Finans

Storbank udpeger vinderen af VM 2022

Økonomisk er Qatar umiddelbart den klare taber af VM i fodbold, mens FIFA er vinderen. Hvem, der vinder selve turneringen, har Wells Fargo & Companys økonomer brugt deres metodik og økonometriske modeller til at forudsige. Og vinderen er ...

Artiklens øverste billede
VM 2022 i Qatar er det suverænt dyreste sportsarrangement nogensinde, viser en ny analyse. Foto: AFP/Giuseppe Cacace

VM i fodbold er afgjort, og vinderen … bliver afsløret senere i denne artikel.

Nej, der er ikke tale om clairvoyance, men iskold analyse – ikke fra fodboldeksperter, bookmakere eller beslægtede metierer, men derimod økonomer fra en af verdens største banker, Wells Fargo & Company.

Til dagligt analyserer de økonomi og udarbejder prognoser om alt fra inflation over arbejdsløshed til udviklingen i vareeksporten eller bedømmer hændelser i de finansielle markeder, men ikke denne gang. I stedet præsenterer de tre internationale økonomer Brendan McKenna, Jessica Guo og Nick Bennenbroek deres opdrag med disse ord:

»Vi tog vores manual for økonomiske og valutaanalyser og udviklede en ramme til at forudsige ikke kun vinderen af VM i 2022, men forløbet af hele turneringen. På samme måde som vi analyserer fundamentale økonomiske forhold, har vi analyseret grundlæggende fodboldforhold og forudsiger på den baggrund resultatet af alle kampe, vinderen af finalen samt en outsider med potentiale til at blive verdensmester.«

De tre økonomer har alle base i USA, der ikke just er verdens største fodboldnation, men interessen er stigende, og i år er der en særlig grund til at interessere sig for VM:

»Verden har brug for kollektiv underholdning og adspredelse i betragtning af de begivenheder og udfordringer, vi har stået over for i de seneste par år. VM er et storstilet skuespil. 32 hold fra hele verden mødes for at spille i det, der bredt betragtes som den mest prestigefyldte fodboldturnering, der findes.«

Indtjeningspotentialet

Det internationale fodboldforbund FIFA forventer, at henved 5 mia. mennesker vil følge VM via tv eller digitalt, hvilket vil gøre dette VM til en begivenhed, der globalt er større end De Olympiske Lege.

I 2018 blev VM fulgt af flere end 3,5 mia. mennesker eller næsten halvdelen af verdens befolkning, og ikke mindst var tv-publikummet geografisk mere bredt end nogensinde før. 44 pct. af alle tv-seere kom fra Asien, men når det gælder fodboldentusiasmen, kan ingen konkurrere med Sydamerika hvor 96,6 pct. af de potentielle tv-seere fulgte VM-turneringen i Rusland.

Får FIFA ret i forventningerne om 5 mia. seere i år, vil totredjedele af verdens befolkning i de kommende dage og uger se fodbold, hvilket gør arrangementet interessant – også for økonomer. Seertallene burde indikere, at VM er en guldrandet forretning, men det mener Wells Fargo & Co. ikke at have fundet belæg for.

»Selvom det er vanskeligt at kvantificere til et nøjagtigt beløb, viser rapporter, at Rusland mistede milliarder af dollars, da landet var vært for VM i 2018. I 2014 var Brasilien heller ikke i stand til at tjene penge på VM. Faktisk var Brasiliens tab så store, at den føderale regering i Brasilia måtte yde økonomiske nødhjælp til Rio de Janeiro for at sikre, at byen ordentligt og sikkert kunne være vært for De Olympiske et par år senere,« påpeger økonomerne.

En videnskabelig undersøgelse fra 2004 antyder, at USA langsigtet kan have tabt så meget som 9 mia. dollars (64 mia. kr.) på at være vært for turneringen i 1994 – det hidtil mest urentable VM set fra værtslandets perspektiv. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er stor sandsynlighed for, at værtskabet for VM i gennemsnit resulterer i negative økonomiske konsekvenser for værtsnationen og kan være økonomisk skadeligt på lang sigt.

»Mens lande typisk taber penge direkte som vært for turneringen, forværres disse tab, når der indregnes såkaldte ”mulighedsomkostninger”; altså, hvis VM-ressourcerne var blevet anvendt andre steder, kunne en værtsnation have realiseret økonomiske og finansielle fordele,« betoner Wells Fargo & Co.

