Finans

Små banker har flest dårlige lån

Der er ifølge en talsmand for landets mindste pengeinstitutter en god forklaring på, at de har flere dårlige lån end de store banker.

Artiklens øverste billede
Jan Kondrup er direktør for Lokale Pengeinstitutter og peger på, at større hensættelser til dårlige lån i de mindre banker er positivt, fordi det er en reserve til at klare dårlige tider. Foto: Lokale Pengeinstitutter

Den største andel af kunder med dårlige lån findes i landets mindste banker.

I de mindste pengeinstitutter er 4 pct. af udlånet ydet til kunder, hvor risikoen på lånet er steget, siden det blev givet.

Det viser en opgørelse fra Lokale Pengeinstitutter (LOPI), som omfatter interesseorganisationens 46 danske medlemmer.

I de store banker Sydbank, Spar Nord og Jyske Bank ligger niveauet på 2,1 til 2,7 pct.

»Der er forskel på, hvilke typer kunder bankerne har. Vores medlemmer har primært privatkunder og små og mellemstore virksomheder. De store banker har også en masse engrosprægede udlån, lån til store børsnoterede virksomheder og andre aktiviteter, hvor der ikke er så store risici,« siger Jan Kondrup, direktør i LOPI.

SERIE: Alle taler om inflationskrise, stigende renter og rekordlav forbrugertillid. Finans undersøger i en ny serie de kommende dage, hvordan bankerne og deres kunder står rustet ved indgangen af en ny, potentiel krise.

Danske Banks andel af dårlige lån er nede på 1,6 pct., men modsat konkurrenterne inkluderer landets største bank realkreditudlån i sine tal. Det er et udlån med en lavere risiko end bankudlån.

Nykredit Bank er den af de store banker, som med 3,4 pct. i udlån med en forøget kreditrisiko er tættest på niveauet i landets mindre pengeinstitutter.

»Størrelsen er et udtryk for, at vi har en konservativ tilgang både til nedskrivninger på kreditforringede lån og ledelsesmæssige skøn for at være robuste til tider, hvor økonomien kan se anderledes ud,« skriver Steen Munk, kreditdirektør i Nykredit Bank, i en mail.

Ifølge ham ville Nykredit Bank ligge på samme niveau som de øvrige store banker, hvis ikke banken havde en konservativ politik i forhold til at sikre høje nok reservationer til den makroøkonomiske usikkerhed.

De 4 pct. i kreditforringede udlån i landets mindste pengeinstitutter svarer til, at de har reserveret 12 mia. kr. til tab. De penge sættes ind på en såkaldt korrektivkonto, som dækker tab på kunder, der ikke kan betale deres lån tilbage. Det skal ses i forhold til, at de har et samlet udlån på 300 mia. kr.

Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord har tilsammen et bankudlån på 286 mia. kr. De har placeret 6,9 mia. kr. på deres korrektivkonti.

»Hvis de store banker gjorde deres udlån op på de samme kundesegmenter, som vores banker opererer indenfor, vil mit bud være, at deres procentvise tal ville ligge tæt på vores,« siger Jan Kondrup.

Ifølge Finanstilsynet er det vigtigt, at bankerne har en balanceret risikoappetit, en god styring og tilstrækkeligt med kapital.

»Inden for den ramme kan der være forskel på risikoprofilen,« skriver Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet, i en mail.

Han peger på, at der for bankerne er forskel på at have små, mellemstore og meget store virksomheder som kunder.

»De største virksomheder har nogle behov både i forhold til størrelse af eksponeringer og kompleksiteten af produkter, der alene kan leveres af de største banker. Det er samtidig virksomheder, der i gennemsnit er mindre risiko ved at yde lån til. Ligesom der er finansielle virksomheder – f.eks. pensionskasser – der har nogle særlige behov. Igen kan de typisk alene dækkes af de største banker. Det bidrager til forskellene,« påpeger Kristian Vie Madsen.

Derudover benytter de største banker nogle avancerede modeller til at opgøre deres kapitalbehov, som ifølge Finanstilsynet betyder et lavere kapitalkrav for meget sikre og robuste kunder.

LOPI ser ikke den højere andel dårlige lån som noget negativt.

»Det er en hensat reserve, som også omfatter ledelsesmæssige skøn. Det er et udtryk for forsigtighed. Det ville være et skidt signal, hvis andelen var lavere i vores kreds, som ikke har engroslån, pengemarkedslån, lån til kapitalfonde og den slags. Det er naturligt, at vores medlemmer procentvis skal lægge flere penge til side med den type kunder, som de har,« siger Jan Kondrup.

Foruden den økonomiske stødpude til at håndtere dårlige lån har LOPI’s danske medlemsbanker 18,6 mia. kr. mere i kapitalpolstring, end de skal have for at leve op til Finanstilsynets krav og til lovgivningen. Det svarer til 6,2 pct. af deres udlån.

Derfor står landets mindre pengeinstitutter ifølge Jan Kondrup langt bedre rustet til den nedtur, der måtte komme, end de gjorde op til finanskrisen.

»Gennemgående er man rigtig godt polstret med både kapital og likviditet. Kapitalkravene er nærmest blevet fordoblet siden finanskrisen, og kapitalen til opfyldelse heraf er af bedre kvalitet. Det giver et meget stærkt udgangspunkt,« siger han.

En ting er gennemsnitstal. Noget andet hvordan de svageste af de mindre banker er polstret. Det er tal, som LOPI ligger inde med. Men de tal vil interesseorganisationen ikke udlevere.

»Vi vil ikke fremlægge tal, der viser, hvilke pengeinstitutter der ligger i top og bund. Vi leverer samlede oversigter og gennemsnitstal for vores medlemskreds,« siger Jan Kondrup.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.