jyske Bank.

Ud af et samlet bankudlån på 115 mia. kr. har Jyske Bank for 1,7 mia. kr. udlån, hvor kunderne er så svage, at de er kategoriseret som lån, hvor banken kommer til at tabe penge. Det er mindre end 1,5 pct. af udlånet.

Det er et fald på 20 pct. siden begyndelsen af året, hvor niveauet i forvejen var lavt set i et historisk perspektiv.

»Uanset om det er 1,7 eller 2,1 mia. kr., svarer det i praksis til ingenting med det store udlån, vi har,« siger Benny Laibach Pedersen.

Nykredit Bank har placeret 1,7 mia. kr. på kontoen til at håndtere de svageste kunder. Det svarer til 1,93 pct. af bankudlånet mod 2,14 pct. ved årets indgang.

Nykredit peger på, at stort set alle kunder har det godt.

»Vi oplever generelt, at vores kunder står stærkt. Det gælder både for privat og erhvervskunder og på tværs af landet,« skriver Steen Munk, kreditdirektør i Nykredit, i en e-mail.

I de største danske banker, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank, Sydbank og Spar Nord, er andelen af dårlige lån, hvor bankerne forventes at tabe pengene, faldet med 27 pct. i år. Den del af udlånet kaldes kreditforringet.

Som den eneste opgør Danske Bank ikke sine tal for henholdsvis bank- og realkreditudlån ved udgangen af 3. kvartal. Men ud af koncernens samlede udlån på 1.828 mia. kr. er 8,8 mia. kr. kreditforringet. Et fald på 34 pct. i løbet af året.

Det skyldes ifølge Christoffer Møllenbach, der er leder af finansområdet i Danske Bank, blandt andet, at kundernes kreditkvalitet er blevet forbedret i løbet af i år, og at nogle af de svage kunders indtjeningsevne er blevet forbedret. Mange kunder er også kommet godt igennem covid-19, og de har derfor fået en forbedret kreditkvalitet.

Spar Nord har for 872 mio. kr. kreditforringede lån, hvor banken forventer at komme til at tabe pengene, ud af et samlet udlån på 52,9 mia. kr.

»Vores dårligste kunder har fået en forbedret kreditkvalitet i løbet af året, og vi oplever, at både privat- og erhvervskunder har en sund økonomi. Så vores kunder og vi som bank står med et godt udgangspunkt i forhold de udfordringer, der må forventes at komme,« siger Rune Brandt Børglum, chef for investor relations i Spar Nord.

De goder tider for kunderne og for bankerne illustreres ifølge Jyske Bank bedst ved, at banken de seneste fem år har haft et overskud på mindst 100 mio. kr. årligt på sin inkasso-afdeling, fordi den har haft indtægter på tidligere afskrevne fordringer. Det er den afdeling, der håndterer de svageste kunder.

»Kunderne har været i stand til at indgå aftaler om tilbagebetaling, fordi vi i meget lang tid har haft en højkonjunktur,« siger Benny Laibach Pedersen.

Ifølge bankerne kan den gode sundhedstilstand blive nødvendig den kommende tid. De forventer en økonomisk nedtur, hvis omfang det stadig er svært at forudsige.

»Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se større nedskrivninger særligt på erhvervskunder. Mange erhvervskunder, der opererer med forbrugsgoder som rejser og biler, melder om, at det er gået fuldstændig i stå lige nu. Men der er en forsinkelse, før vi kan se den slags i vores bøger,« siger Benny Laibach Pedersen fra Jyske Bank.

Også ifølge Spar Nord peger flere økonomiske indikatorer på, at en nedtur er på vej.

»Vi forventer, at nedskrivningerne kommer til at stige. Men vi og kunderne er mere robuste end ved indgangen til finanskrisen,« siger Rune Brandt Børglum.

Danske Bank peger på, at både husholdninger og virksomheder står godt rustet.

»Der er ingen tvivl om, at prisstigningerne gør ondt på mange husholdninger og virksomheder, og at usikkerheden er stor for alle. Nogle husholdninger og virksomheder vil blive hårdt ramt i den daglige økonomi,« skriver Christoffer Møllenbach i en e-mail.

Han peger på, at arbejdsløsheden på 2,5 pct. er historisk lav, og at erhvervskunderne har en meget lav finansiel gearing, ligesom bankens boligkunder har den laveste belåningsgrad i årtier på kun 44 pct. i snit.

»Det vidner om, at danskerne har brugt perioden med lave renter på at nedbringe deres gæld frem for at omsætte besparelserne til øget forbrug. Hvordan en potentiel recession udvikler sig, afhænger af centralbankernes håndtering af inflationen, og hvorvidt der kommer en eskalering af den geopolitiske usikkerhed,« vurderer Christoffer Møllenbach.

Forbrug for lånte penge var en af årsagerne til, at finanskrisen blev så slem, som den gjorde. Robustheden blandt kunder og banker står i dag i skærende kontrast til situationen dengang.

»Bankernes økonomi afspejler den økonomiske udvikling i samfundet, men udgangspunktet er meget bedre end før finanskrisen. De er bedre kapitaliseret, deres likviditet er bedre, og deres udlån har været mere afdæmpet end op til finanskrisen,« siger Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, i forlængelse af de artikler om deres regnskaber, som Finanstilsynet har offentliggjort for nylig.

Han håber, at den økonomiske nedtur, som forventes at stå for døren, denne gang ikke bliver drevet af bankerne.

»Vi vil formentlig først se, hvor slemt det bliver et stykke ind i 2023. For der går et stykke tid, før kunderne bliver dårlige,« siger Jesper Berg.

Danmarks største udlåner, Nykredit, peger på, at netop de øgede kapitalkrav fra bl.a. bankernes vagthund, Finanstilsynet, er medvirkende årsag til, at finanssektoren går ind i en eventuel kommende krise i langt bedre dagsform end op til finanskrisen.

»Det skyldes både en mere fokuseret regulering af sektoren og en bedre kapitalisering, som giver en styrket robusthed til fortsat at kunne understøtte vækst og udvikling i samfundet,« skriver Steen Munk fra Nykredit i en e-mail.