For økonomerne McKenna, Guo og Bennenbroek er det såre logisk, at værtslandene ikke kan tjene penge på et VM, fordi FIFA – og ikke værtslandet – står for turneringen.

FIFA får alle indtægter, der genereres af VM, herunder billetsalg og salg af rettigheder til medier, sponsorer, merchandiselicenser, m.m. Omvendt er det minimalt, hvad FIFA bidrager med til omkostningerne ved at afholde VM, herunder de evigt stigende sikkerhedsomkostninger.

Værtslandet må selv betale for at have det krævede antal stadioner hver med plads til 40-80.000 tilskuer, den nødvendige hotelkapacitet til de deltagende hold, medier, fans, m.fl. Hertil kommer som oftest milliardinvesteringer i trafikal infrastruktur såsom en ny metro i Doha med 37 stationer.

Pengegaloppen

Historisk set har VM-værter brugt store summer på stadioner og anden infrastruktur. Fra 1994-2018 har værtsnationer tilsammen brugt godt 300 mia. kr. på VM-relateret infrastruktur. Størstedelen af disse omkostninger er afholdt af Brasilien i 2014 og Rusland i 2018.

»Disse omkostninger er dog for intet at regne i forhold til de 1.575 mia. kr., som Qatar har brugt på dette års VM, hvilket er mere end fem gange de samlede værtsnationers infrastrukturudgifter i det seneste kvarte århundrede,« understreger Wells Fargo.

For at sætte ørkenstatens forberedelsesomkostninger i perspektiv, forventer Den Internationale Valutafond (IMF), at Qatars nominelle bruttonationalprodukt (bnp) vil være 1.575 mia. kr. i år, hvilket betyder, at Qatar vil have brugt et helt års økonomisk produktion på at forberede sig til VM.

Før 2022 havde intet land brugt bare 1 pct. af bnp på at forberede sig til VM. Brasiliens infrastrukturudgifter var de højeste i 2014 med 0,85 pct. af bnp.

»Uanset hvordan vi anskuer det, er det beløb, som Qatar har brugt på at forberede sig til VM, ufatteligt. I nominelle dollars og med hensyn til bnp har ingen anden værtsnation endda været tæt på Qatars udgifter. Mens Qatar forventer henved 1,5 mio. turister, føler vi os overbeviste om, at VM i 2022 vil være urentabelt for Qatar – i det mindste fra et økonomisk perspektiv,« slår de tre økonomer fast.

Omvendt erkender økonomerne, at Qatar med sit store overskud på statsfinanserne og lave offentlige gæld har råd til det ekstravangante arrangement. Eksporten af olie og naturgas udgør 82 pct. af den samlede eksport, og gør Qatar til det land i verden, der blandt eksportører af fossile brændsler har den højeste indkomst pr. indbygger.

Qatar er verdens største eksportør af naturgas, bortset fra Rusland. Køberne står i kø – især fra Europa, og de kommer ikke til Doha for at drøfte menneskerettigheder, homoseksualitet eller ølsalg på stadion.

Verdensmesteren?

Økonomisk er Qatar den klare taber af VM, mens FIFA er vinderen, men hvem vinder selve turneringen?

»På samme måde som vi bruger grundlæggende økonomiske og politiske analyser til at udrede økonomier, valutaer og centralbanker, analyserede vi fundamentet for hvert VM-landshold i et forsøg på at identificere vinderen af VM i 2022. Vi har også testet vores analyse og kørt denne VM-ramme op mod VM-turneringen i 2018. Vores rammer forudsagde 13 af de hold, der gik videre til ottendedelsfinalerne, og vi havde moderat succes med at vælge vindere dybere inde i turneringen,« anfører økonomerne.

Wells Fargos ramme indeholder 23 indikatorer, der er designet til at fange, hvor stærkt hvert hold er, før turneringen starter. Disse variabler er opdelt i flere segmenter, hvor hvert segment er bygget til at måle forskellige egenskaber for hvert hold.

Det første segment evaluerer den aktuelle placering af hvert hold, og hvordan disse placeringer har ændret sig over en bestemt periode. Dernæst har Wells Fargo fastlagt, hvor meget momentum hvert hold har op til VM-turneringen ved at analysere de seneste 10 kampe, der er spillet af hvert landshold. Hvert holds sejrs-/tabs-/uafgjort-resultater er inkorporeret, men endnu vigtigere fokuserer økonomerne på, hvor mange mål der er blevet scoret i disse kampe, hvor mange målchancer der var samt modstanderholdets styrke i hver af disse kampe.

Samlet set giver dette segment af analysen en fornemmelse af, hvor godt eller dårligt et hold spiller i øjeblikket.

I analysen indgår holdenes resultater i store turneringer; især tidligere præstationer ved VM. Nok indikerer historiske præstationer ikke fremtidige resultater, men mange af disse lande har hold bestående af spillere, der har spillet sammen i mange år.

»For os betyder den type korrelationer noget, især hvis denne erfaring tidligere har ført til succes. Endelig kiggede vi på de enkelte spillere, der udgør hvert hold. På et højt niveau har truppernes sammensætning ikke udviklet sig væsentligt, og mange spillere fra tidligere VM-hold er til stede i år. Dog ældes spillere, færdigheder forbedres, færdigheder mindskes, og den samlede produktivitet kan ændre sig,« forklarer økonomerne og fortsætter:

»Derfor har vi indarbejdet et mål for hvert holds nuværende angrebsspillere, midtbanespillere og defensive spillere, herunder målmænd, i vores analyse. Vi tilføjede også den nuværende transfermarkedsværdi for hver spiller til vores rammer som en ekstra indikator for potentiel spillereffektivitet. I teorien: Jo højere en spillers transferværdi, des mere produktiv må han være på banen.«

Når alle disse data sendes igennem de computermodeller, der til dagligt anvendes til at forudsige f.eks. arbejdsløshed, er konklusionen, at Brasilien er det bedste hold med Argentina og Spanien som henholdsvis det næstbedste og tredjebedste hold.

Brasilien har således større sandsynlighed for at nå finalen, men det forudsætter, at brasilianerne slår først Spanien og siden Argentina.

»Selvom Brasilien har en lille fordel, er udfaldet af kampen mod Argentina langtfra sikker, da det argentinske hold har mange egenskaber, der gør et uventet resultat absolut muligt. Når Brasilien har besejret Argentina, skal holdet op imod Tyskland i finalen, efter at tyskerne har nedlagt de forsvarende mestre, Frankrig, i semifinalen,« lyder økonomernes forventning:

»Vores analyse indikerer, at styrkegabet mellem Brasilien og Tyskland er stort nok til, at kampen bliver spændende og underholdende, men også at Brasilien bør vinde ret let. Vores analyse peger også i retning af, at Brasilien kan få sværere ved at slå Spanien og Argentina i tidligere runder af turneringen, end det vil vil være at besejre Tyskland i finalen,« føjer de til.

Altså viser analysen, at Brasilien bliver verdensmester, men prognosen er ikke uden forbehold:

»Vi kan knuse alle de tal, vi ønsker, og finde favoritterne, men gruppespillet er den første mulighed, som holdene har til at vise, at de faktisk er favoritter, men det er også den fase af turneringen, hvor Askepot-historierne bliver mere tydelige.«

Outsideren ved VM i Qatar er Uruguay, viser analysen. Uruguay ventes at vinde Gruppe H, men taber herefter til Tyskland, der er gået videre som nr. 2 i Gruppe E.

USA udpeges ikke til en Askepot-historie, selvom Wells Fargo & Co. med sin historie tilbage fra diligence-tiden i Det Vilde Vesten erklærer sig »meget patriotisk«. Nok går amerikanerne videre som nr. 2 i Gruppe B, men festen slutter, når holdet møder vinderen af Gruppe A – Holland.

Danmark bliver heller ikke nævnt som Askepot – altså et hold, der kan overraske positivt, som det skete ved EM i fjor.

Ifølge Wells Fargo vinder Frankrig Gruppe D, mens Danmark går videre som nr. 2 i gruppen. Det betyder, at Danmark skal møde vinderen af Gruppe C – Argentina, og den kamp vinder argentinerne.

Derefter kan danskerne rejse hjem og koncentrere sig om julefrokosterne og alt andet, der hører årstiden til.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.